Offentlig viden skal sælge Danmark

Danmark er et videns- og informationssamfund, og det er vores knowhow og innovationsevne, der skal positionere os i den globale udvikling.

Vi kender alle sammen de buzzwords, som bruges i flæng, når politikerne og cheferne holder skåltaler om os danskere og vores fortræffeligheder, men hvor meget handling er der i virkeligheden bag ordene?

Alt for lidt, mener Johnny Killerup, direktør for Region Syddanmarks kontor i Bruxelles. En stilling han nu har bestridt i halvandet år efter Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og 24 kommuner valgte at fusionere deres EU-kontorer i forbindelse med kommunalreformen.

Det nye kontor sørger nu for, at Region Syddanmarks private virksomheder og offentlige institutioner får del i opgaver ude i verden, og at den viden, som de offentlige institutioner i regionen sidder inde med, eksporteres til lande, der har brug for den. En opgave som den offentlige sektor er alt alt for dårlig til ifølge Johnny Killerup.

"For at sige det på en pæn måde, så er der stadig plads til forbedringer i forhold til, hvordan kommuner og regioner engagerer sig i det internationale arbejde. Det internationale arbejde skal ikke og kommer heller aldrig til at ligge øverst på den politiske dagsorden, men lige nu ligger det altså meget langt nede," siger Johnny Killerup.

Han pointerer, at vi danskere har en tendens til at tro, at vi er verdensmestre på mange områder. Og hvis vi er det, så har vi også noget, der kan sælges ude i den store verden. En stor del af den ekspertise ligger i den offentlige sektor.

Dansk gylleviden

Det Syddanske Bruxelles-kontor er for eksempel med i et projekt, hvor der sælges gylleteknologi til Kina. I takt med at kineserne får flere og flere penge, spiser de mere og mere kød, og da de ikke er glade for at importere, men hellere vil lave tingene selv, er der sat gigantiske svinefarme i gang i Kina. Men med de store farme kommer problemet med gyllehåndtering også, og der har Det Syddanske Bruxelles-kontor været behjælpelig med danske eksperter, der kan hjælpe med viden omkring at bygge gylletanke, biogasanlæg og sælge gyllespredere.

"Den erfaring, vi i Danmark har opbygget med gyllehåndtering gennem de sidste tyve år, betyder, at kineserne kan springe en halv generations problemer over. Og det er de villige til at betale for. Her er tale om vaskeægte videnseksport," fortæller Johnny Killerup.

På samme måde har Det Syddanske Bruxelles-kontor gang i affaldsprojekter i Kina og Tyrkiet, de bygger handicapinstitutioner i Thailand, arbejder med fiskeri- og fødevarebearbejdning i Indonesien, laver forskerparker i Kirgisistan, skattereform i Moldova og er med til at lave bedre kommunikation og dialog mellem politikere og borgere via IT i syv sydamerikanske lande.

"Vi har nogle utrolig dygtige medarbejdere til de her ting i den offentlige sektor i Danmark, og der er virkelig brug for dem derude, men vi skraber kun toppen af isbjerget, i forhold til det potentiale vi har for at eksportere viden," mener Johnny Killerup.

Politikker for udstationering

Grunden til det er, at det internationale arbejde ikke er prioriteret og ikke er et indsatsområde i det offentlige.

"Når vi finder en medarbejder, der har lige præcis den kompetence, vi skal bruge inden for skattereformer, energipolitik, handicapomsorg eller miljøstyring, så støder vi på flere problemer. Først og fremmest at få gjort vedkommende motiveret og interesseret. For nogle bliver det en straf at blive sendt ud i en periode, for det kan betyde dobbeltarbejde og sure miner derhjemme, hvis en medarbejder skal erstattes," siger Johnny Killerup.

Han efterlyser derfor deciderede politikker for, hvordan det skal håndteres, hvis en medarbejder skal udstationeres i en kortere eller længere periode. Det skal handle om økonomisk kompensation for den udsendte, vikarordninger og delestillinger, så det er lettere at få arbejdskraften fri.

"Det er svært at sige, om det er manglende interesse hos medarbejderne, om det er cheferne, der ikke giver plads, eller politikerne, der ikke skaber rammerne for fleksibilitet. Men faktum er, at jeg næsten kender alle de 20-30 medarbejdere i Region Syddanmark, der har lyst til at engagere sig internationalt, og når der er tale om så få, så udnytter vi slet ikke det potentiale, vi har for videnseksport. Mange i det offentlige synes ikke, de har tid og kræfter til at involvere sig i internationale udviklingsprojekter. Jeg mener ikke, vi har råd til at lade være," siger Johnny Killerup.

Stadig med i konkurrencen

Det er videnseksporten, vi skal leve af i fremtiden, og de arbejdspladser, der skal træde i stedet for de traditionelle industriarbejdspladser, der i disse år flyttes ud af Danmark. Og vi har noget at byde på ud over øl, legoklodser, pumper og termostater.

"Danmark er meget anerkendt ude i verden. Vi har ry for at være gode til energi, miljø, arbejdsmiljø og socialpolitik, og vores offentlige sektor er meget velfungerende i forhold til andre landes. Vi er et af de lande i verden med mindst korruption og svindel, og andre lande kan se, at vi er velfungerende og rige. Derfor er vi absolut ikke bagefter konkurrencemæssigt," siger Johnny Killerup, der peger på, at det også er et fantastisk salgskort, når man sender konsulenter ud fra en offentlig myndighed. Det giver mindre skepsis over for prisen. At komme fra det offentlige betyder i manges øjne, at man ikke er profitjæger, og det giver andre lande følelsen af, at de i højere grad får et partnerskab frem for et konsulent/kunde-forhold.

"Vi har bestemt ikke tabt i den internationale konkurrence om videnseksport endnu. Vi skal bare ikke vente fem-ti år med at opbygge de systemer og modeller, der kan gøre, at vi kan dykke ned og få en større bid af isbjerget. For i takt med at det bliver mere og mere tydeligt, at der skal laves miljø- og energitiltag i Kina og andre vækstøkonomier, så vil private konsulentfirmaer i Frankrig, Tyskland og Italien bare hyre de konsulenter, der skal til for at klare det, og så taber vi," lyder advarslen fra Johnny Killerup.

Bruxelles er markedspladsen

For at imødegå behovet for viden i Asien har Det Syddanske Bruxelles-kontor ud over sine 12 medarbejdere i Bruxelles også en repræsentation i Kina med fem medarbejdere.

"Vi flytter medarbejdere ud i takt med, at der er brug for det, for man skal være på stedet for at kunne levere en maksimal indsats. På sigt skal vi også vurdere andre markeder for udstationeringer, for eksempel i Sydamerika. Man kan så spørge sig selv, om det stadig er nødvendigt at være i Bruxelles, men det er det. Bruxelles er simpelthen markedspladsen for alle projekter, hvad enten de er finansieret af europæiske udviklingsmidler fra EU eller bilaterale programmer gennem FN eller Verdensbanken. Det er her, folk mødes om opgaver og udbud. Her kan jeg gå sammen med andre, der er i gang med at byde på en opgave, og få nogen til at hoppe med på mine. Internationalt arbejde kan ikke bedrives fra et kontor i Danmark, og det kræver politiske prioriteringer og nye værktøjer for medarbejderne," slutter Johnny Killerup.

Johnny Killerup

Den 41-årige Johnny Killerup er uddannet cand.rer.soc. fra Syddansk Universitet. Som studerende sad han i Odense Byråd for Venstre i fire år. Efter endt eksamen tog han til København for at arbejde for KL i et par år, inden organisationen udstationerede ham til Bruxelles i 1995. I 1998 blev han direktør for EU-Vest - Bruxelles-kontoret for Ribe Amt og tolv andre kommuner. Det førte til jobbet som direktør for det fusionerede Syddanske Bruxelles-Kontor i januar 2007.