Selvom man er ekspert i andres valg, kan det godt være tilfældigheder, der afgør ens egne. Sådan har det i hvert fald været for professor Jørgen Elklit, der i en menneskealder har arbejdet som valgforsker på Aarhus Universitet.
Det var tilfældigheder, der for 18 år siden for første gang sendte ham fra skrivebordet og ud som fødselshjælper for verdens spirende demokratier.
Nepal skulle efter omfattende uroligheder forberede sit første demokratiske valg. En cand.scient.pol. sad ved Nepal-desken i Udenrigsministeriet, og da Danida blev spurgt, om Danmark kunne hjælpe med at gennemføre demokratiske valg, greb medarbejderen telefonen og ringede til Aarhus Universitet for at høre, om nogen dér havde mod på opgaven.
Det havde Jørgen Elklit, der ellers i 20 år havde siddet begravet i analyser af danske folketings- og kommunalvalg. I offentligheden var han kendt af mange som kommentator i forbindelse med folkeafstemninger og folketingsvalg.
"I 20-25 år havde jeg fulgt et spor, hvor dansk politik var mit altdominerende hovedområde. Og så lige med ét blev det i den grad globalt - ved et rent tilfælde," siger Jørgen Elklit.
Efter Nepal fulgte Kenyas første valg i 1992, og siden har han trukket en stadig længere hale af hel- og halvdemokratiske stater efter sig: Mongoliet, Mozambique, Mauritius, Kirgisistan, Kina og Kenya. Og mange flere. De fleste nybegyndere i demokrati, men også en demokrativeteran som Storbritannien har haft bud efter ham.
Derfor var Jørgen Elklit heller ikke i tvivl, da han for tre måneder siden blev udpeget af Kofi Annan og hans panel af afrikanske personligheder til at lede sekretariatet i den uafhængige kommission, der skal rede trådene ud efter vinterens blodige valg i Kenya - et valg, der udløste de værste uroligheder i nyere tid, hvor 1.500 mennesker blev dræbt, titusindvis af huse brændt ned og 600.000 drevet på flugt i deres eget land.
"Det var i den grad dramatisk, bevægende og tragisk, hvad der foregik omkring valget, og jeg har altid syntes, at sådan nogle lidt specielle opgaver var spændende, så det at få en mulighed for at være med til at udrede, hvad der gik galt her, var en enestående chance."
Biler og bodyguards
Vi møder ham på hans lille, ikke ligefrem prangende kontor på anden sal i Nairobis berømte Kenyatta Center. Bygningen - opkaldt efter landsfaderen Jomo Kenyatta - er med sine 105 meter det tætteste, Kenya kommer et nationalsymbol i mursten og mørtel.
Hverken på døren eller i bygningens forhal er der skilte, som viser, at Jørgen Elklit og resten af undersøgelseskommission holder til her. Som han forklarer, er der ingen grund til at reklamere for meget med kommissionens tilstedeværelse i et land, hvor valget stadig for mange er en betændt byld.
Af samme grund blev den 65-årige professor udstyret med sin egen private bodyguard, da han i begyndelsen af april ankom til Kenya.
"Det var først meningen, vi skulle have bodyguards 24 timer, syv dage om ugen, men det protesterede vi stærkt imod, da vi ikke mener, vi er i livsfare. Vi holder lav profil og har ikke generet nogen endnu."
Enden på det blev, at en bodyguard følger ham i arbejdstiden og på turen til og fra arbejde gennem byen.
På skrivebordet foran Jørgen Elklit ligger et halvandet meter langt papirark fyldt med tal i forskellige farver fordelt på en lille snes søjler. Det er en opgørelse over Kenyas 210 valgkredse fordelt på stemmetal, antal stemmeberettigede mv. Han har lige fundet frem til en valgkreds med en fejl på 5.000 stemmer i præsident Kibakis favør - Kibaki havde magten inden valget, og hans valgsejr blev af mange kenyanere set som et resultat af valgsvindel.
Men 5.000 stemmer er kun en dråbe i havet og ville aldrig kunne afgøre valget. Hvilket er godt det samme, for Elklit og kommissionen er ikke blevet bedt om at udpege en vinder.
"Vi skal undersøge, hvordan valget blev afviklet og give en vurdering af, hvad der gik galt. Men vores mandat er ikke at afgøre, hvem der var den virkelige vinder. Det er som det amerikanske præsidentvalg i 2000 mellem George W. Bush og Al Gore: Landet måtte lære at acceptere, at det aldrig finder ud af, hvem der virkelig vandt valget. Vi kan alle have vores mening - jeg har min, som ikke er den samme, som flertallet i USA's højesteret nåede frem til," smiler han.
