Som fængselsfuldmægtig på Anstalten ved Herstedvester sidder Christina Clementsen dagligt ansigt til ansigt med nogle af samfundets tungeste skæbner. Det giver stor arbejdsglæde, når hun kan gøre en forskel, men det kan også være svært.
Christina Clementsens kontor ligner de fleste andre djøferes. Det har et skrivebord med computer, en opslagstavle, bogreol på bagvæggen og et lille mødebord lige inden for døren. Men én mærkbar forskel slår i øjnene, når man har kigget sig lidt rundt. Mellem skrivebordet og vindueskarmen er der placeret en stor rød alarmknap i tilfælde af, at hun skulle blive overfaldet eller under en samtale med en indsat føle sig truet og få brug for assistance.
"Det ser altså voldsommere ud, end det er. Jeg har aldrig følt mig truet eller skræmt i den tid, jeg har været her, og regner bestemt ikke med nogensinde at få brug for at trykke på knappen," siger Christina Clementsen.
Hun er fængselsfuldmægtig på Anstalten ved Herstedvester - et af landets i dag seks lukkede fængsler, hvor hun som jurist sikrer fuldbyrdelsen af de indsattes straf.
"Det er jo ikke bare at sætte folk i fængsel, og så passer de sig selv. Man skal på den ene side sikre, at frihedsberøvelsen foregår, som den skal - det er jo det, det hele handler om. Og på den anden side også sørge for, at de indsatte, mens de er her, kommer til at leve et så normalt liv som muligt. Og det er blandt andet min opgave," forklarer hun.
Christina Clementsen er med til at tage stilling, når de indsatte anmoder om at komme på udgang, om at opnå prøveløsladelse eller hvis de har forbrudt sig mod reglerne og derfor for eksempel skal udelukkes fra fællesskabet med de andre indsatte. Ligesom en stor del af hendes arbejde handler om at vejlede de andre ansatte i fængslet om, hvad de indsatte må og ikke må i det daglige.
Den menneskelige dimension
Hun blev færdig som cand.jur. i 2001 og fik kort efter job i Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor hun har arbejdet, indtil hun blev ansat som fuldmægtig i Herstedvester i oktober sidste år.
"Jeg er utrolig glad for mit job. Tidligere var jeg sagsbehandler og sad centralt i direktoratet. Det var også spændende, men handlede jo primært om at behandle sager på papir. I dag kan jeg se tingene i sammenhæng, hvor sagerne starter og ikke mindst også, hvad det er for nogle mennesker, det hele handler om," siger hun.
Netop den menneskelige dimension er det, der giver hende stor arbejdsglæde. Når hun kan være med til at skabe nogle gode betingelser og rammer for de indsatte og på den måde bidrage til at skabe en meningsfuld fremtid for dem. Men samtidig kan jobbet også være hårdt, når netop de paragraffer, hun er sat til at administrere, spænder ben for de indsattes ønsker og drømme.
"Det er et job, der også kan være rigtig vanskeligt i visse situationer. De indsatte lever afsondret fra venner og familie, og mange er skrøbelige. Derfor kan det at få lov til at komme på udgang også betyde utrolig meget for dem. Men er omstændighederne sådan, at der må gives et afslag, kan det virkelig nogle gange slå folk helt ud. Og det er noget, man skal lære at håndtere," siger Christina Clementsen og forklarer videre, at det betyder, at man skal være god til at kommunikere og kunne bruge sin empati for netop at få den slags budskaber overleveret så godt som muligt.
"Man er nødt til at acceptere, at man bliver berørt af de indsatte, man møder herinde. Man skal kunne tage den professionelle kasket på. Ellers kan man ikke være her," siger hun.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER