Globalt ophedet jura

"For mig var Katrina et klart resultat af disse kuldioxidudledende virksomheders uansvarlige adfærd," lød det fra Maples helt på linje med Bill Lockyer, Californiens forhenværende chefanklager, der sidste år anlagde sag mod General Motors, Ford, Daimler Chrysler, Toyota, Honda og Nissan for at producere biler, der udleder millioner af tons drivhusgasser. Bilfabrikkernes produkter er ifølge Lockyer årsag til længerevarende hedebølger, flere skovbrande og smeltende sne i bjergområderne, hvilket berettiger Californien til en milliarderstatning.

Sagen blev i efteråret afvist med den begrundelse, at det handler om politik og ikke jura. Retten peger på sagens indlysende bevisproblemer og siger:

"I denne sag er der mangfoldige, verdensomspændende årsager til den atmosfæriske opvarmning, der stammer fra en myriade af industrier i utallige lande."

Det kunne man næsten have sagt sig selv. Årsagerne til global opvarmning er alt for diffuse til, at man kan udpege en bestemt skurk. Men det sidste ord er ikke sagt i denne og lignende sager, hvor flere kendte advokater nu er kommet på banen.

Spørgsmålet er, om det vil lykkes at finde en juridisk strategi og holdbare argumenter, ligesom det var tilfældet i sagerne mod asbestfabrikanterne og tobaksindustrien. Tobaksgiganterne alene har efterhånden punget ud med over 300 milliarder dollars i erstatninger til rygere, der har fået lungekræft eller andre sygdomme på grund af tobaksrygning. En historie, der giver mange virksomheder kuldegysninger - ikke kun i USA.

Risiko for investorer

Nogle sager anlægges udelukkende for at skabe opmærksomhed og lægge pres på politikerne for at få en skrappere miljøpolitik, mens andre sagsøgere mener det alvorligt, ikke mindst fordi deres advokater øjner erstatninger på fantasillioner af dollars. Foreløbig har de argumenteret ud fra en traditionel erstatningsretlig tankegang med afsæt i det begreb, den amerikanske sædvaneret betegner som 'nuisance', hvorunder en sagsøger kan kræve erstatning for væsentlige gener, som en privat part eller offentlig myndighed har forårsaget.

"Men nu har to underretter afvist 'nuisance-argumentet', hvilket gør det mindre sandsynligt, at den slags sager vil lykkes i fremtiden," siger Robert Percival, professor i miljøret på Maryland University. "Domstolene har sagt, at det er op til lovgiver og Kongressen at forholde sig til problemerne med global opvarmning, fordi det er et globalt anliggende med udenrigspolitiske implikationer, hvilket først og fremmest kræver politiske beslutninger."

Klimaændringer som juridisk argument vil nok alligevel komme til at spille en større rolle fremover. I en anden sag fra Californien har en gruppe klagere for eksempel forsøgt at bremse opførelsen af et Wal-Mart, fordi myndighederne ikke har forholdt sig reelt til netop spørgsmålet om, hvordan shoppingcenteret vil komme til at påvirke klimaet.

"Det er ikke lige så sexet som at køre en erstatningssag mod en part for medvirken til den globale opvarmning, men jeg tror, det er den måde, man fremover vil komme til at se klimaændringerne blive brugt som argument - blandt andet i forhold til byggetilladelser og arealudnyttelse," siger William Holmes fra advokatfirmaet Stoel Rives i Portland, Oregon.

Klimaændringerne kommer også i spil i forbindelse med de amerikanske børsretlige regler - senest har anklageren i New York stævnet en række virksomheder for at få dem til at udlevere interne dokumenter, fordi anklageren vil vide, om virksomhedernes planer om at bygge et kulkraftværk indebærer en skjult finansiel risiko for investorerne, idet kulkraftværker udleder kuldioxid, som er en af årsagerne til den globale opvarmning.

Flere danske miljøsager

Også i Europa er global opvarmning blevet juridisk hot. I Frankrig er den parisiske advokatgruppe Sherpa i færd med at forberede en sag mod den europæiske automobilindustri med krav om erstatning for de mange dødsfald, der skete under hedebølgen sidste år, hvor 15.000 især ældre franskmænd døde på grund af varmen. I Tyskland har miljøorganisationen GermanWatch indklaget Volkswagen for det tyske finansministerium med påstand om, at Volkswagen overtræder OECD's miljøretningslinjer for multinationale virksomheder.

GermanWatch, der også overvejer at indklage Daimler Chrysler og BMW, hævder, at Volkswagen har skadet miljøet dels ved at udvide produktionen af mere forurenende luksusvogne, dels ved at udøve lobbyvirksomhed mod lovgivning om miljøbeskyttelse. Volkswagen kan ikke få nogen bøde, men sagen vil lægge mere pres på regeringen og eventuelt bane vej for en strengere miljølovgivning, som kan danne et juridisk grundlag for fremtidige erstatningssager.

I Danmark vil der fremover blive anlagt flere miljøsager ved domstolene, fordi det nye miljøansvarsdirektiv er uhyre kompliceret, og det vil få folk til at gå til domstolene for at få en afklaring. Men det er utænkeligt, at nogen vil have held med at føre en erstatningssag af amerikansk tilsnit. I Danmark kan man kun få erstatning for det tab, man lider. I USA opererer man derimod med begrebet 'punitive damages' - en økonomisk straf, som den ansvarlige kan blive pålagt ud over selve tabet. Efter dansk ret skal sagsøger ikke bare dokumentere, at der en årsagssammenhæng mellem en konkret handling og en forårsaget skade, skadevolderen skal også have handlet uforsvarligt - et princip, der dog fraviges i miljøretten, hvor man har indført objektivt ansvar.