Dansk erhvervslivs internationale revolution

Dansk erhvervsliv har i løbet af få årtier gennemgået en mindre international revolution. Virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Arla Foods, Carlsberg og ISS er via indenlandske fusioner og opkøb på tværs af landegrænser vokset til størrelsesforhold, man for 20 år siden ville have betegnet som udanske. Og i dag er såvel virksomhedernes opbygning som deres forretningsmodeller blevet grænseløse med tusinder af ansatte og store dele af omsætningen placeret uden for Danmark.

Det fremgår af ny forskning, som erhvervshistorikeren Martin Jes Iversen har udført i forbindelse med bogen 'Creating Nordic Capitalism', der for nylig udkom på det anerkendte britiske forlag Palgrave Macmillan.

Martin Jes Iversen er lektor på Copenhagen Business School og initiativtager til bogen. Han peger på tal for erhvervslivets investeringer i udlandet som det mest tydelige og konkrete tegn på den forandringsproces, der på 20-25 år har forvandlet Danmark fra en lidt slumrende og lukket økonomi i udkanten af det europæiske fællesskab til en moderne og dynamisk vækstnation. Tallene fra Danmarks Statistik og FN viser, at danske virksomheders samlede investeringer uden for landets egne grænser er vokset fra at udgøre i alt 2,5 mia. dollar i 1986 til at udgøre i alt 150 mia. dollar i dag. Det svarer til over halvdelen (55 pct.) af det danske bruttonationalprodukt. Til sammenligning udgjorde de 2,5 mia. kroner i 1986 kun 2,8 pct. af det daværende hjemlige BNP.

Hvad ligger bag denne dramatiske udvikling i danske virksomheders samlede investeringer i udlandet?

"Det gør på den ene side udviklingen af EU-samarbejdet, som har været til gunst for samhandlen mellem EU-landene. Og på den anden side danske virksomheders evne til at gribe de nye muligheder.

Danmark skiller sig ud ved at være gået fra en absolut bundplacering i EU i midten af 1980´erne, hvad udenlandske investeringer angår, til en topplacering i dag. Men samtidig er vi typiske i den forstand, at det specielt er virksomhederne i de mindre og mest åbne EU-lande som Holland, Sverige og Danmark, der har formået at udnytte de nye muligheder, mens virksomhederne i større og generelt skrantende europæiske økonomier som Tyskland og Italien har investeret relativt mindre i udlandet. Det underbygger formodningen om, at viljen og evnen til at investere i udlandet er et sundhedstegn, som både gavner virksomhedernes egen bundlinje såvel som hjemlandets økonomi. For virksomhederne bliver afhængigheden af hjemmemarkedet mindre, og for samfundet er det gavnligt med virksomheder, der trækker valuta hjem og derved udjævner eventuelt dårlige konjunkturer i den hjemlige samfundsøkonomi."

Hvad er forskellen på dansk erhvervsliv årgang 1986 og 2008?

"Allerede fra slutningen af 1970´erne og begyndelsen af 1980´erne gennemgår dansk erhvervsliv en lang og smertefuld omstilling, som koster mange virksomheder livet. Vindere blev de virksomheder, som i forvejen havde en international placering, og som i de følgende år formåede at styrke deres position. Danske virksomheder som A.P Møller-Mærsk, ISS, Danish Crown og Novo Nordisk er i dag europæiske markedsledere på hver deres område; og virksomheder som Carlsberg og Arla er nummer to eller tre inden for deres område.

Tilsammen har de 10 største danske virksomheder en årlig indtjening på ca. 800 mia. kroner. Det svarer til næsten halvdelen af det danske bruttonationalprodukt. For 20 år siden kunne selv de 20 største danske virksomheder slet ikke præstere en lige så stor samlet indtjening." 

Kan du beskrive den transformationsproces, som dansk erhvervsliv har gennemgået?

"I vores bog bruger vi Carlsberg som eksempel, fordi virksomhedens udvikling er betegnende for en generel udvikling. Carlsberg har bevæget sig fra en forretningsstrategi om at være til stede på så mange udenlandske markeder som muligt til at give høj prioritet til færre, men meget attraktive vækstmarkeder, hvor man går efter dominerende indflydelse og ejerskab. Man er gået langt stærkere ind på det engelske marked, har udbygget sit nordiske marked og er meget stærke på specielt det russiske, men også andre østlige markeder. I nogle tilfælde med Carlsbergs brand i frontlinjen, i andre tilfælde som ejer af andre brands, som er dominerende på det pågældende marked. En af de store fordele ved denne strategi er, at Carlsberg kan bruge koncernens kompetencer inden for produktion, markedsføring, udvikling og human ressource på alle sine markeder og udnytte synergier på tværs af landegrænser. Det giver en helt anden fleksibilitet end i den gamle forretningsmodel."