Dårlige forbindelser
Vi bliver afbrudt, da kommissionens IT-medarbejder banker på for at se, om internettet er begyndt at virke. Det har været ustabilt i nogle dage. Sådan har der været en del, og internetforbindelsen er ikke Jørgen Elklits største problem.
Arbejdet kører mildt sagt trægt. Det var meningen, at han skulle vende hjem til universitetet i Århus efter tre måneder, men allerede nu gætter han på, at han bliver nødt til at være med alle de seks måneder, der er afsat til kommissionens arbejde.
"Det har bestemt været sværere, end jeg havde regnet med. Det tager tid at få en ny organisation op at stå - ikke mindst i Afrika. Vi har stadig ikke alle folk på plads, vores printere og fotokopieringsmaskiner er ikke gode, og vi har ikke løst alle vores logistiske problemer."
Her henviser han blandt andet til, at den -kenyanske regering ikke har stillet biler til rådighed for kommissionen, sådan som den lovede, da kommissionen blev nedsat. Faktisk er det kun lykkedes kommissionen at tilkæmpe sig en enkelt bil foruden én, som det er svært at få brændstof til.
"Det har været, og er stadig, noget af en kamp. Så vi bruger meget taxa," siger Jørgen Elklit med et glimt i øjet.
Det største problem er imidlertid, at kommissionen ikke har fået de tilbagemeldinger fra offentligheden, som er hele forudsætningen for undersøgelsesarbejdet. Under og efter valget føg det med påstande om snyd og valgsvindel, så der skal konkrete vidnesbyrd på bordet for at skille rygter fra realiteter.
"Vi er regulært skuffede på det punkt. Spørgsmålet er, om det hænger sammen med regeringsdannelsen, for hvem har interesse i vores arbejde nu? For tre måneder siden, mens de stadig skændtes om at danne regering, var det klart, at det store oppositionsparti, ODM, havde en interesse i at sige, at de var blevet snydt. Men nu har de fået deres poster og deres biler - hurtigere end vi har fået vores - de får deres store lønninger, og man har lavet en regering, der består af over 90 ministre og viceministre - mere end en tredjedel af parlamentet, hvilket er helt gak. I en situation, hvor så mange har fået noget, hvem er da interesserede i, at vi kommer og vil ændre noget?"
Valgloven ligner noget, katten har slæbt ind
Jørgen Elklit har ellers masser af ideer til ting, der kunne forbedres. Han nævner valgloven som et oplagt sted at starte.
"Den ligner noget, katten har slæbt ind. Alle mulige småændringer er blevet ført ind gennem årene, uden at det er blevet skrevet sammen til en sammenhængende lov. Det eneste eksemplar, vi har kunnet få fingre i, er fyldt med små sedler, hvor der står: '§ 17, stk. 3 er ændret på følgende måde' - skrevet med primitiv maskinskrift på små indklistrede lapper papir."
Faktisk har han aldrig som rejsende valgekspert set noget lignende.
"Man kunne i det mindste lave en sammenskrivning! Det bliver et af vores forslag, men det behøver man jo ikke dygtige jurister for at forstå. De eneste, der ikke kan forstå det, er politikerne i parlamentet."
Han giver et par af de slag i bordet med fingerspidserne, som han bruger, hver gang han vil understrege noget. Men stemmelejet er roligt, næsten lavmælt.
Vi er over halvvejs inde i interviewet, da Jørgen Elklit afslører sin eneste betingelse for at medvirke i artiklen: "Det må ikke virke pralende," bemærker han. "Det er ikke min stil."
Men bedrifterne kan nu være svære at underspille. Foruden forskerkarrieren, der omfatter professoratet og en lille snes bøger, har han de senere år vundet ry som en af verdens førende valgeksperter, som bliver tilkaldt, når det brænder på.
Johann Kriegler, der er formand for undersøgelseskommissionen i Kenya, beskriver ham på denne måde: "Jørgen er fageksperternes ekspert. Han er ikke kun en fremragende teoretiker. Han ved, hvad han skal, når han er ude i marken, han har en enorm praktisk erfaring, og så har han en sund fornemmelse af virkeligheden, som du kun opnår gennem en god humoristisk sans. Det er Jørgen. Han er en vidunderlig kollega," siger Johann Kriegler.
