Den stille mand fra forsamlingshuset

Han stod på scenen umiddelbart inden selve forestillingen. I gråt og rødt nissetøj. Ved siden af stod hans yngre søster Ulla. Hun havde fået en rød hjemmestrikket trøje på og gamacher. Og var rasende. Det var hende, der skulle være stjerne. Hun ville have det rigtige nissetøj.

Poul Skytte Christoffersen forhandlede. Argumenterede stille og roligt. Da dilettantforestillingen startede, var Poul i grå nissebukser og den hjemmestrikkede trøje, og Ulla i nissetrøjen og gamacherne. Og begge parter blev tilfredse.

Poul Skytte Christoffersens forhandlingsgen blev grundlagt allerede i barndomshjemmet på Fyn. Hans forældre havde Håstrup Forsamlingshus, og som eneste dreng mellem tre højtråbende søstre var det hurtigt ham, der blev den med overblikket. Den, der så løsninger i stedet for konflikt. Det har han gjort siden. Som topdiplomat i EU - som chefforhandler under det danske EU-formandskab, som arkitekt bag både Nice- og Maastricht-traktaten og Danmarks forbehold. 

Danmarks stærkeste kort

I filmen 'Fogh bag facaden', der handler om EU's udvidelsesproces under det danske formandskab i 2002, kalder statsministeren Poul Skytte Christoffersen for: "Danmarks stærkeste kort i Bruxelles."

Filmen er lavet under et højdepunkt i Poul Skytte Christoffersens karriere. Skytte, som han også bliver kaldt, har på det tidspunkt siddet i otte år som EU-ambassadør og er chefforhandler for udvidelsen af EU. En svær proces, som erfarne EU-folk vurderer kun kom i hus på grund af Skyttes erfaring og personkendskab. Normalt ville man forhandle frem og tilbage med hvert enkelt land, før man tog beslutninger, men på grund af tidspresset forhandlede Skytte uden mandat og præsenterede til sidst landene for en pakke, som de kunne sige ja eller nej til. At de endte med at acceptere den er udtryk for en uhørt tillid, fortæller Niels Ersbøll, tidligere EU-ambassadør og i 14 år Skyttes chef som generalsekretær i EU's Ministerråd.

"De accepterede, at han bestemte, og at han gjorde det med fast hånd. Han trådte for alvor i karakter - hvor han ellers er manden, der arbejder på problemernes løsning i stilfærdighed," siger Niels Ersbøll.

Anders Fogh Rasmussen kalder Poul Skytte Christoffersen for "en uundværlig partner."

"Jeg har den største respekt for Skytte Christoffersen. Han har en overordentlig stor indsigt i EU-forhold. Dette kom fuldt til udtryk under det danske EU-formandskab i 2002, hvor Skytte Christoffersens evner og erfaring på bedste måde bidrog til at sikre et særdeles godt resultat, da EU's udvidelse med ti lande blev en realitet," siger statsministeren og fortsætter:

"Jeg havde utrolig megen gavn af Skytte Christoffersens enestående evne til at forudsige de forskellige landes positioner, hans indsigt i Bruxelles-maskineriets finmekanik og hans kreativitet med hensyn til at udvikle bæredygtige kompromismodeller. Ikke mindst under slutspillet på topmødet i København i december 2002 var han en uundværlig partner, som jeg derfor også havde ved min side under de afgørende forhandlinger," lyder det fra statsministeren, der stadig sender julekort til Poul Skytte Christoffersen. Ligesom overborgmester Ritt Bjerregaard i øvrigt.

Den stille type

Men hvad er det for en person, der kan få statsministre til at rose og nationalstater til at samarbejde? Niels Ersbøll beskriver Skytte som "beskeden af fremtoning, rolig, ordentlig og uden rod i hverken tankegang eller præsentation." De samme ord går igen hos andre kolleger, venner og familie. De kalder ham uselvisk eller den stille type, som til gengæld lytter, og husker, så meget desto mere. Claus Skytte, Poul Skyttes nevø, giver et eksempel på hvordan:

"Til familiefesterne holder han altid den sidste tale. Den, hvor man samler op og runder af - han husker alt, hvad de andre har sagt."

Og søsteren Ulla Lorentzen kommenterer: 

"Han har jo mødt både Thatcher, Mitterand og Kohl, men han siger aldrig noget om det. Det er jo mors store sorg. Man skal trække alt ud af ham."

Selv smiler han over den kommentar. Et lunt smil, som også har givet ham gode samarbejdsforhold til mange kredse i Bruxelles.

"Jeg er en lukket person, som ikke taler meget. Jeg ved, at det bekymrer mine søstre og min mor. De opfatter mig som lidt distant, reserveret. Men det er forkert. Det synes jeg ikke, jeg er. Jeg har jo et job, hvor jeg kommunikerer meget. Måske er jeg bare stille, fordi jeg ikke vil kede min familie ved at tale om mit arbejde."

Degraderede sig selv

Poul Skytte Christoffersen tager imod på kontoret i Bruxelles, hvor han i dag er kabinetschef hos landbrugskommissær Mariann Fischer Boel. På væggen hænger en plakat af Barroso-kommissionen. Skytte selv er i embedsmandsuniform: mørkt jakkesæt og slips. Men ligeså afslappet og imødekommende som det billede, hans omgangskreds maler af ham.

Skytte sætter sig i en lænestol og trækker det ene ben op under sig. Egentlig var han lidt betænkelig ved at tage imod sit nuværende job, fordi det er en stilling, man normalt vil have haft tyve år før, man har posten som EU-ambassadør. Skytte så at sige degraderede sig selv, da han tog imod det i 2006.

