Til kamp mod sygefravær

Det forringer livskvaliteten hos de syge, har en negativ indvirkning på velfærden og forstærker manglen på arbejdskraft. Regeringen har netop fremlagt en handlingsplan, hvor målet er at nedbringe sygefraværet med 20 procent frem til 2015.

Siden årsskiftet har et tværministerielt udvalg kulegravet årsagerne til et stigende antal sygemeldinger på de danske arbejdspladser. Arbejdet har mundet ud i en omfattende analyse og anbefalinger til regeringen, som om kort tid fremlægger en handlingsplan med forslag til, hvordan udviklingen kan vendes. Håbet er, at en målrettet og fælles indsats kan udløse massive gevinster.

Den manglende arbejdskraft

Antallet af sygedage på det danske arbejdsmarked har de seneste år udviklet sig til et regulært samfundsproblem. Med et gennemsnit på knap ti sengedage pr. medarbejder årligt, er der kommet skår i glæden på et ellers driftigt arbejdsmarked, som nu igennem længere tid har kappes om medarbejderne.

Og det er netop på grund af den stigende efterspørgsel på arbejdskraft, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal kigge nærmere på sygefravær.

"Sygefraværet i Danmark er støt stigende, og den udvikling skal vi have stoppet, da vi jo mangler arbejdskraft og derfor dårligt kan undvære den arbejdsstyrke, vi allerede har," lyder det fra Thomas Mølsted Jørgensen, kontorchef i Arbejdsdirektoratet og medlem af sygefraværsudvalget.

Hvis Danmark ikke skal miste terræn, skal regeringen allerede nu sætte målrettet ind.

"Der er ingen tvivl om, at det er nu, der skal ydes en indsats, hvis regeringens mål skal nås, og sygefraværet ikke skal få for store konsekvenser for både velfærden og samfundet generelt," fortsætter han.

Langtidsfravær på himmelflugt

Regeringens mål er klart - inden 2015 skal sygefraværet nedbringes med 20 procent. Udvalget har derfor arbejdet intenst med at kortlægge, hvor slemt det står til med sygefraværet, og ikke mindst de mange årsager bag, for herefter at pege på de områder, hvor en indsats vil være kærkommen. Og det stod hurtigt klart for udvalget, at længevarende sygdom er en betydelig knast, når vi taler om sygefravær.

"Helt konkret kan vi konstatere, at det langvarige sygefravær er på himmelflugt. Siden 2005 er personer, der modtager sygedagpenge vokset med knap en sjettedel, og i 2007 modtog flere end 10.000 personer sygedagpenge i over et år," fortæller Thomas Mølsted Jørgensen.

Årsagerne til det langvarige sygefravær har udvalget derfor sat højt på dagsordenen. Trivsel på arbejdspladsen er en del af forklaringen - helt specifikt, hvis der for eksempel opstår et dårligt forhold mellem leder og medarbejder.

"Der er ingen tvivl om, at ledelse, og ikke mindst ledelsens evne til at motivere og inddrage medarbejderen, har indvirkning på sygefraværet," siger Thomas Mølsted Jørgensen, som også fremhæver, at lederen har stor indvirkning på, hvornår og hvorvidt en sygemeldt medarbejder kommer tilbage til jobbet.

"Er det kommet så vidt, at der er tale om en sygemelding, kan vi i analysen se, at det er vigtigt med den rette ledelsesopbakning og ikke mindst menneskelig forståelse både før, under og efter sygdomsforløbet," fortsætter han.

Der er dog også en række andre forklaringer på det stigende sygefravær og i særdeleshed det stigende langtidssygefravær. I analysen nævnes blandt andet den høje beskæftigelse som en forklaring, idet den mere svage del af arbejdsstyrken nu også er i arbejde - og så har normen i samfundet ændret sig. Grænsen for, hvad der retfærdiggør en sygemelding, har ganske enkelt rykket sig.

Ledelsens indsats er vigtig

Udvalget har fremlagt deres anbefalinger for regeringen, og der er i høj grad fokus på de tiltag, som kan være med til at nedbringe det langvarige sygefravær.

"Det er dog ingen hemmelighed, at de anbefalinger, udvalget er kommet med, i høj grad går ind og understøtter der, hvor sygefraværet for alvor har bidt sig fast," lyder det fra Thomas Mølsted Jørgensen, der fremhæver langvarigt sygefravær som et sikkert indsatsområde, fordi der netop her er nogle massive gevinster at hente.

"I udvalget har vi blandt andet haft fokus på delvis raskmelding, og hvad en delvis raskmelding har af betydning for både den sygemeldte- og arbejdspladsen. Det viser sig nemlig, at den tilknytning, den sygemeldte har til arbejdspladsen i sygdomsperioden, er med til at gøre det lettere at komme tilbage til jobbet," fortsætter han.

Udvalget har også arbejdet mere bredt med ledelsers indsats og fremhæver, at det i visse situationer kan vise sig at være mindre justeringer og ikke mindst en god dialog mellem parterne, der gør en forskel.

En realistisk plan

Thomas Mølsted Jørgensen mener ikke, at regeringen har skudt over målet med en reduktion i sygefraværet på 20 procent i 2015.

"Der er tale om et realistisk, men meget ambitiøst mål, og det er da også nødvendigt, at både private og offentlige virksomheder påtager sig et ansvar, hvis vi skal nå i hus," siger han.

Thomas Mølsted Jørgensen fremhæver den store udfordring, der ligger for regeringen, i at bearbejde folk og skabe en holdningsændring, hvis sygefraværsstatistikken skal vendes. Men regeringen er nu hjulpet godt på vej. Opmærksomheden omkring udvalgets arbejde har nemlig været stort.

"Vi har oplevet en overraskende stor interesse for vores arbejde fra alle sider af arbejdsmarkedet, og man er i fællesskab indstillet på at gøre en indsats for sygefraværet. Måske er det et udtryk for, at vi alle kan se, at et liv på sygedagpenge ikke er et værdigt liv," siger Thomas Mølsted Jørgensen, som mener, han selv er god til at gribe i egen barm og sætte trivsel og arbejdsmiljø højt på dagsordenen.

"Jeg udviser stor tillid til mine medarbejdere og tager dem gerne med på råd. Det skaber nemlig en god stemning, motiverer og gør dem glade for deres job, og så vil der alt andet lige være længere mellem sygemeldingerne," slutter han.

• Danske arbejdspladser går årligt glip af 150.000 sygemeldte medarbejdere, hvilket svarer til fem procent af arbejdsstyrken.
• Sygefraværet koster årligt det danske samfund 37 milliarder kroner.
• Sygefraværet er størst i den kommunale sektor med 12,5 tabte arbejdsdage i gennemsnit pr. medarbejder mod 8,3 tabte dage i staten og 8,1 hos de privatansatte.
• Kvinder har 50 procent flere sygefraværsdage end mænd.
• Medarbejdere under 30 år har flest fraværsdage.
• Københavnerne har et højere sygefravær end jyderne.
• Jobfunktion og uddannelse har en indvirkning på antallet af sygedage.

Kilde: Danmarks Statistik, rapporten 'Analyse af sygefraværet', Beskæftigelsesministeriet (sygefraværsudvalget) og jp.dk