Vidensarbejde er fyldt med stressfælder

Det moderne vidensarbejde er fyldt med psykologiske faktorer, der fører til stress, som fører til psykologiske reaktioner, der fører til mere stress. Hvis vi vidste noget mere om det, kunne vi få tingene til at fungere bedre, end de gør, siger forsker Einar B. Baldursson fra Aalborg Universitet. Han er ved at lægge sidste hånd på en ny bog, hvis ambition er en samlet beskrivelse af den psykologiske dagsorden, som det moderne arbejde sætter.

Det moderne arbejde er synonymt med motivation, og danske ledere er verdensmestre i medarbejdermotivation. De har øvet sig ihærdigt siden begyndelsen af 90'erne, og de har fået hjælp fra de opvækstvilkår, som vi siden 60'erne har budt vores børn. De er blevet fantastisk dygtige til det - men de har ikke opdaget, hvor store forandringer det motivationsbaserede arbejde medfører i folks følelser, siger han.

Når man er motiveret, er man personligt involveret. Det gør to ting med dig: Du søger mod opgaver, du skal anstrenge dig for at løse. Og du bliver, firkantet sagt, mere urealistisk: Du slår nemt et større brød op, end du kan bage.

"Problemet er så, at ledelsen står magtesløs - synes den selv - når medarbejderne i kraft af deres motivation sætter sig stadig mere krævende mål og går ned med stress. Lederne oplever dem som ustøttelige."

Derfor vil mange ledere helst kaste håndklædet i ringen og sige, at de ikke kan tage ansvaret for medarbejdernes stressbelastninger.

"Jeg forstår dem godt, for problemet er stort, og det er svært. Men ledelserne må udvikle nye indsigter for at løfte deres del af problemerne med det moderne arbejde. For hvorfor skal vi ellers have ledelse?"

Det hele bliver så ufatteligt emotionelt

Motivationens stærke kræfter kombineres med, at arbejdspladsen er blevet til en social verden, hvor alle menneskelige træk er et muligt kompetenceanliggende.

"Det hele bliver så ufatteligt emotionelt," siger Einar B. Baldursson.

Tag lederne: Han/hun indtager en storebrormodel bundet op på autoritet, respekt og psykologi i stedet for magt.

"Unge ledere elsker at være vejledere. Men den vejledning, som medarbejderen søger, og som lederne villigt og uopfordret giver, går dybt ind i det personlige."

Når disse ledere så på et tidspunkt skal forvalte magt, oplever medarbejderen det som en personlig krænkelse. Som chikane. De føler sig mobbet, og så går de ned.

"I gamle dage, når vi psykologer fik en klient ind, som var blevet chikaneret af en leder, endte vores diagnose næsten altid med, at den ansatte havde været udsat for en narcissist eller psykopat, eller hvad ved jeg. I dag går ligningen ikke op. Nu er det de gode ledere, de ambitiøse, de personligt involverede ledere, som folk går ned over."

Tag medarbejderne: Det samme går igen.

"Jeg må sige det, som det er. Jeg møder mange klienter, som mener, at de er blevet mobbet. Det er sjældent tilfældet. Det, de har oplevet, er, at de har følt, at de ikke er blevet socialt accepteret eller værdsat i gruppen. Det reagerer de voldsomt stærkt på, fordi omkostningerne er forfærdelige for den enkelte i det moderne arbejde. Men det bekymrer mig, at man altid italesætter det som mobning."

Jalousi er også et symptom. Ledere, som aktivt går ind i medarbejderudvikling, har nødvendigvis skiftende fokus. I perioder får nogle megen opmærksomhed, og så skifter det. Men dette tab af opmærksomhed oplever folk ofte som en voldsom tilsidesættelse og et forfærdeligt nederlag.

"Jeg og mine kolleger har virkelig selv haft flere til behandling for jalousi. Og det er altså ikke de stakkels lederes skyld, for det her er ikke nemt, og der er aldrig nogen, som har undervist dem i det. Lad os nedtone tingene lidt. Det nytter ikke, at vi gør os selv og andre til ofre hver gang. Men fordi vi er så afhængige af hinanden og har så mange følelser i det, må vi udvikle nye metoder til at være sammen på. Specielt når kemien ikke helt automatisk fungerer godt."

Det trælse liv

Stress skaber tanker. Herunder en forestilling om hektiskhed: At vi skal haste fra den ene opgave til den anden og for alt i verden ikke stoppe op og tænke os om, for så taber vi tid - og det har vi ikke tid til. Det gør, at vi ikke samler op på vores erfaringer og på udviklingen i vores kompetencer.

Stress skader vores tidssans. Vi mærker ikke, at tiden går.

"Jeg har studeret en del IT-folk, som arbejder i projekter. Det undrede mig, hvorfor de altid var så urealistiske omkring projektafslutninger. Men når de havde puklet på et projekt i to måneder og var halvvejs, så følte de det kun som én måned, og så sagde de, at de kun havde brug for en måned mere for at blive færdige. Så ender du med at mangle tid. Det passer lige ind med din følelse af hektiskhed. Hvorpå hele møllen holdes kørende af vores erindringssystems dobbeltbogholderi, som gør, at når du aktiverer en stressinficeret erindring, aktiverer du også altid selve stressen - følelsen af anspændthed.

Og så har vi dét, som den store jyske psykolog Niels Hausgaard rammende har beskrevet i sin diskussion af 'det trælse'. Vi får følelsen eller illusionen af et trælst liv."

Der mangler bæredygtighed

"Jeg bliver normalt betragtet som ledelseskritisk, og det forstår jeg godt," siger Ejnar B. Baldursson.

"Jeg kritiserer lederne og siger, at de ikke ved nok om det moderne arbejdes psykologi. Men jeg betragter samtidig ledelsesgruppen som en af de mest truede grupper. Ingen steder er konflikterne så åbenbare som i ledelsen, samtidig med at man sidder rimeligt løst i sadlen deroppe. Se bare i kommuner og regioner."

I industrisamfundet vidste man alt om, hvordan man vedligeholdt en dyr og vigtig maskine. Det gør vi ikke om videnssamfundets vigtigste maskine.

"Vi må gøre op, om vi er modernitetskritikere eller -tilhængere. Mange stresseksperter er kritikere. Jeg er tilhænger. Kritikerne mener, at vi har spændt buen for hårdt, og at psyken ikke kan klare det. Det gør jeg ikke. Men vi mangler indsigt. Tingene fungerer ringere, end de burde. Det handler ikke om at nedsætte vores mål og vores motivation. Men om at tænke ud af industrisamfundets begrænsningskultur og udvikle en ny kultur med en bæredygtig forvaltning af vores vigtigste ressource."

Hyperstress

Einar B. Baldursson bliver som regel kaldt stressekspert i aviserne, og er evolutionspsykolog og lektor på Center for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet. Hans kommende bog 'Hyperstress', som han har arbejdet på siden 2000, bygger på - ud over den nye neuroscience og anden forskning - egne erfaringer som organisationskonsulent i virksomheder og på klinisk arbejde som terapeut for arbejdsbetinget stressramte.

Han kalder bogen 'Hyperstress', fordi stress i dag fremtræder på en ny og mere omfattende måde og forekommer i sammenhænge karakteriseret ved øget kompleksitet og dermed også ved mindre overskuelighed og gennemskuelighed end tidligere.