Stress/depression udløser hurtigt fyresedler

"Jamen, så bliver jeg jo nødt til at fyre dig." Sådan lød meldingen, da en djøfer ringede til sin chef for at forlænge en to ugers sygemelding på grund af stress. Og det er desværre en kedelig tendens, som konsulenterne i DJØF oplever i markant stigende grad. Fyresedlerne falder næsten øjeblikkeligt, når en djøfer sygemelder sig på grund af stress, depression eller en anden alvorlig sygdom.

"Mange når ikke engang at blive langtidssygemeldte, før de står med en fyreseddel i hånden. Og vi ser det både over for dem, der har været ansat i kort tid, og dem med mange år på bagen," siger Helene Rafn, chefkonsulent i DJØFs forhandlingsafdeling.

"Især i advokatbranchen, konsulentbranchen og i produktionsvirksomheder er de blevet meget hurtige til at lange en fyreseddel ud, hvis en af deres medarbejdere går ned med stress, depression eller alvorlig sygdom," siger Helene Rafn.

"Man kan jo undre sig over, at fyringerne falder så hurtigt og så ofte i en tid, hvor der er rift om arbejdskraften. Jeg tror, forklaringen ligger i de stadig stigende krav til effektivitet og fuld ydeevne, og det er måske ikke det, man finder mest af hos en medarbejder, der er kørt ned af arbejdspres, siger hun.

Ren overlevelse

Det nye mønster betyder faktisk, at mange hænger i med det alleryderste af neglene for at undgå en sygemelding.

"Vi har medlemmer, der slæber sig på arbejde, fordi de har set, hvad der er sket med kolleger, som er sygemeldt på grund af stress og depression," siger Helene Rafn.

Og her langer hun ud efter arbejdsgiverne.

"De har bestemt et ansvar, når for eksempel et hårdt arbejdspres har været med til at køre en medarbejder ned," siger Helene Rafn.

Intet ansvar for paradokser

I Dansk Arbejdsgiverforening undrer ansættelseschef Flemming Dreesen sig over udviklingen, men noget ansvar ønsker han ikke at tage på sig. Ikke endnu i hvert fald.

"Jeg ser ikke nogen grund til at vedkende mig et medansvar, når vi ikke kender de bagvedliggende årsager. Der sker mange paradokser på arbejdsmarkedet," siger Flemming Dreesen.

Men han har dog et gæt på, hvad der sker.

"Vi har set en stor stigning i sygemeldinger, som er begrundet i stress, og samtidig er økonomien ved at vende. Og så dukker usikkerheden op. Et brækket ben ved vi, hvad er, og det går over igen, men hvornår er en stressramt medarbejder klar igen, og hvordan bliver samarbejdet fremover? Måske det er sådan noget, der spiller ind," siger Flemming Dreesen.

Men er det ok, at en sådan usikkerhed skal gå ud over medarbejdere, der i forvejen ligger ned?

"Vi skal selvfølgelig ikke have en tilstand, hvor folk går ud af arbejdsmarkedet på grund af stress. Det må siges at være den forkerte måde at angribe stress på," siger Flemming Dreesen.

Men det er alligevel det, der sker, ifølge Helene Rafn. Og selvom der er noget, som hedder funktionærloven, er det omkostningsfrit for arbejdsgiveren at fyre en medarbejder, der har været ansat i mindre end et år.

"Og hvis medarbejderen har flere års anciennitet, er prisen stadig så lav, at det kan betale sig for arbejdsgiveren at fyre medarbejderen. Hvor var det lige, den sociale ansvarlighed blev af?" spørger Helene Rafn.

Hun opfordrer alle djøfere, der overvejer eller allerede er sygemeldte på grund af stress, depression eller anden alvorlig sygdom til at kontakte DJØF.

"Så har vi mulighed for at gå ind og sende kraftige signaler til arbejdsgiveren om, at fratrådte medarbejdere jo også er et visitkort for virksomheden. En ordentlig virksomhed fyrer ikke folk, der har været syge i 14 dage, uanset om de har været ansat i syv måneder eller syv år," siger Helene Rafn.