Sundhedsudgifterne og velstanden

I dette forskerinterviews første afsnit står at: "Danskerne bliver lidt rigere hvert år, men når sundhedsudgifterne er trukket fra, har vi færre penge til overs end året før". Dette er ikke rigtigt og fremgår ikke af de beregninger, som artiklen ellers henviser til.

At "danskerne bliver lidt rigere hvert år", må henvise til den årlige udvikling i reale det vil sige priskorrigerede bruttonationalprodukt (BNP).

Ifølge Danmarks Statistik udgør de seneste 15 års reale årlige BNP-stigninger mellem 2 og 3 procent. Minimumsekstremer findes i 1991 og 1992 med noget under 2 procent i stigning og maksimumekstremer findes i 1994 og 2006 med henholdsvis over 5 procent og næsten 4 procent i real BNP-stigning.

Ifølge forskerinterviewet udgjorde sundhedsudgifterne i 2006 cirka 8 procent af BNP og vil udgøre 13 procent af BNP i 2050 (efter egen beregning forudsætter dette, at sundhedsudgifternes andel af BNP stiger godt 1 procent om året i perioden 2008 til 2050).

Sundhedsudgifternes andel af BNP forventes altså at stige med 1 procent om året fra 2006 til 2050.

Sundhedsudgifterne steg ifølge dette forskerinterview med 3,2 procent af BNP fra 1993 til 2002.

Som følge af hidtidige og forventede stigninger vil sundhedsudgifterne i perioden fra 1993 til 2050 udgøre først næsten og senere godt og vel 10 procent af BNP med relative stigninger, som ligner forventede relative stigninger i reale BNP.

Den absolutte vækst i sundhedsudgifterne har altså hidtil udgjort og kan forventes at udgøre cirka 10 procent af absolutte vækst i reale BNP.

Sundhedsudgifterne kan således langt fra betyde, at danskernes nettovelstand falder fra år til år, som beskrevet i første afsnit af forskerinterviewet 'De galoperende sundhedsudgifter'.

Med venlig hilsen
Christian Jørgensen, stud.merc.