"Jeg fik et chok og gik hjem og græd. Hverken mere eller mindre," fortæller Jacqueline Sjørslev om dengang, hun for første gang blev sat til vægs i en magtkamp på jobbet.
I dag er hun administrerende direktør i Kostkompagniet på Strandvejen i Hellerup, og nu kan hun grine ad dengang for længe siden, hvor barnetroen om idyllen i arbejdslivet for alvor røg sig en tur. Men på det tidspunkt var det slet ikke sjovt.
"Jeg arbejdede i en stor organisation og havde fået en opgave som projektleder. Jeg var helt og aldeles opslugt af at gøre jobbet bedst muligt, og så trampede jeg ind over en masse kollegers ansvarsområder. Sådan noget går jo slet ikke. Jeg blev hevet ind til chefen og fik sådan en over snuden," fortæller hun.
"Hvad var det lige, der skete? Jeg forstod det ikke, men heldigvis havde jeg en god chef og læremester, der gav sig tid til at forklare 'spillet' og klæde mig på i forhold til at sno mig og skabe de nødvendige allierede. Han fik mig til at forstå essensen i at dyrke sit netværk i virksomheden og pleje kontakter på de rigtige niveauer."
Mere end orden i penalhuset
I dag kan Jacqueline Sjørslev som administrerende direktør i en mindre virksomhed selv styre, hvornår og hvordan opgaver og ansvar skal fordeles. Men som leder eller nøglemedarbejder i en stor virksomhed er du nødt til at fatte, at der skal meget andet end 'orden i penalhuset' til for at klare magtkampene. Når man er yngre, tror man typisk, at man får succes, hvis man klarer sit job godt.
"Du skal have sikkerhed for, at nogle vil bakke dig op. 90 procent af udfordringen ved at styre et projekt handler om at håndtere alle interessenter. Du skal skaffe dig omdømmekapital og have nogle ambassadører, der gerne vil støtte dig, så du ikke står helt alene med det. Det duer ikke, at du tænker for rationelt. Forudsætningen for, at målet nås, er simpelthen, at magtbaserne er i orden," siger Sjørslev, der mener, at det er et spørgsmål om træning og atter træning, hvis du skal undgå at opfatte kampene personligt og knække psykisk på dem.
Jacqueline Sjørslev husker især en magtkamp, hvor hun styrede og vandt: "Jeg blev ansvarlig for et projekt, hvor mange havde aktier. Der besluttede jeg tidligt, hvem jeg ville have involveret. Jeg analyserede, hvilke interessenter der sad strategisk placeret. Dem fik jeg hurtigt tilgodeset, og da andre gerne ville have fat i mit projekt, støttede mine allierede mig. De var tilfredse med min indsats og tog kampen på mine vegne. Jeg kunne sådan set bare sætte mig og lade dem klare skærene for mig."
Kampe skaber dynamik
Fra virksomhedens side behøver den interne konkurrence slet ikke at være så ringe endda. Magtkampe kan skabe dynamik og fremdrift i en virksomhed.
"Især hvis der er tale om en virksomhed, der er lidt selvfed, med en slags monopol. Her kan det være godt med intern konkurrence for at skabe de bedste produkter. Men der skal selvfølgelig være en nogenlunde ordentlig omgangstone," siger Kostkompagniets topchef, der pointerer, at der er intrigant adfærd, der går langt over stregen.
Et af de værste eksempler på intrigant chikane var, da to afdelinger konkurrerede om en konkret opgave, husker Sjørslev. Afdeling 1 havde langt det bedste produkt, men hvad gjorde den dårligste Afdeling 2 så? De ringede til pressen og bagtalte konkurrentens produkt.
"Kritikken kom på forsiden af avisen, mens dementiet kom mange dage senere inde i bladet. Sådan noget kan du ikke gardere dig imod, heller ikke selvom du ellers forstår at spille med musklerne. I sådanne tilfælde bør topledelsen gribe ind, men det er jo ikke altid, den gør det," siger Jacqueline Sjørslev.
Sjørslevs råd om magtkampe
Når konflikten opstår her og nu, så træk vejret dybt, og slå analyseapparatet til. Undlad at impulsreagere, gå en tur i stedet for.
Hold dig for øje, at der altid er tre handlemuligheder i enhver konflikt:
Ledige stillinger