På det tidspunkt sad han som ambassadør i Rom - et job, han fik tilbudt, da Danmarks formandskab sluttede. Nogle så udstationeringen som et velanbragt karriereryk efter mange år i EU - ikke mindst fordi hans italienske kone har familie i Rom. Andre så det som en følge af et anspændt forhold mellem Udenrigsministeriet og Statsministeriet, hvilket filmen 'Fogh bag facaden' blotlagde. Blandt andet i en scene, hvor der er dækket op til arbejdsmiddag i Bella Center. Skytte kigger på bordkortene og spørger overrasket: "Skal udenrigsministeren ikke sidde til højbords ved siden af statsministeren?"

"Nej, jeg vil gerne have, du sidder hér. Det behøver jeg altså," svarer Anders Fogh Rasmussen.

Uanset årsagen til at Skytte forlod EU-hovedstaden, vendte han hurtigt tilbage. Han savnede de multilaterale relationer, og hans kone savnede sine to største børn, der fortsat boede og arbejdede i Belgien, og vennekredsen. Så da Skytte blev tilbudt stillingen som kabinetschef, tog han imod den, selvom den er mindre højt profileret og mere teknisk funderet end hans tidligere jobs. Og han fortryder ikke.

"Jeg har en erfaring, som gør, at jeg måske har en større indflydelse, end jeg ellers ville have. Og jeg får også lært nogle ting - for eksempel omkring landbrugspolitikkens indflydelse på verdenshandlen og fødevarepriserne."

Øje for løsninger og landsbyens værdier

Nogle beskriver Poul Skytte Christoffersen som nærmest ingeniøragtig i sin systematiske, løsningsorienterede fremgang. Og han troede da også, at han skulle være ingeniør, indtil han i gymnasietiden tog til USA som udvekslingsstudent. Rejsen fra det grønne homogene Danmark til en multikulturel ørkenstat i USA åbnede hans øjne for det internationale og ændrede hans fremtidsplaner.

Han begyndte at læse økonomi i København og tog i 1972 til Europakollegiet i Brügge. Her mødte han sin kone og har, bortset fra afstikkeren til Rom, siden været i EU-systemet. Et system, han i dag er stolt over at have været med til at påvirke.

"For mange danskere er EU en damptromle. For mig er det lige omvendt. Nogle gange foregår det med lodder og trisser og gummibånd. Men det er her, man kan påvirke tingene," siger Skytte. 

Mange kalder Bruxelles for en landsby, og når man spørger Skytte, om det har betydet noget for hans karriere, at han selv voksede op i et forsamlingshus, så lyder svaret:

"Bruxelles er en stor landsby. Og man kan ikke overføre fænomenerne fra Haastrup til det multinationale og multikulturelle miljø her. Men jeg er stolt af, at jeg er kommet hertil. Og jeg er stolt af min rod. Jeg har øje for de værdier, der ligger i landsbysamfundet. Forsamlingshuset var jo nok lørdagsballer, fest og øl, men det var også en kulturinstitution," siger Skytte og rykker på sig i stolen. Han vurderer, at han har kunnet skabe karriere netop i EU-systemet, fordi opbygningen i små enheder har passet godt til hans temperament.

"Jeg er god til at samarbejde selvstændigt og med en mindre gruppe. Jeg leder på eksemplet eller på personlig kontakt. Jeg tror ikke, jeg er god til management af en større forsamling."

Når kommissionen næste år skal skiftes ud, forlader diplomatiets bedste Skytte (som EU-veteranen tidligere er blevet kaldt, red.) sin position og forventer at vende tilbage til Udenrigstjenesten og en ny ambassadørpost - formodentlig den sidste inden han går på pension. Men hvordan ser Poul Skytte Christoffersen fremtiden for det EU, han har været med til at forme?

"EU er den eneste maskine, som kan skabe orden i det internationale kaos, vi har i dag," siger han og holder en kort pause inden han forsætter:

"EU skal ikke være en superstat. Samarbejdet har nået enden af sin kompetence, og der skal ikke føres yderligere områder på nu. Vi bør stadig overlade et spillerum til nationalstaterne. Men de områder, hvor vi samarbejder nu - det retslige område, det udenrigspolitiske og ØMU'en - skal intensiveres. Og så håber jeg, at Danmark bliver fuldgyldigt medlem," understreger diplomaten, så man ved, at det kommer fra hjertet. Skytte læner sig tilbage i stolen og ånder næsten lydløst ud. Han ligner en, der hellere end gerne ville hjælpe Danmark med at finde frem til det helt rette diplomatiske miks af EU-stangtøj og dansk nationaldragt - før han endeligt træder væk fra scenen i det europæiske forsamlingshus.

Poul Skytte Christoffersen

62 år, født i Haastrup på Fyn. Uddannet økonom og gift med italienske Rosanna, som han har tre børn med. Adjungeret professor på CBS i København og siden 2006 kabinetschef hos landsbrugskommissær Mariann Fischer Boel. Fra 2003 til 2006 ambassadør i Rom og før da 26 år i EU-systemet som blandt andet EU-ambassadør og som højre hånd for generalsekretæren i EU's Ministerråd.

Poul Skytte Christoffersen havde en central rolle under forhandlingen af Maastricht-traktaten og den efterfølgende særaftale om de danske forbehold. Han forhandlede Nice-traktaten på Danmarks vegne, men er bedst kendt for sin rolle som chefforhandler under Danmarks formandskab og EU's udvidelse.