Onlinedemokrati

På engelsk kalder man det e-government og  i-government, e for electronic og i for information, og de to hænger uløseligt sammen. Det sidste er egentlig det, der kommer først - nemlig at stort set al tænkelig information om det offentlige er tilgængeligt online. Fra lovgivning og rapporter til formularer og ansøgningsskemaer. Hvor man tidligere skulle en tur forbi et offentligt kontor eller i det mindste en telefon og en postkasse for at få fat i offentlige dokumenter, behøver man i dag ikke gå længere end på internettet. Man sparer tid, kræfter og måske oven i købet gebyrer. Og man skal være forholdsvis stædig for at påstå, at det ikke er smart.

Det er blevet nemmere at følge med som borger og sværere for forvaltningen at skjule det, hvis de begår fejl. Så langt, så godt. Men det er ikke en selvfølge, at e-government følger i slipstrømmen på i-government. På dansk kalder man det for digital forvaltning, og det epokegørende er, at borgere og virksomheder bliver betjent via services online frem for offline. Målet er at effektivisere - et mål, som alle kan tilslutte sig. Men på vejen derhen er vigtige spørgsmål til diskussion, og et af de afgørende er, hvordan man digitaliserer forvaltningen uden at hægte nogen af. Det har Birgit Jæger, professor på Roskilde Universitetscenter, forsket i. Og hun var ikke enig, da videnskabsminister Helge Sander sagde, at den såkaldt digitale opsplitning ikke længere er et aktuelt problem i Danmark. Det skete i forbindelse med offentliggørelsen af endnu en undersøgelse, der konkluderer, at Danmark er blandt verdens førende lande, når det gælder digitalisering og it-parathed.

"Det kan godt være, at der er flere i Danmark end i andre lande, der kan bruge teknologien. Men der er stadigvæk grupper, der falder udenfor," konstaterer Birgit Jæger.

Hun har især forsket i ældres brug af it, men påpeger, at der også blandt yngre generationer findes folk, der har vanskeligheder med teknologien. Det samme siger professor Mogens Kühn Pedersen fra Copenhagen Business School.

"I Danmark har vi været gode til at få mange borgere med i den teknologiske udvikling, men inden for de senere år har vi haft en diskussion om, at 25-30 procent af befolkningen slet ikke kan følge med og ikke har it-kompetencer. Og det er et grufuldt problem, for det er ikke bare alder, men også uddannelsesforhold og indkomstfaktorer, der forklarer forskellene. Samfundet bliver ikke mere lige af, at vi indfører ny teknologi," siger Mogens Kühn Pedersen.

Han mener derfor også, at der bør satses på det, han kalder for en multikanalstrategi. Det vil sige, at selvom målet er at effektivere gennem digitalisering, så bør det stadigvæk være muligt at ringe, skrive eller møde op personligt på forvaltningen.

"Tidligere havde man en forestilling om, at man kunne presse folk til at bruge en it-løsning, fordi der ikke fandtes andet, men man er nødt til også at acceptere andre kanaler," siger Mogens Kühn Pedersen.

Unge mest it-parate

Hverken Mogens Kühn Pedersen eller Birgit Jæger er derfor udelukkende positive over for ideen om at lave flere obligatoriske tiltag, som det er blevet foreslået i Den Digitale Taskforces digitaliseringsstrategi for 2007-2010. Ambitionen er blandt andet, at alle ansøgninger om uddannelsesstøtte på sigt skal foregå digitalt. Begge forskere mener, at taskforcen rammer helt rigtigt, når de satser på de unge som det mest it-parate segment.

"Under alle omstændigheder er det en strategi, som kun kan anvendes på få, nøje udvalgte områder. Og dette kan måske være et udmærket område, men så vidt jeg husker, får SU-styrelsen stadigvæk mange personlige henvendelser. Hvis man kommer ind i uddannelsessystemet med en it-fattig baggrund, vil man jo føle sig helt solgt. Derfor er man nødt til at have en multikanalstrategi i et demokratisk samfund," siger Mogens Kühn Pedersen.

Et andet eksempel er Skats beslutning om fremover kun at levere selvangivelser i den elektroniske postkasse, medmindre man som borger selv henvender sig og beder om at få den i papirform.

"Det har ældreorganisationerne reageret på, fordi de oplever det som diskriminerende, at man skal stille sig op som den dumme i klassen. Men det er dog positivt, at muligheden er der," siger Birgit Jæger.

Der skal være alternativer

Det er ikke kun de teknologisk svage grupper, der kan komme i klemme, når forvaltningen digitaliseres. Også borgere med teknikforskrækkelse kan komme i klemme. Hvis man ikke er tryg ved at sende fortrolige oplysninger som personnummer, kontooplysninger eller lægejournaler via internettet, bør man have et alternativ, mener forskerne. Ikke mindst fordi de digitale systemer kan fejle, som da de britiske myndigheder sidste år mistede to cd'er med ukrypterede personlige data om ikke færre end 25 millioner briter. For nogle giver det ikke anledning til bekymring, mens det for andre skaber høj grad af mistillid.

"Der vil aldrig blive 100 procent tillid, og nogle mennesker vil i særlig grad bekymre sig. De skal have et alternativ. Jeg mener, det er at overdrive, hvis man fjerner alle alternativer til den digitale løsning," siger Mogens Kühn Andersen.

Og han køber heller ikke her argumentet om, at de obligatoriske tiltag er nødvendige, hvis man vil opnå effektiviseringsgevinster.

"Hvis du har et flertal med på de digitale løsninger, så har du også råd til at lade de sidste procent gå ad andre kanaler," siger han.

"Man kan ikke tvinge folk, men man kan opfordre dem til at bruge de digitale veje ved at gøre det nemt og lækkert. På den måde kan man måske opnå at få 95 procent med. Men der vil stadigvæk være en gruppe, som ikke ønsker at bruge det. Hvis man ønsker at skabe den bedste service for borgerne, må man også erkende, at der er forskel på, hvad vi oplever som god service. Jeg er glad for det, når jeg kan spare den tid, det tager at stå i kø på posthuset, ved at betjene mig selv på nettet. Men for andre var det måske den personlige betjening, der var den gode service," tilføjer Birgit Jæger.