Professoren fra CBS er her. Han læser krimi udenfor i solen, står der. Kontorchefen fra Københavns Kommune er her også. Hun er på vej på ferie. Og reklamedirektøren ... han er busy, busy, busy.
Villy Søvndal, Margrethe Vestager og Anders Fogh Rasmussen er her, de DJØF-studerende er her, og stille og roligt popper gamle studiekammerater, arbejdskolleger og andre bekendte også op med profiler, feriebilleder og andet guf for nysgerrige sjæle.
Vi er selvfølgelig på Facebook - tidens hotte sociale online fællesskab, som de voksne danskere har taget til sig i en sådan grad, at undernetværket 'Denmark' lige nu tæller små 450.000 brugere.
På Facebook kan man linke til sine venner, skrive hilsner på deres 'vægge', konkurrere i små quizzer, fortælle alverden hvad man laver netop nu og sende snesevis af videoklip og god karma til andre facebook'ere. Og advarsler om, at fotos, man lægger ud, og beskeder, man skriver til hinanden, nemt kan misbruges og i øvrigt bliver gemt på nettet til evig tid, afholder øjensynligt ikke danskerne fra at deltage.
En af dem er 27-årige Dina Bloch. Hun er i gang med sit speciale på statskundskab og arbejder samtidig som student i Akademikernes Centralorganisation. Et kort kig på Dinas profil afslører både, hvem hun er kæreste med, at hun har 235 facebook-venner, og at hun ønsker Dansk Folkeparti uden for politisk indflydelse.
"Jeg er ikke paranoid med, hvad jeg lægger ud. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er politisk aktiv, og så længe jeg selv kan stå inde for oplysningerne på min profil, er jeg ret ubekymret over, at andre kan læse det. Men jeg synes da, at man skal tænke over, hvad man gør, ikke mindst hvis man lægger fotos ud," siger Dina Bloch, der selv primært bruger Facebook til at holde styr på gamle venner, studiekammerater og politiske netværk.
Privat eller fagligt?
Det er fortsat det mest normale at bruge Facebook til at vedligeholde sociale kontakter, skønner Abelone Glahn, der er forfatter til bogen 'Dit virtuelle håndtryk - sådan netværker du på nettet'. Men samtidig vil hun ikke udelukke, at Facebook med tiden kan udvikle sig som fagligt redskab også.
"Jeg synes ikke, Facebook har vist stor styrke til professionelt brug endnu, men det kan sagtens komme, for netværket er stadig i sin skabelsesfase. Udfordringen er blandt andet, at der er så mange muligheder for at sende blomster og vampyrbid til hinanden, at tiden nemt kommer til at gå med en masse ting, der i faglig henseende er støj og tidsspilde," siger hun.
Selv har Abelone Glahn 76 venner på Facebook, men bruger mest det virtuelle netværk LinkedIn til sine forretningsmæssige kontakter. Indtil videre er det også LinkedIn, hun benytter, når hun som kursusleder eller foredragsholder skal finde samarbejdspartnere eller underleverandører.
"Jeg tænker, at et CV, der ligger på LinkedIn, ikke kan pyntes lige så meget som et, jeg får tilsendt, fordi vedkommendes eget netværk jo kan se med over skulderen. Samtidig kan jeg nemt finde referencer, og måske kender jeg endda selv nogen af vedkommendes kontakter, så det er nemt lige at forhøre sig," siger hun.
Flere virksomheder i fællesskaberne
Selvom det umiddelbart er med blandet succes, forsøger en del brugere allerede nu at bruge Facebook til at kombinere faglighed og fis. Det gøres for eksempel ved at deltage i grupper med et bestemt fagligt formål, hvor gruppens medlemmer udveksler information, viden eller holdninger. Og Abelone Glahn spår, at flere og flere virksomheder og organisationer fremover vil være at finde blandt fællesskabets profiler.
"Både de nuværende og de kommende medarbejdere er her jo allerede, så det er oplagt, at virksomhederne også kommer til. Jeg tror ligefrem, at de yngre generationer vil undre sig, hvis en virksomhed ikke har en profil på Facebook eller bruger LinkedIn's mulighed for at oprette en medarbejdergruppe. Disse aktiviteter udgør simpelthen en del af det virtuelle håndtryk, som arbejdspladserne bliver vurderet på."
Det bliver med andre ord ikke nok at have en hjemmeside. Nuværende og kommende medarbejdere forventer også at se, at virksomheden er aktiv og agerer i overensstemmelse med dens værdier. Og til det formål er nettet et oplagt forum.
"Det kan foregå ved, at medarbejderne blogger om relevante emner i arbejdstiden, eller ved at virksomheden på anden vis er synlig i faglige online diskussioner, som viser, at den har fod på sin niche. Gør den ikke det, kan man sagtens forestille sig, at de unge hellere vil være hos konkurrenten," siger Abelone Glahn om vilkårene for fremtidens arbejdsmarked.
Den hele ansøger
Men mulighederne går som bekendt begge veje. Og ligesom medarbejderne tjekker virksomhederne ud på nettet, er det kun naturligt, hvis arbejdspladserne googler en ansøger eller kigger på vedkommendes Facebook-profil inden ansættelsessamtalen. Og den dimension bør man måske have i baghovedet, inden man plastrer sin profil til med de mest afslørende fotos fra julefrokosten.
"Det behøver ikke være nogen ulempe, at en kommende arbejdsgiver kan se andre sider af en ansøgers liv end det, der står i ansøgningen. For virksomhederne ansætter jo hele mennesker og ikke kun fagpersoner. Men det har vist sig, at det kan få virksomheder til at sortere ansøgere fra, hvis deres adfærd på nettet afslører lyssky aktiviteter, misbrugsproblemer eller racistiske holdninger. Udfordringen lige nu er, at man ikke kan være sikker på, at alle er i stand til at afkode ens oplysninger rigtigt, og så risikerer man at blive bedømt forkert på sine fotos, kommentarer eller sin politiske overbevisning," advarer Abelone Glahn.
Hendes råd er kun at fortælle ting om sig selv på profilen, som man også ville kunne sige højt nede i supermarkedet. Og kun lægge fotos på, man bryder sig om at blive vurderet ud fra.
Og det er en fornemmelse, 32-årige Jacob Troldahl kan genkende. Han er cand.scient.adm. og projektleder i Ikast-Brande Kommune. Han har også en boxerhund, kan man se af hans Facebook-profil, og synes, alle bør tage stilling til organdonation. Men ellers har han faktisk skåret ned i profilens indhold, efter DJØF Bladet kontaktede ham for at spørge, om han ville være med i denne artikel. Før kunne man som udenforstående både se fotos fra den hjemlige ombygning og hvilke politiske sager, Jacob Troldahl sympatiserede med.
"Jeg betragter mest min profil på Facebook som sjov og ballade. Samtidig er det en effektiv, men uformel og uforpligtende måde at holde venskaber og kontakter ved lige. Derimod har jeg ikke noget ønske om at benytte Facebook som platform til at krænge hjerte og privatliv ud i offentligheden. Efter DJØF Bladets henvendelse er jeg derfor begyndt at holde profilen mere neutral og har fjernet indhold, der kun var tiltænkt mine venner," forklarer han.
Så måske er Jacob Troldahl en af de brugere, der vil sætte pris på den nyeste mulighed for at sortere i, hvem der får adgang til ens private oplysninger. Nu kan man som Facebook-bruger fravælge, at alle andre end helt specifikke venner får adgang til ens fotoalbum eller væg. Og så er det pludselig ikke nær så sjovt at være gammel klassekammerat eller kommende arbejdsgiver - eller journalist for den sags skyld.
Ledige stillinger