16.5.2008
af
Stig Nielsen
Det er med beklagelse, at vi har konstateret, at ACs formand Sine Sunesen er gået ud i pressen og har støttet de offentlige arbejdsgivere i, at de strejkende FOA-medlemmer og medlemmer af Sundhedskartellet ikke skal have mere i løn.
En sådan udmelding medvirker til splittelse i fagbevægelsen til stor tilfredshed for arbejdsgiverne.
ACs formand kan åbenbart ikke acceptere, at der nogle forbund, som seriøst forsøger at skaffe en ordentlig løn til deres medlemmer. Det har Sine Sunesen ikke selv gjort. Hun deltog i farcen "Den danske model", hvor finansministeren dikterede hvad de kommunale ansatte skulle have i løn, hvorefter Sine Sunesen sagde tak. Hun kæmpede ikke for ordentlige løn- og arbejdsforhold for de offentlige ansatte akademikere.
Vi vil opfordre alle offentligt ansatte akademikere til at vælge en leder, der reelt vil arbejde for forbedring af medlemmernes løn- og ansættelsesforhold og som ønsker at bevare sammenholdet i fagbevægelsen.
Med venlig hilsen
Birger Mac, tillidsmand for DJØF i Rudersdal Kommune
Preben Mac, formand for IDA-Kommunal
Svar
Kære Birger og Preben Mac
I gennem de sidste 10 år har jeg deltaget i de offentlige overenskomstforhandlinger, og det er min klare opfattelse, at resultatet af dette års forhandling, såvel for akademikere som for andre personalegrupper, er det bedste i nyere tid.
Jeg synes de ret overbevisende afstemningsresultater - medlemmernes bedømmelse - taler deres eget tydelige sprog. 87 % af DJØF's medlemmer stemte ja til resultatet, 80,1 % af den samlede akademikergruppe stemte ja og på det statslige forhandlingsområde blev det et ja fra samtlige centralorganisationer ligesom KTO-organisationer, der omfatter mere end 99,8 % af de ansatte der stemte om KTO-forliget stemte for resultatet.
At kalde den danske model for en farce er et besynderligt udsagn. Modellen er vidt berømt verden over for at skabe bæredygtige resultater, som både arbejdsgivere og arbejdstagere bakker op om. Modellen giver parterne styrke og legitimitet til løbende at være de styrende kræfter for forandringer på arbejdsmarkedet. Alternativet er, som de ses i de fleste vestlige lande, at arbejdsmarkedsforhold bestemmes af partipolitikerne, mens de faglige organisationer fra sidelinien forgæves søger indflydelse. I øvrigt med en lav arbejdstager opbakning.
Netop en langsigtet interesse i, at den danske aftalemodel også kan bruges ved kommende offentlige aftaleforhandlinger, har fået mig til at kommentere den verserende konflikt. At jeg skulle støtte arbejdsgiverne er grebet ud af luften. Mit ærinde har alene været at sende et tydeligt signal til politikerne på Christiansborg om at tænke sig godt om inden de deltager i et evt. lovindgreb. Imødekommes FOA og Sundhedskartellet i et sådant indgreb i forhold til lige netop det krav der hedder, at de skal have en højere generel lønstigning end alle andre, bliver det overordentligt svært at trække nogen på arbejdstagersiden til forhandlingsbordet næste gang aftalen skal fornyes. Sagt ganske enkelt, hvorfor spilde tiden på forhandlinger hvis det bedre kan betale sig at politisere sig til et resultat.
Med hensyn til splittelse på arbejdstagersiden skal jeg blot henlede opmærksomheden på, at den daværende formand for KTO - Dennis Kristensen (fmd. for FOA) ved forhandlingerne i 2005 truede med at lade det netop da indgåede KTO forlig falde på gulvet, hvis Sundhedskartellets medlemmer i forbindelse med deres tur omkring forligsinstitutionen fik en krone mere end hans medlemmer!
Med venlig hilsen
Sine Sunesen, Formand for AC
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER