Fyret efter en uges stresssygemelding

Morten Wassmann, cand.merc.mot. og chef for konsulentafdelingen i en mindre IT-virksomhed på Frederiksberg, knokler. Han arbejder til sent om aftenen og også i weekender. Men selvom han er træt - usigelig træt - kan han ikke sove om natten. Hænderne ryster, og det kniber gevaldigt med hukommelsen. Han har også problemer med at koncentrere sig, han har svedeture og lukker sig mere og mere inde i sig selv. 

Det er Morten Wassmanns kone, der sætter ham stolen for døren. Hun arbejder inden for psykiatrien, og hendes klare melding er: 'Nu går den altså ikke længere. Du bliver nødt til at sygemelde dig'. Og der skal egentlig ikke meget overtalelse til, for Morten Wassmann kan ganske simpelt ikke mere. Han er segnefærdig af stress. Det til trods for at han i mange år uden problemer har arbejdet i IT-branchen, hvor tempoet er højt og udfordringerne mange.

Det var i april måned, Morten Wassmann ikke så anden udvej end at sygemelde sig - kun knap et halvt år efter, at han er blevet ansat som projektleder i virksomheden. Han har gentagne gange råbt vagt i gevær og både skriftligt og mundtligt pointeret over for direktøren i firmaet, at opgaverne er for mange, og at han simpelthen ikke har ressourcerne til mange af de udfordringer, han bliver stillet over for. Et par dage efter sygemeldingen ringer chefen. Morten Wassmann fortæller, at han har det skidt, men chefen spørger ikke til, hvad der er galt, og hvorfor han har det skidt. Han beder i stedet om en lægeerklæring.

Det får han, for lægen er slet ikke i tvivl om, at Morten Wassmann har brug for at komme sig - i første omgang lyder lægeerklæringen på en måneds sygemelding. Han sender erklæringen til direktøren, men efter tre-fire dage modtager Morten Wassmann en mail fra direktøren, hvor han skriver, at han endnu ikke har modtaget den. Morten Wassmann kontakter den kollega, der tager sig af posten, og han bedyrer, at han har lagt den på direktørens bord. Da Morten Wassmann konfronterer direktøren med det, hører han ikke mere.

Du er fyret

Selvom Morten Wassmann er sygemeldt, har han stadig kontakt til sine medarbejdere. En af dem bliver syg på grund af lungebetændelse, og dagen efter, han har meldt sig syg, bliver han fyret. En anden bliver fyret dagen efter sin fars begravelse, så Morten Wassmann går nærmest bare og venter på, hvornår det bliver hans tur. Han kommer ikke til at vente længe. Der går en uge, så ringer direktøren, og fyringen er en realitet. Begrundelse: Den er der ikke rigtig nogen af. Med posten får han et brev, hvor han bliver bedt om øjeblikkeligt at aflevere mobiltelefon, firmabil og pc. Han kontakter en kollega for at finde et tidspunkt, hvor han kan aflevere det hele uden at støde på direktøren. Han følges med sin fyrede medarbejder, og de sørger for at få en kvittering på, at det hele er afleveret.

Morten Wassmann kontakter DJØF, der kontakter direktøren for at få en fritstilling af Morten Wassmann. Men nej, på trods af at pc, bil og mobil er blevet inddraget, forventer direktøren, at Morten Wassmann møder op på arbejdet, så snart sygemeldingen udløber. Og han er ikke til at hukke og stikke i. Det bliver dog ikke aktuelt. Morten Wassmann får en forlængelse af sin sygemelding.

Jeg gør det aldrig igen

I første omgang forsøger han stille og roligt at komme til hægterne igen efter seks måneder i et job, som Morten Wassmann betegner som: "Uden sammenligning det værste jeg har oplevet i mine ti år i IT-branchen." Og sådan var det stort set fra første dag.

Set i bakspejlet kan han se alle tegnene på, hvor det bar hen. Morten Wassmann har aldrig været i en virksomhed, hvor kollegerne var så meget syge. Han har heller aldrig været i en virksomhed, hvor man ikke måtte gå på gaden i arbejdstiden, til trods for at der ikke var nogen kantine. Og han har ikke før fået sms'er om aftenen fra en chef med beskeden: 'Ring nu'.

Når han tænker tilbage, burde han da også have lugtet lunten, da han mødte fire tidligere ansatte på en konference i Madrid, der alle svarede meget undvigende på, hvorfor de havde forladt virksomheden - men i dag ved han, at de ikke ville skræmme ham, for han var jo lige startet. Selvom Morten Wassmann ved ansættelsessamtalen fik grønt lys for at arbejde hjemme en gang imellem, som han var vant til fra sine tidligere jobs, gik den ikke, da det kom til stykket. Morten Wassmann fik hurtigt nogle medarbejdere under sig, og så var det et dårligt signal, hvis han arbejdede hjemme, lød det fra direktøren. Og han fik også at vide, at det var alt for sent at møde klokken ni. Morten Wassmann burde være på sin pind før alle medarbejderne og være den sidste, der gik, fik han at vide. Direktøren kom ofte selv ved halvtitiden.

Mig er der ikke noget galt med

Det hele eskalerer, da en af Morten Wassmanns medarbejdere bliver syg dagen før, han skulle holde et femdages kursus fra 9-16 for en kunde. Morten Wassmann vil udskyde kurset, men får at vide, at han selv må tage sig af det. Morten Wassmann har altså kun en dag til at forberede sig i, materialet er elendigt, og selvom han aldrig har fået en jobbeskrivelse, har det ikke været en del af aftalen, at han skulle ud og undervise. Med Morten Wassmanns ord går det da også grueligt galt. Evalueringerne er elendige. Og fra direktøren får han en af mange gange bemærkningen: "Om han nu har det, der skal til?"

Alt det og mange flere negative hændelser kan Morten Wassmann tænke tilbage på, mens han skubber rundt med græsslåmaskinen efter fyringen og forsøger at blive sig selv igen. Når han summerer op, står et i hvert fald klart for ham:

Punkt 1: Det er ikke ham, der er noget galt med.

Punkt 2: Han vil aldrig havne på en lignende arbejdsplads igen.

Punkt 3: Han vil have en helt klar jobbeskrivelse i sit kommende job.

For et job skal han have, og Morten Wassmann går i gang med at kigge sig omkring og ikke mindst spørge sig for. For ovennævnte erkendelser gør, at han griber jobsøgningen an på en helt anden måde, end han plejer. For det første opdaterer han sin profil på LinkedIn (et webbaseret netværksforum, red.), blandt andet med anbefalinger fra tidligere partnere, chefer og kolleger, og så går han i gang med at researche. Egentlig ikke efter job, for dem er der heldigvis mange af, men på, hvordan ledelsen, arbejdsforholdene og stemningen er i de virksomheder, der har brug for sådan en som ham. Han bruger sit netværk bredt - han spørger tidligere kolleger fra blandt andet Microsoft, om de har kendskab til den pågældende virksomhed. Han googler og bruger Computerworlds artikelarkiv for at finde ud af, om de har skrevet noget ufordelagtigt om virksomheden. Har der været skandaler eller store fyringsrunder? Hvis ja, så er de med det samme sorteret fra som potentielle arbejdsgivere.

Og så er der ansættelsessamtalerne. Dem har Morten Wassmann allerede været til en håndfuld af, da interviewet, der danner baggrund for denne artikel, foregår. Her griber han det også an på en helt anden måde, end han plejer.

"Jeg spørger mindst lige så meget ind til de bløde ting som de hårde. Jeg spørger, hvor længe medarbejderne i gennemsnit har været i virksomheden, og jeg spørger, hvor længe ledelsen regner med at beholde medarbejderne, og hvad de gør for at holde på dem. Og i stedet for at fortælle, hvad jeg kan, for det kan de jo læse på cv'et, så bruger jeg krudt på at vise, hvem jeg er som person. Jeg er meget åben omkring mig selv - og også min sygemelding," fortæller Morten Wassmann.

Jeg vil have en god chef

Kun ved en af ansættelsessamtalerne fornemmede han, at hans ærlighed og nærgående spørgsmål til ledelsesstil og arbejdsklima ikke blev modtaget positivt. Men så er det heller ikke en arbejdsplads for ham. Basta. Men da han ankommer til interviewet med nærværende skribent, har han to jobs på hånden og er på vej til yderligere en samtale.

Dagen før har han været til en meget positiv jobsamtale i et firma, hvor han umiddelbart godt kunne se sig selv. Ikke mindst fordi direktøren var meget positiv overfor hans spørgsmål.

"Jeg brugte blandt andet et kvarter på at udspørge ham om, hvordan han er som chef, og hvad han forventer af mig som medarbejder. Og han sluttede samtalen af med at sige, at han virkelig håbede at se mig igen - ikke bare på grund af mine kompetencer, men mest på grund af min personlighed," fortæller Morten Wassmann.

Og jo, hans jobsøgning har ændret sig markant, og han har også fundet en ny opskrift på, hvordan jobsøgningen for ham og andre, der vil sikre sig, at ikke bare jobindholdet, men også rammerne og det psykiske arbejdsmiljø, er i orden, ville blive nemmere.

"Virksomhederne laver test på medarbejderne. Men i den ideelle verden, ville nuværende og tidligere medarbejdere lave test på virksomheden, hvor resultatet ville ligge frit tilgængeligt. Så kunne man få et indblik i ledelsesstilen, i hvor stor fleksibiliteten er, og om det er en arbejdsplads, hvor det forventes, at man arbejder i døgndrift."

Men Morten Wassmann kan tilsyneladende godt klare at danne sig et billede med en ændret spørgeteknik og grundig research.

Regler for fyring på grund af stress

En sygemelding beskytter ikke én mod en fyring. Heller ikke selvom sygemeldingen er begrundet i arbejdsrelateret stress.

Nogle tror fejlagtigt, at 120-dages reglen i funktionærloven beskytter dem mod at blive fyret, mens de er syge. Men reglen er nærmere i arbejdsgiverens favør. Den betyder nemlig, at en medarbejder kan blive opsagt med kun en måneds varsel, hvis han eller hun har været syg i 120 dage i løbet af et år. Og så er det ligegyldigt, at der i ansættelseskontrakten er aftalt et opsigelsesvarsel på for eksempel tre eller seks måneder.

Og er man privat ansat, er det helt omkostningsfrit for arbejdsgiveren at fyre en sygemeldt medarbejder, der har været ansat i mindre end et år.

En offentligt ansat, der bliver fyret på grund af sygdom indenfor det første år, kan, alt efter for eksempel sygemeldingens længde, tilkendes en godtgørelse.

Hvis medarbejdere, der har været ansat i over et år, bliver fyret på grund af sygdom, kan det i yderste konsekvens føre til en retssag, hvis fyringen betragtes som usaglig. Og giver dommeren den afskedigede medhold, er retspraksis en godtgørelse på en til halvanden måneds løn ud over opsigelsesvarslet. Maksimum er tre måneders løn.

På trods af at en fyring på grund af stress kun udløser minimale godtgørelser eller slet ingen, lyder opfordringen fra Helene Rafn, chefkonsulent i DJØF, at alle, der overvejer eller allerede er sygemeldte på grund af stress, tager kontakt til DJØF, så de kan indgå i en konstruktiv dialog med arbejdsgiver om enten at afværge en fyring eller få forhandlet en rimelig fratrædelsesordning.