Da jeg arbejdede som pressesekretær i det nu hedengangne By- og Boligministerium blev jeg en søndag ringet op af en afdelingschef. Det fandt jeg helt naturligt. Vi havde en mindre krisesag i pressen og jeg havde allerede talt med kontorchefen for området. Afdelingschefen ringede dog ikke til mig for at tale om sagen, men for at gøre mig opmærksom på, at kontorchefen havde fundet det meget upassende, at jeg havde kontaktet vedkommende i en weekend. Uden dog at nægte mig adgang til embedsværket i weekenden, blev jeg gjort opmærksom på, at kontorcheferne ikke som udgangspunkt var på arbejde i weekenden.
Dagen før Kristelig Himmelfartsdag i år blev et ungt avisbud dræbt med et bat af en 15-årig dreng. Drengen og hans bror var adskillige gange blevet henvist til de sociale myndigheder. Han havde ikke været i skole i seks måneder og politiet havde den pågældende dag haft kig på drengen. I samme uge var den 15-årige blevet anholdt for at være i besiddelse af våben, men ifølge moderen blev sønnen løsladt samme dag, selv om hun bad om at få myndighederne ind i sagen.
Kun en uge før drabet kom det frem, at Københavns kommunes socialcentre i hver tredje sag havde overskredet den gældende tidsfrist på fire måneder for udførelsen af § 50-undersøgelser. De skal sættes i gang, hver gang kommunen får kendskab til, at et barn ikke trives.
På det tidspunkt sagde den ansvarlige kontorchef optimistisk til Berlingske Tidende: "Jeg vurderer, at i de fleste af de 34 procent af sagerne handler det om, at vores sagsbehandlere ikke får registreret, at de er færdige med undersøgelsen, fordi de er under et væsentligt arbejdspres."
To dage efter drabet hørte man første gang fra myndighederne, der annoncerede at man ville kigge på sagen. I avisen Påskesøndag præciserede kontorchefen overfor Politiken: "Lige så snart vores ansatte er tilbage efter påskeferien, vil vi se på, hvordan vi har reageret på de henvendelser, vi har fået, og om vi kunne have forebygget de ting, der er sket."
Øhhh... hvad for noget? Påskeferie?? En ting er, at politikere går i flyverskjul hver gang en dårlig sag lægger an til landing. Men at det kan lade sig gøre, at en så dårlig sag med mord på en uskyldig dreng og en gerningsmand, som der for længst burde være taget hånd om, får lov til at holde påskeferie, kan kun skyldes en ting, og det er, at embedsværket behandles særligt godt af pressen. Alarmklokkerne havde ringet hos enhver større virksomhed i en situation som denne, ikke fordi de synes, det var sjovt at hive skattede medarbejdere ud af påskefrokosten, men fordi de ville vide at en hurtig professionel håndtering og kommunikation er nødvendig i sådan en sag. Mange myndigheder er i dag ligeledes begyndt at forholde sig professionelt og hurtigt i sager som denne.
Hvis embedsværket ikke er parat til skyde den røgede ål et par timer og deltage i en professionel kommunikationsindsats, når det gælder, så tager andre professioner over, og det er ikke sikkert, de ved lige så meget om sagen. Det fører i sidste ende til mistillid og disrespekt overfor den offentlige forvaltning.
PS. Ifølge TV2 var kommunen færdig med undersøgelsen 10 dage efter. Man anerkendte, at det ikke var godt nok, at en ung mand på 15 år gik rundt i ca. 6 måneder uden kontakt til Socialforvaltningen. Drabet kunne dog ikke have været undgået, fordi Socialforvaltningen flere gange havde indkaldt moderen og drengene til samtale. Men de var ikke mødt op. Rigtig god sommerferie.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER