Den juridiske skadestue

13.6.2008

af

En juridisk skadestue for mundtlig, juridisk førstehjælp. Over 20.000 kommer årligt i Advokatvagtens 125 afdelinger. DJØF Bladets udsendte iførte sig fluekostumet og satte sig på væggen i afdelingen i København.

Jo, Advokatvagtens gratis rådgivning tiltrækker også juristens mareridt; Det ustabile, ensomme menneske med 'en sag', der fylder et helt liv. Som manden, der mente, at fjernsynet havde snydt ham for en Lotto-gevinst ved at oplyse forkerte vindertal. Eller manden, som hævdede, at en ambassade ville gasse ham ud fra et kælderlejemål. Senere blev han set med et protestskilt, hvor der stod: 'Landet er fuld af lort!' Men langt de fleste spørgsmål afslører menneskers ensomme kamp for at finde en reel, juridisk vej ud af en skilsmisse, spørgsmål om forældremyndighed, problemer med ejendomme, leje af bolig, arveforhold og erstatning. I bølger ses også udlændingesager, gældssaneringer, tvangsauktioner - og selv kolonihavesager. Intet er fremmed her. Derfor kan man kalde Advokatvagten for et stykke Danmarkshistorie om almindelige danskeres problemer.

Advokatvagten - eller retshjælpen som den også kaldes - er en enestående ide. Den blev født for 30 år siden i foråret 1978. Ideens ophav var de to advokater Annette Fabricius-Bjerre og Merete Cordes. De ville skabe en gratis, mundtlig retshjælp og medvirke til venligere tanker om advokater, der i det forår fik skældud i pressen. Som en af advokaterne i vagten i København, Majken Johansen, formulerer fordommen: "Advokater er for dyre og besværlige - og de fører ikke til noget."

I dag er Advokatvagten med til at sikre advokater en social profil, mener de tre vagthavende. Over 20.000 mennesker kommer nu årligt hos en af de 125 advokatvagter i Danmark. 

Alle advokatvagter er selvstændige, men med samme koncept: Der er åbent for alle - fra posedamer til direktører - om end det sjældent er de højere klasser, som kommer. Nogle er forpinte og har sorte tanker. I sjældne tilfælde opfordrer de vagthavende til læge- eller psykologbesøg i stedet.

Vagten gør en forskel

Første Advokatvagt kom for 30 år siden i bindingsværkshuset i Kringlegangen bag Gråbrødre Torv i København. Advokat Klaus Jensen har været med i 25 år. Og hvad driver ham?

"Interesse og fornemmelsen af at gøre en forskel. Det er også en tilfredsstillelse at få indblik i og overstå mange problemer på to timers besøgstid. Til daglig varer sager over måneder eller år," siger Klaus Jensen.

Majken Johansen begyndte i Advokatvagten som 'føl', da hun var advokatfuldmægtig. Spørgsmålene i alle afkroge af juraen gav erfaring og kollegialt samvær, som hun opfordrer flere til at bruge. Men penge er der ikke i det. Heller ikke selvom de vagthavende nogle gange henviser til andre fra Advokatvagten. De henviser aldrig til dem selv. Men de henviste sager er der heller ikke store penge i.

"Her ser vi en del af samfundet, som vi ofte ikke ser i vores praksis. Tit kan vi få mennesker på ret vej - og fjerne barrierer og utrolige forestillinger om advokater," fortæller advokat Klaus Lunøe, der er tredje mand på vagt denne aften.

