Djøfere skal skippe målstyringen

27.6.2008

af

Djøfere er de rationelle og røvkedelige arkitekter bag målstyring og forudsigelighed. Derfor har netop djøfere brug for at diskutere kunst, kultur og værdier, siger Jes Stein Pedersen, ansvarlig for kultursporet på DJØFs Sommeruniversitet.

Der er historier om smerte og forløsning. Der er spørgsmål om, hvad dælen vi skal med al den kunst. Om skønhedens rolle i en grænseløst individualistisk tid. Og om romanen som nøgle til menneskelig forståelse.        

Kultursporet på DJØFs Sommeruniversitet insisterer på at diskutere æstetik, etik og værdier gennem møder med en række stærke personligheder - blandt andre musiker Martin Hall, billedhugger Bjørn Nørgaard, litterat Thomas Bredsdorff og religionshistoriker Mikael Rothstein. Formålet med det hele, fortæller Jes Stein Pedersen, ansvarlig kursusarrangør og journalist på DR2 og dagbladet Politiken, er at give deltagerne et andet blik på verden end det rationelle, effektive og målstyrede, der fylder i deres arbejdsliv.

"De skal lægge redningskransen på kajen og gå ud over navledybde. De skal åbne sig for det fremmede i stedet for at forskanse sig. Som Elvis Costello siger det: 'Gå aldrig længere end alt for vidt ...'."

Arkitekterne bag modernitetens jernbur

Men hvorfor egentlig? Ifølge kursusarrangøren er en vigtig grund, at de dygtige og pligtopfyldende djøfere har et meget konsekvent og lineært arbejdsliv. De bygger samfundet af love og regler, de er ansvarlige for konstruktionen af det rationalitetens jernbur, som sociologen Max Weber talte om, længe før djøfisering var blevet et udbredt skældsord. Og som han brugte som metafor for en verden, der er styret af logik og fornuft i en sådan grad, at den ender som et mentalt fængsel, hvor følelser, impulsivitet og ting, man ikke kan måle og veje, har trange kår. Jernburet er djøfernes fortjeneste. Og derfor retter mange en anklagende finger mod dem. På trods af at buret i dag er udbygget med både "guldbronzerede tremmer og ryatæppe på gulvet," forklarer Jes Stein Pedersen.

Kultur oplader batterierne

Han forventer, at fordybelsen i kunst og kultur og mødet med mennesker, der lever livet på en anden måde, vil skubbe til djøfernes fornuftstyrede værdier og give ny inspiration. Dermed ikke sagt, at en samtale med en hesteslagter (Bjørn Nørgaard, red.) sætter gang i en kulturrevolution hos SKAT i Nærum. Kultur- og værdisnakken vil snarere oplade djøfernes personlige batterier og udvikle deres blik på sig selv. Hvilket så i anden række kan smitte af på arbejdslivet.

"Kunst og kultur udvider ens horisont. Og det kan man også bruge i sin faglige identitet. Det kan føre alle mulige steder hen," siger Jes Stein Pedersen og pointerer, at den smarte djøfer naturligvis vil vide, at man bliver endnu bedre til at djøfisere og målstyre, når man kommer tilbage. Fordi man kender sin modstander, eller rettere fordi man får blikket op for de umålelige værdier. Man kommer på forkant og kan integrere (andre) umålelige værdier i sit daglige virke - som det for eksempel sker allerede i dag, når man er opmærksom på medarbejdernes trivsel, vælger at producere miljørigtigt eller at markedsføre etisk forsvarligt.

Djøfere det nye proletariat

Men hvorfor skal DJØF som fagforening sørge for medlemmernes kulturelle genopladning? Djøferne er jo generelt veluddannede og kultiverede i forvejen?

Netop djøferne har voldsomt brug for det, forklarer Jes Stein Pedersen. De er måske bedre stillet end så mange andre lønmodtagere, men det, de sælger, er deres hjernekraft, deres viden, alt det, der er tæt på deres inderste. Og det kan være lige så anstrengende som at arbejde med ting, man får snavsede fingre af. Selvom den generelle opfattelse er, at en akademikers liv er en dans på ophøjede roser, er virkeligheden tit anderledes.

"Man kan fodre svin med akademikere, og der kommer kun flere. Der foregår i øjeblikket en proletarisering af dem. Mange brænder sammen, brænder ud, bliver skilt, fordi det er så hårdt at være omstillingsparat og leveringsdygtig helt ind i det inderste, man har," konstaterer Jes Stein Pedersen.

Fagforeningen skal derfor være et forum, hvor der også er plads til at tale om menneskelige værdier, ikke kun arbejdslivets. Om betydningen af skønhed, fællesskab og kultur. Faktisk har fagforeningerne ikke noget valg. Værdikampen om, hvad det vil sige at være menneske i dette land, er central for dem, mener Jes Stein Pedersen.

"Hvis DJØF vil være bedre stillet og holde på sine medlemmer, skal fagforeningen, ud over at organisere sine medlemmer i forhold til arbejdslivet, også være et intelligent, ansvarligt og modigt fikspunkt i medlemmernes liv. De skal være til stede på mange flere værdiplaner. Det er ikke nok at nøjes med den gamle interessekamp, der handler om kroner og ører."

Modbilleder gennem kultur

Fagforeningerne bør tage diskussionen om, hvor vi er på vej hen, hvilke værdier vi skal lade os styre af og ud fra. De bør sætte dagsordenen, eller med Jes Stein Pedersens ord "blive en mere aktiv spiller i kampen om definitionsmagten" - altså magten til at definere, hvad der er vigtigt i vores samfund. Ellers mister de langsomt deres eksistensberettigelse.

"Du kan ikke være en spiller, hvis ikke du åbner op for kulturpolitiske diskussioner, værdidiskussioner osv., der handler om, hvordan vi moralsk tilrettelægger vores samfund. Faglig kamp handler ikke kun om ting, der kan måles og vejes, men om værdier. Det har den altid gjort i den forstand, at du kan gå den solidariske vej eller den anden. Og den kamp er stadig den væsentligste. Men fordi verden er mere kompleks, fordi produktion og forbrug er globaliseret, og fordi det planetariske skæbnefællesskab er mere nærværende i vores liv på grund af de klimatiske og miljømæssige ubalancer, skal der ny energi og nye perspektiver ind i de gamle tankebaner."Og det er så her, de kulturelle modbilleder kommer ind. Jes Stein Pedersen så gerne, at flere akademiske fagforeninger lod sig inspirere af SiD's tidligere formand, Hardy Hansen, da han i 90'erne inddrog kunst- og kulturlivet i en værdikamp på både indre og ydre linjer. Men er DJØF parat til at gøre det samme?

Det mener kursusarrangøren, der betragter sommeruniversitetets kulturspor som et fint første skridt på vejen.

"Jeg synes, det er fedt, at DJØF - dem, der både er kendt som de uangribelige, de privilegerede og de regelrette, nogle ville sige røvkedelige - åbner op for det kulturelle på deres sommeruniversitet. Men det afgørende er selvfølgelig, om der løbende er plads til, at en fagforening som DJØF åbner op for debatter om etik og moral i arbejdslivet, måske i tilværelsen, i videste forstand. AC-organisationernes medlemmer er blevet kaldt den kreative klasse. Jeg venter stadig på at se kreativiteten ..."

Tiden vil vise, om den bliver synlig efter de fire dages sommeruniversitet. Når flere djøfere ved, hvad det vil sige, at gå længere end alt for vidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Færdselsstyrelsen
Job
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Job
Slagelse Kommune
Job
Kriminalforsorgen
Job
Socialpædagogerne
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet