Læserbrev

Riberholdt argumenter for, at Lissabon-traktaten (Reform-traktaten) er slutstenen på EUs udvikling, og at EU ikke bliver til et Europas Forenede Stater. Denne opfattelse bygger Riberholdt på påstanden om, at sætningen om en stadig snævrere union, skulle være fjernet fra Lissabon-traktaten. Men det er faktuelt forkert. Det ville Riberholdt have set, hvis han havde læst artikel 1 i Lissabon-traktaten, hvor der står Denne traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union....

I udkastet til EU-forfatning blev målsætningen om en stadig snævrere union dog erstattet af en sætning, hvor der stod, at forfatningen byggede på de europæiske borgers og staters vilje. Men EU-forfatningen blev jo forkastet af franskmændene og hollændere, og nu er 26 regeringer ud af 27 imod folkeafstemninger. Det er derfor forståeligt, at disse regeringer ikke ønskede at borgernes vilje skulle blive nævnt i Lissabon-traktat.

Riberholdt argumenterer imod folkeafstemninger, men han glemmer helt, at en EU-traktat er en ramme for Folketingets kompetence til at lovgive, og at denne EU-traktat må forventes at gælde i mange år. En EU-traktat kan heller ikke ændres af fremtidige danske folketing og kan derfor ikke sammenlignes med andre love.

Riberholdt påstår, at EU-landene vil ignorere et nej fra et eller to små lande. Det vil uden tvivl være i strid med EF-retten. At en tid­ligere dansk ambassadør ikke udtaler sig kritisk om en sådan metode virker, som jeg ser det illoyalt over for Danmark.

Riberholdts nævner også hvorfor han mener, at det blev et nej til Maastricht-traktaten, og han har mange tekniske og strategiske begrundelser, men han glemmer helt, at der rent faktisk findes mange danskere, der ikke ønsker den udvikling, som Maastricht-traktaten var udtryk for.

Riberholdts manglende viden om indholdet i Lissabon-traktaten er symptomatisk for den manglende debat om traktaten og den hastebehandling af Lissabon-traktaten, som de EU-glade partier i Danmark er fortalere for.

Socialdemokraterne, Konservative og Venstre nægtede, at debattere EU under folketingsvalgkampen og efterfølgende har de afvist en folkeafstemning. Prikken over iet er desuden at regeringen, som noget af det første i 2008 vil starte en dansk ratifikation gennem Folketinget. På den måde vil man behændigt forsøge at undgå en lang dansk debat om Lissabon-traktaten. Dette er på ingen måde en særlig demokratisk metode.

Den nye EU-traktat vil - hvis den vedtages - begrænse Folketingets lovgivningskompetence og have betydning for borgerne i Danmark og EU - og der er derfor god grund til at traktaten bliver vendt og drejet før Danmark påbegynder en ratifikationsproces og det bør ske med en folkeafstemning.