Fjernt fra de bonede gulve

Prangende er de fysiske rammer ikke. De er betalt med særlige tilskud fra Justitsministeriet. En snes mennesker har denne aften taget plads i venteværelset. Her er et børnebord med malebøger. Billie Holiday synger beroligende fra en højttaler, mens et stearinlys er tændt på et rundt bord med et par gule Karnov. Fraværet af designmøbler og velklædte receptionister er slående. Afstanden til de bonede gulve er bevidst. Der skal fjernes barrierer, allerede inden folk bliver kaldt ind i ét af de tre små rådgivningsrum. Åbningsspørgsmålet: "Og hvad kan jeg så hjælpe dig med?" giver det præg af en konsultation; En juridisk skadestue for mundtlig, juridisk førstehjælp. Den afsluttende recept er en juridisk løsning. Det kan være en henvisning til en advokat, der kan bistå under de offentlige tilskudsordninger - herunder fri proces, en styrelse eller forslag om forlig eller om at droppe en sag. Som Klaus Lunøe siger: "Retfærdighed kan være for dyrt betalt!"

Vil en spørger videre, så oplyser advokaterne, hvad en retssag eller advokat cirka vil koste, ligesom de kan reglerne for fri proces, retshjælp, retshjælpsforsikring og klagenævn. Man kan ikke ringe eller skrive til Advokatvagten. Der bliver heller ikke skrevet noget ned. Advokatvagten giver kun råd til at komme videre i livet.

I København har Advokatvagten - som her kaldes Foreningen Københavnske Advokaters Retshjælp - godt 45 medlemmer. De tager vagterne på skift tirsdage og torsdage fra klokken 17 til 19, men som Klaus Jensen siger: "Vi vil gerne op på 50 medlemmer."

Endnu en aften er passeret i Kringlegangen. Efter vagten sidder advokaterne i en rolig hyggestund og deler oplevelserne. Følelsen af at have gjort en medmenneskelig forskel tager de med hjem.


Fluen på væggen til anonym rådgivning

Sag 1.
Du er i klemme mellem to forsikringsselskaber!" Advokat Klaus Lunøes konklusion er klar. En dame er i tvivl om, hvem der skal betale en bilskade. Under en storm smækker en port i, fordi beboelsesejendommens kroge til porten er mørnede. Det skader damens bil. Men er det ejendomsforsikringen fra Alka, der skal betale, fordi det er en stormskade? Eller skal bilforsikringen fra Alm. Brand betale? Begge selskaber nægter. Klaus Lunøe anbefaler at gå til Forsikringsankenævnet. En retssag er i overkanten for 6.147 kroner. Betaler bilforsikringen, vil det tilmed betyde et præmiehop på 2.000 kroner.

Sag 2.
"Hvordan kan jeg undgå tvangsarven?" En ældre dame ser ikke sit eget barn eller den nye ægtemands barn. Nu vil hun sikre sig, at ægtefællernes børn fra tidligere ægteskaber ikke skal arve, når en af ægtefællerne dør. For hvad nu, når den ene dør først? Skal den længstlevendes barn så have del i arven? Advokat Klaus Lunøe mener, at damen bør gå til en advokat og om nødvendigt ændre testamentet, så arven fordeles, som ægtefællerne ønsker.

Sag 3.
En dame har sin gamle mor med. Moderen er fortvivlet over hendes og ægtemandens overbo, der har renoveret badeværelse med rørskift til følge nede i ægteparrets badeværelse. Nu generer rørene. De er trukket, uden det gamle ægtepar var med på råd. Advokat Klaus Jensen anbefaler, at en arkitekt eller sagkyndig vurderer, om rørene er lovlige. Derefter kan man gå til en advokat. Eventuelt via advokatvagtens medlemmer, hvor mindre formuende kan få offentligt tilskud til en advokat.

Sag 4.
En mand så pludselig sit hus hulmursisoleret. Det skete måneder efter, at han havde forsøgt at få en specialist til at gøre det. Nu skete det pludseligt, mens manden var på arbejde. Flere sten i gavlen ser forfærdelige ud - og manden tvivler på arbejdets kvalitet. Men regningen er på 9.300 kroner. Juridisk er en mundtlig aftale bindende, forklarer advokat Klaus Jensen. Så er der kvaliteten. Men en retssag er dyr. Klaus Jensen anbefaler forsøg på et forlig. En anden mulighed er at forlange udbedring af arbejdet før betaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet