Generation ambition, version 2.0

De sidste numre af DJØF Bladet har beskrevet nogle tidstypiske tendenser i familie- og arbejdslivsfordelingen hos tre udvalgte, fortravlede børnefamilier. Men er de valgte familier nu også fuldt repræsentative for DJØF's medlemsskare?

Vi mener nej - derfor dette indlæg. En kernedjøfer er ikke kun en mor/far med fuld fart på karrieren og en presset hverdag. DJØF repræsenterer også medlemmer på orlov eller nedsat tid.

Sådan to medlemmer er vi. Vi er begge kvindelige jurister på 40 med gode kvalifikationer og cv. Efter en del år på arbejdsmarkedet i ind- og udland har vi bevidst sat karrieren på hold til fordel for familien. Den ene af os arbejder 15 timer om ugen, den anden har på tredje år tjenestefri fra det offentlige. Fælles for os er, at vi absolut ingen dårlig samvittighed har over for en arbejdsgiver eller vores familier, der består af henholdsvis tre og to børn i alderen tre til ti år.

Vi har fravalgt den hektiske dagligdag; det giver familien rolige morgener, tidlige eftermiddage, ingen trætte børn med på indkøb, ingen skænderi over, hvem der tager barns første, anden og tredje sygedag og ingen deadlines. Men vi har derved også frivilligt valgt at blive overhalet på karrierestigen af mange jævnaldrende. Vi har skruet ned for fagligheden og den kollegiale sparring. Vi er mere eller mindre arbejdsidentitetsløse for en stund, for der er vitterlig koblet megen prestige og identitet til det at arbejde. Vi har valgt fuldtidslønnen fra med de ekstra muligheder og frihed, den kunne have givet. Vi har bevidst valgt, og økonomisk prioriteret, at have mere tid til familien. Og vi nyder det begge i fulde drag. Vi lider selvsagt visse afsavn, men vi får faktisk det hele til at hænge sammen.

Vi har valgt at følge vores børns væsentligste år på tæt hold. Hvor er børneperspektivet i øvrigt i de tre DJØF-artikler? Giver vi den generation af børn, der nu vokser op med mor og far med næsen i karrieresporet, den optimale opvækst? Får de nok forældretid? Får vi lært dem det, vi gerne ville, for at klæde dem bedst muligt på til fremtiden og deres eget voksenliv? Det er relevante spørgsmål at forholde sig til - djøfer eller ej.

Selvom familielivet i en periode har førsteprioritet, betyder det ikke, at vi har skruet ned for ambitionerne på sigt, eller at karriereplanerne er droppet. Snarere tværtimod, for selvfølgelig tænker vi meget over fremtidige jobmuligheder og på, hvornår det er tid at springe på karrieretoget igen. Vi vil gerne arbejde, men lige nu vil vi ikke arbejde 37 timer ugentligt.

Men hvad gør DJØF for os? Som interesseorganisation bør DJØF søge at påvirke arbejdsgiver og beslutningstagere til også at indtænke ubrugte faglige ressourcer. Vores potentiale kan udnyttes bedre. For vi er en skjult reserve i en tid med mangel på gode hoveder.

Som en start opfordrer vi DJØF til at udvide barselsklubben til også at omfatte medlemmer på orlov eller deltid for at bibringe intellektuel sparring, gode råd om karriereplanlægning med videre. Hvad med nedsat kontingent for djøfere, der arbejder under 30 timer? Og hvad med lidt mere - positivt ladet - information på hjemmesiden omkring de fordele, som deltidsarbejde bringer med sig, særligt i forhold til familielivet?

DJØF bør endvidere anlægge en børnevenlig og visionær vinkel på nogle af de kreative anbefalinger, der sidste år kom fra Familie- og Arbejdslivskommissionen, for eksempel forslaget om at oprette en 'tidsbank', hvor man i perioder arbejder mindre end 37 timer, i andre mere. Vi tror på, at det også på sigt kan hjælpe med at fastholde DJØF-medlemmer på arbejdsmarkedet.

Burde arbejdsgivere ikke i højere grad tænke i at skabe nogle gode halvdagsstillinger? Kun sjældent ses et akademikerjobopslag på under 30 timer. De djøfere, der i dag arbejder på nedsat tid, har oftest været fuldtidsansatte på den arbejdsplads, der efterfølgende bruger nedsat tid til at 'belønne' og fastholde den pågældende. Deltidsjob bliver derfor yderst sjældent slået op. Vi er imidlertid overbeviste om, at et interessant jobopslag på 20-25 timer ville give endog rigtig mange kvalificerede ansøgere.

Vores opfordring er klar: DJØF bør arbejde for flere halvdagsstillinger. Udbred fordelene ved at have en djøfer m/k ansat på 20-25 timer: Effektiv og målrettet ressource uden stress, billig i drift, glad og tilfreds medarbejder, der nok ikke går på efterløn som 60-årig, idet arbejdslysten og energien er intakt - også efter børnene er fløjet fra reden. En halvtidsansat er ofte ikke i en decideret karrierestilling, hvorfor kontinuitet på samme pind bedre kan sikres. Halvtidsstillinger er derfor en god grobund for specialistfunktioner. Og hvem siger, at en tilfreds medarbejder på nedsat tid ikke skruer op for arbejdstiden - og karriereperspektiverne - på sigt; måske allerede på den korte bane. 

Så DJØF - spring ud i det! Hjælp med til at arbejdsgiverne får øjnene op for de skjulte reserver.

Venlig hilsen

Mette Juul Trepka: 40 år, uddannet jurist i 1996, har arbejdet som fuldmægtig i henholdsvis Arbejds-, Stats- og Udenrigsministeriet og har undervist i statsret på Københavns Universitet. Gift, to børn på tre og fem år.

Ellen Bleeg: 40 år, uddannet jurist i 1994, har arbejdet som fuldmægtig i Udlændingeservice og i FN's Flygtningeorganisation UNHCR. Arbejder i dag 15 timer ugentligt for foreningen Ingeniører uden Grænser. Gift, tre børn på tre, fem og ti år.