Kriegler og Elklit arbejdede første gang sammen i forbindelse med Sydafrikas parlamentsvalg i 1994, hvor Mandelas ANC-parti erobrede magten efter årtier med apartheidstyre. Spørger man Jørgen Elklit om hans største oplevelse som udsendt valgekspert, er han heller ikke i tvivl: Valget i Sydafrika.
Han var et af de internationale medlemmer af Sydafrikas Uafhængige Valgkommission, der havde ansvaret for at gennemføre de første valg efter afviklingen af apartheid. Det var Jørgen Elklit, der blandt andet havde ansvar for at sammentælle stemmerne og gøre den endelige mandatfordeling op. Så derfor var det også ham, der til sidst endte med at annoncere resultatet på CNN, der sendte det ud til resten af verden.
"Det var en meget stor oplevelse at få lov til at være med så centralt i det, der blev slutstenen i afviklingen af apartheid. Den eftermiddag, hvor vi kunne meddele valgresultatet, blev en naturlig afslutning på et projekt, der havde løbet over måneder og havde været meget bevægende, svært og spændende - jeg lærte nogle utroligt dejlige mennesker at kende og fik en varig kærlighed til Sydafrika."
Ingen udløbsdato på konsulentlivet
Det vagabonderende konsulentliv står i bemærkelsesværdig kontrast til hans arbejds- og privatliv i Danmark. Han har været på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, lige siden han i 1970 blev ansat som kandidatstipendiat. Det var også på Aarhus Universitet, han i slutningen af 1960'erne tog sin kandidatgrad i historie.
Privat bor han på en nedlagt gård syd for Århus sammen med sin hustru, som er gymnasielærer. Hende mødte han på universitetet, og de har holdt sammen siden.
Men hvis ude- og hjemmelivet set udefra ligner en modsætning, er det ikke sådan, Jørgen Elklit selv oplever det. Tværtimod.
"Nej, de to ting understøtter hinanden, fordi jeg bruger mine erfaringer fra udlandet i undervisningen og forskningen."
Faktisk var han i gang med et forskningsprojekt, der handler om, hvad kvalitet i valgadministrationen betyder for regeringers og parlamenters politiske legitimitet, da telefonen ringede om opgaven i Kenya. Han regner da også med, at undersøgelsen i Kenya senere kan omdannes til forskningsempiri.
"En kollega sagde engang, at hvis man er af sted som konsulent og skal leve af det, er man nødt til at tænke strategisk og opføre sig på en bestemt måde, så man har det godt med sin opdragsgiver. Men hvis man har en god fast stilling hjemme i Danmark, er man jo ikke afhængig, hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt. Hvis der er noget vrøvl, kan man bare tage hjem, og så har man det stadigvæk godt. Og det ved andre, så det giver tillid til, at man kommer med integritet og neutralitet i jobbet."
Jørgen Elklit er nu 65 år, og på spørgsmålet om hvor længe han regner med at blive ved med at fare rundt i verden og undervise, forske og vejlede derhjemme ved siden af, lyder svaret:
"Jeg har ikke nogen planer om at gå af lige med det samme. Når man er i Danmark og er midt i 60'erne, er det naturligvis noget, man overvejer, men jeg synes, jeg har det fint. Så længe mine fysiske gebrækkeligheder ikke er større, end de er, fortsætter jeg lidt endnu. Jeg har den form for tilværelse, som jeg gerne vil have, med en god forankring på et godt institut og med mulighed for at gøre nogle af de ting, jeg synes er sjove, og som jeg synes, jeg er god til. Men jeg er nok ikke på universitetet, når jeg fylder 70."
Rejseriet har han til gengæld ikke sat udløbsdato på.
"Lad os nu sige, at man går og er pensionist, og der kommer en opgave på Maldiverne, og det regner og er november i Danmark. Så ville det da ikke være så dumt - hvis det absolut skal være."
Blå bog:
2000: Professor på Institut for Statskundskab
1994: Medlem af valgkommissionen ved valget i Sydafrika
1990: Udsendt første gang til Nepal
1988: Dr.scient.pol. på en afhandling om overgangen fra åbne til hemmelige valg omkring år 1900
1974: Lektor
1970: Kandidatstipendiat på Institut for Statskundskab, AU
1969: Guldmedaljeafhandling om edb i historie, AU's Institut for Historie
Jørgen Elklit har bidraget til demokratiudvikling, afvikling af valg og indførelse af nye valgsystemer i blandt andet Afghanistan, Tanzania, Bosnien, Kina, Eritrea, Mauritius, Irak, Mongoliet, Sydafrika, Nepal, Kenya, Zambia, Kirgisistan, Lesotho, Letland - og Danmark.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER