Djøfernes flugt fra TDC

Det er ikke overraskende, at mere end 25 procent af djøferne har forladt TDC det forgangene år, lyder det fra Carsten Nielsen, konsulent i DJØF. Han og de øvrige konsulenter bliver tankevækkende ofte kontaktet af djøfere, der enten er blevet fyret eller selv er gået fra TDC.

"Der hersker stor forvirring, og der bliver smidt guld på gaden i et rask væk. For den enkelte kan det virke kaotisk," siger Carsten Nielsen.

Han hentyder til de seneste års fyringsrunder og til de djøfere, der det ene øjeblik oplever at blive forfremmet og lovet guld og grønne skove og det næste øjeblik står med en fyreseddel i hånden.

"Selv om man den ene dag oplever, at man er et rigtig godt kort, der bliver satset højt på, så kan man sagtens opleve at blive fyret den næste dag. Og det kommer forståeligt nok som noget af et chok", siger Carsten Nielsen.

Det er det, en række djøfere har oplevet på det seneste, og de er frustrerede, når de henvender sig til DJØF for at få støtte. Og selv om der er forholdsmæssigt få djøfere, der er blevet direkte ramt under en af fyringsrunderne, så gik det ud over femten djøfere mandag den 8. september. I kølvandet på fyringsrunderne kommer så alle de djøfere, der selv vælger at forlade TDC, og dem er der mange af.

Nødråb ingen gennemslagskraft

Ifølge formanden for AC-klubben i TDC, Jan Bardino, er det flest akademikere, der vælger at gå selv - på grund af det han kalder en kedelig afsmittende effekt af fyringsrunderne.

"Jeg har prøvet at råbe ledelsen op, for det er ude af kontrol, når folk selv går i hobetal," siger Jan Bardino.

For det første bliver mange af de stillinger, som akademikerne siger op fra, ikke genbesat, for det andet forsvinder arbejderopgaverne jo ikke, siger Jan Bardino.

"Det betyder, at de bliver lagt over på dem, der er tilbage. Og enten bliver de for pressede, eller så har de slet ikke et ønske om at varetage netop de opgaver. Og så er det, de smutter."

Men Jan Bardinos nødråb har ikke haft den store gennemslagskraft.

"Ledelsen mener ikke, der er problemer med at rekruttere. Men der forsvinder jo en stor viden med dem, der forlader arbejdspladsen. Og på et eller andet tidspunkt, så er man jo nødt til at tage til takke med de næstbedste," siger Jan Bardino.

Han forstår ikke rigtig det ledelsesmæssige ræsonnement, for som han siger, så viser erfaringer, at det koster en årsløn at skifte en akademiker ud.   

Men hvad med Jan Bardino selv, hænger hans tid som TDC-medarbejder også i en tynd tråd?

"Hvis jeg ikke havde været formand for AC-klubben, så havde jeg nok ikke siddet her i dag. Hele min tidligere gruppe er blevet outsourcet, men på grund af min formandspost er jeg blevet rokeret til et andet sted i organisationen. Så jo - jeg har da også mærket det på nært hold," siger Jan Bardino.