Anstalten ved Herstedvester

"Et af de tiltag, som igennem årene har sat sit største præg på Kriminalforsorgen, er uden tvivl regeringsskiftet i 2001. Med det fulgte en skærpet linje over for landets kriminelle, som virkelig har kunnet mærkes i vores daglige arbejde," siger fængselsinspektør ved Anstalten ved Herstedvester Hans Jørgen Engbo.

Anstalten udgør et af landets i alt 13 fængsler og er derudover det ene af fem lukkede fængsler i Danmark med plads til i alt 138 indsatte bag de tætsluttende mure. Det er her, man huser de kriminelle med de hårdeste domme og længste straffe i landet - for nogles vedkommende i helt op til 15 år og for mange på ubestemt tid. Anstaltens specifikke opgave består i at yde psykiatrisk og psykologisk behandling til indsatte, som har særligt behov for det.

Selvom dagene bag tremmer for de indsatte nok ligner hinanden, har livet i de lukkede fængsler de senere år især ændret sig som følge af indførelsen af hårdere domme og nul-tolerancen over for narko i de danske fængsler.

"Der er kommet meget større fokus på at bekæmpe narko i fængslerne, og det er rigtig godt. Vi ved jo, at narkoafhængighed i sig selv kan være en afgørende grund til, at folk falder tilbage i ny kriminalitet, når de løslades efter at have afsonet en dom. For er man stofafhængig, er der en væsentlig risiko for at falde tilbage i kriminalitet for at kunne finansiere sit misbrug," siger Hanne Høegh Rasmussen, der er vicefængselsinspektør.

Hun forklarer videre, at den øgede indsats dels handler om helt konkret og i alle tænkelige sammenhænge at arbejde på at få mindst muligt narko ind i fængslet. Blandt andet ved at være langt grundigere, når man undersøger både de indsatte og besøgende. Derudover handler den intensiverede narkobekæmpelse om forbedrede muligheder for misbrugsbehandling. Både narkomisbrug og andre misbrug.

"Det at have fået bedre muligheder for at tilbyde misbrugsbehandling til de indsatte, mens de afsoner deres dom, har vist sig at være hensigtsmæssigt. De indsatte er her, fordi de skal afsone en dom, men kan de bruge tiden fornuftigt på også at blive behandlet og afvænnet, er der en gevinst både for samfundet og for den indsatte rent personligt. Hvis de kan komme ud af deres misbrug og få brudt den onde cirkel, så er oddsene meget bedre for at få et liv uden kriminalitet bagefter," siger Hanne Høegh Rasmussen

Skrappere regler for indsatte

Ud over at fængselsdommene i dag er blevet længere, har den skærpede linje også betydet en stramning af forholdene for de indsatte, mens de afsoner deres dom.

Blandt andet er antallet af uledsagede udgange blevet mere end halveret for dem med lange straffe, og det kan mærkes for de indsatte. Derudover må den såkaldte udslusning - som handler om at forberede de indsatte på et normaliseret liv efter afsoning gennem blandt andet prøveløsladelse - efter de nye regler først for alvor gå i gang, når indsatte har afsonet halvdelen af deres dom. Og den skærpelse har ifølge Hans Jørgen Engbo fået en række uheldige konsekvenser.

"Det betyder, at vi ikke kan nå at lave et godt udslusningsforløb for de indsatte. Og ofte er vi nødt til at sige nej til prøveløsladelse, når det første gang er muligt, nemlig når de indsatte har afsonet to tredjedele af deres dom. For ofte vurderer vi, at de ganske enkelt ikke er klar til prøveløsladelse på det tidspunkt," siger Hans Jørgen Engbo.