Du tillægger internationaliseringen af dansk erhvervsliv stor betydning for Danmarks samfundsøkonomiske opsving i perioden 1993-2007. Andre forskere peger på flexicurity på det danske arbejdsmarked som forklaring på succesen.

"Jeg tror bestemt, at flexicurity og efterkrigstidens opbygning af en stor offentlig sektor med stærke institutioner har haft stor betydning, men jeg mener det er en lige lovlig lukket og national forklaringsmodel, hvis den skal stå alene. Og jeg synes, det er blevet overset, hvor vigtig en faktor vores virksomheder har været for 1993-2007 opsvinget. Pointen i vores bog er, at der i de danske virksomheder, deres historie og kultur, ligger nogle latente, historisk forankrede kompetencer i forhold til at gribe internationale markedsmuligheder. Disse kompetencer rinder tilbage til den tidlige danske kapitalisme omkring 1850-1900, hvor store danske erhvervsfolk som Tietgen, Jacobsen, Prior og Thrige rejste ud og lærte af de førende, europæiske erhvervsmiljøer, før de vendte hjem og implementerede ideeerne i en dansk virkelighed.

I første halvdel af det 20. århundrede, hvor den danske økonomi i kølvandet på to verdenskrige var tillukket, lever virksomhederne et relativt stille liv, men i det øjeblik, der åbnes op for international samhandel - specielt via liberaliseringen af de europæiske markeder - er de i stand til at gribe de nye muligheder."

Dansk erhvervsliv adskiller sig fra eksempelvis det svenske ved at bygge mere på imitation end innovation, skriver du i 'Creating Nordic Capitalism.'

"Ja, det er jo lidt interessant i en tid, hvor mange herhjemme snakker om innovation som vejen frem, at det er imitation, som har skabt de største danske erhvervshistorier. I.C. Jacobsen studerede bryggemetoder i Tyskland og England og fragtede gær med hjem fra Munchen i en høj hat. Og i nyere tid lod Mærsk Mckinney Møller allerede i 1970 vide, at rederiet ville satse på containerdrift. Reelt skete det først fire år senere, men da på en total og gennemført måde, som ØK - der havde været først med containerdrift i Danmark - overhovedet ikke kunne matche. Den historie endte med, at A.P Møller-Mærsk på fordelagtige vilkår kunne købe ØK´s container flåde, da ØK måtte kaste håndklædet i ringen 20 år senere."

Er der kun positive ting at sige om den sammenlægnings- og internationaliseringsbølge, som er skyllet hen over dansk erhvervsliv i løbet af de seneste 20 år?

"Nej, bagsiden af medaljen er den betydelige magtkoncentration, som udvikler sig parallelt med opbygningen af færre, men økonomisk meget stærkere aktører. Hvis vi får en ny Magtudredning, ville det være oplagt at stille skarpt på den politisk/økonomiske magt, de store danske koncerner med A.P Møller-Mærsk i spidsen har i dag samt, hvordan de bruger den."

I jeres bog bruger I Muhammedkrisen som billede på afstanden mellem et internationaliseret erhvervsliv og en mere nationalt forankret hjemlig politisk dagsorden.

"Som historiker er man altid bange for at bruge aktuelle eksempler, fordi de kan forekomme uinteressante for læseren blot få år senere. Men Muhammedkrisen vil blive stående, tror jeg. A.P Møller-Mærsk og Arla rullede hele deres diplomatiske apparat ud for at afbøde de skadelige virkninger af Jyllands-Postens tegninger på virksomhedernes markeder i Mellemøsten, men var ligesom størsteparten af dansk erhvervsliv fraværende i den hjemlige debat. Det er et godt billede på de udfordringer, Danmark står over for i de kommende år. På den ene side har vi en elite, orienteret mod en ny global økonomisk virkelighed, og på den anden side en meget stor del af befolkningen, som er dybt forankret i deres nationale identitet og fremmedgjorte over for globaliseringen. Hvordan vi får samlet de to virkeligheder i noget, der ligner en fælles opfattelse og et fælles projekt, er en af fremtidens store danske udfordringer."