Juracentre gør op med skyttegrave

"Lejrene findes endnu i dag som uforklarlige levn," skrev den nu afdøde professor Henrik Zahle så sent som i 2006 om de berygtede politiske grupperinger og det uforsonlige miljø på Det Juridiske Fakultet i København. Noget muntert sted var det ikke at arbejde dengang i 70'erne og 80'erne, hvor et par af dekanerne var marxister, og de ældre, borgerlige professorer gik for at være brutale og reaktionære magtmennesker.

Alt dette har den relativt nye dekan ikke kunnet undgå at høre mange historier om, og måske har det været en medvirkende årsag til, at han, allerede inden han tiltrådte jobbet som dekan netop i 2006, besluttede at møblere om på fakultetet. Nu er afdelingerne - de førhen famøse institutter - derfor nedlagt og erstattet med foreløbig seks forskningscentre, og dekanens erklærede ambition er at komme i verdenseliten på de udvalgte områder. Det er helt nye tider på jura - især for de medarbejdere, der er kommet med i centrene - for nu skal folk arbejde sammen på tværs og være med til at tiltrække penge udefra til deres forskning. 

"Ideen med centerstrukturen er, at centrene skal være så fleksible, at folk kan gå ind og ud af dem," siger Henrik Dam, dekanen på Det Juridiske Fakultet, med henvisning til, at flere medarbejdere allerede er knyttet til to centre. Men nogle medarbejdere - de centerfrie - er slet ikke kommet med på vognen, fordi det eksterne forskerudvalg ikke har godkendt deres ansøgninger om at oprette et center inden for netop deres speciale. Ud af ti ansøgninger blev fire kasseret. Spørgsmålet er, om dette vil skabe ny opsplitning på fakultetet - et A- og et B-hold. Der hersker i hvert fald en vis slukøret stemning blandt de centerfrie, for det har trods alt krævet "et rimeligt stort forarbejde at skrive en ansøgning," som en centerfri medarbejder udtrykker det.

"Dem, som er blevet afvist, er måske skuffede, men det er ikke sådan, at de nu er kommet på B-holdet. De forsker på fuldt ud samme vilkår som før. Der er opslagsrunder om oprettelsen af nye centre hvert år, og folk kan løbende søge om at være med i et af de etablerede centre. Så det er personens eget valg," understreger Henrik Dam og påpeger, at enkelte medarbejdere ikke har ønsket at være med i noget center.      

I verdensklasse

Cirka ti ud af 60 medarbejdere er ikke kommet med i et center, så stemningen på fakultetet er overvejende positiv - hos flere medarbejdere er den næsten entusiastisk. Nu skal centrene skabe klarere faglige profiler, og omverdenen og de studerende skal få at se, hvad man kan udrette, når forskerne går sammen om et projekt i stedet for at sidde og nørkle hver for sig.    

"Min fornemmelse er, at der er en god stemning. Hvis der har været en krise, så er den i hvert fald overstået," siger Peter Blume, professor, dr.jur.

Han var selv med i en centeransøgning, der ikke blev til noget. Han følte sig temmelig skuffet, men følelsen har fortaget sig, forsikrer han. I øjeblikket er han 95 procent centerfri og fem procent med i centret WELLMA - en engelsk forkortelse af det danske Retlige Studier i Velfærd og EU Markedsintegration.

"Det er nogle lovende ændringer med muligheder for at pulje viden og skabe mere forskning. Centrene kan blive steder med blændende internationale symposier, og måske vil man også kunne tiltrække interessante forskere. Det er selvfølgelig ikke sikkert, men det er et fornuftigt håb at have", siger Peter Blume 

Det fornuftige håb bor godt på dekanens kontor. Henrik Dam, der også har gennemført gennemgribende administrative ændringer på fakultetet, inklusive udskiftning af den tidligere ledelse plus ansættelse af en fakultetsdirektør, ønsker sig udadvendt forskning.

"Det handler også om at gøre det kendt for både omverdenen og de studerende, at der er områder, som vi her på fakultet er særlig stærke på."

Fakultetet skal bevæge sig længere ud i den omgivende virkelighed - hvert center har derfor et advisory board med tilknyttede folk fra erhvervslivet, offentlige myndigheder og interesseorganisationer. Aftagerne bliver på den måde et af de kvalitetssikrende elementer i forhold til forskningens praktiske anvendelighed, hvilket også centrenes evne til at tiltrække penge udefra på sin vis vil afspejle, men der er ikke sat nogen mål for graden af ekstern finansiering - hvilket nogen kunne frygte - fakultetet vil fortsat modtage bevillinger som hidtil.    

Mere end forskning

Centrene er oprettet for en periode af fem år, herefter kan de søge om en forlængelse, hvilket formentlig vil afhænge af mere end selve forskningsproduktiviteten. Centerlederen på Center for Pensionsret, professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, siger:

"Fra vores center skal der i løbet af de næste fem år helst komme to eller tre disputatser og en lærebog i pensionsret og en række afhandlinger, som kaster lys over centrale dele af pensionsretten, men vi skal også arrangere debatter og selv deltage i dem, og vi skal stille ressourcer til rådighed for alle interesserede. Efter at centret er blevet oprettet, er det heldigvis væltet ind med interesse fra pensionsselskaber, bestyrelser og lønmodtagere, som har et stort behov for, at pensionsområdet bliver dyrket og analyseret retsvidenskabeligt."

Ifølge Mads Bryde Andersen er det på høje tid, at reglerne om pension bliver samlet og systematiseret, og at man for eksempel finder ud af, hvilke grundsætninger og værdier pensionssystemet bygger på, eller bør bygge på, for når vi taler om pensionssystemet, taler vi samtidig om et samfundsøkonomisk beløb på omkring 2.400 milliarder kroner.

"Det er et område, der umiddelbart kan forekomme uoverskueligt. Folk i pensionsselskaberne har måske et overblik, men de er ikke objektive analytikere. Det bliver derfor også vores opgave at give dem modspil og rejse spørgsmål om reglernes hensigtsmæssighed."

Centrene på jura

Center for Pensionsret,
CEC - Centre for European Constitutionalization,
FOCOFIMA - Forum for Company Law and Financial Market Law,
CRS - Center for Retskulturelle Studier,
WELMA - Retlige Studier i Velfærd og EU Markedsintegration og Center for Virksomhedsansvar.