Morgener i 2. gear

"Nu skal det ikke handle om, at vi er en eller anden perfekt DJØF-familie," siger Kresten Schultz Jørgensen, da vi aftaler interview om balancen mellem arbejde og familieliv.

Rammerne ser ellers helt perfekte ud. Hjørnegrund i Hellerup. Smuk, hvidmalet patriciervilla. Au pair-pige installeret på 1. sal. To søde børn, Anna ti år og August seks år. Prestigiøse CV'er og spændende jobs. Det eneste, der umiddelbart forrykker billedet, er den gamle 2CV i garagen, og at "haven ligner lort," siger de to ægtefolk i munden på hinanden.

Kresten og Malene Schultz Jørgensen tager imod i villaen, hvor der hænger rosa balletsko i entreen (afskedsgave til Kresten fra Det Kongelige Teater), og hvor katten lige har besørget et sted omme bagved.

Interviewet må udsættes en smule, da husherren forsvinder for at klare problemet.

"Det er Krestens kat," som Malene Schultz Jørgensen fastslår venligt, men bestemt.

Pressede rammer

Det er med andre ord en eftermiddag som alle andre, hvor nødvendige praktiske gøremål har det med at gribe ind i planer, man lige havde lagt. Temaet til samtalen er slået an. Ægteparret samler det fint op over den næste halvanden time, der handler om både stort og småt.

Familien har for nylig været igennem en omvæltning, efter at Kresten Schultz Jørgensen valgte at sige farvel til fast arbejde og traditionelle karrierejob. Han har startet selvstændig konsulentvirksomhed efter en årrække i stillinger som kommunikationschef på Det Kongelige Teater, chefredaktør på dagbladet Dagen, kommunikationsdirektør i Coca-Cola og chefredaktør på Aktuelt.

"Jeg har taget konsekvensen af, at 70 timers aktivitet uden for huset om ugen er absurd. Hvis man bilder sig ind at tilhøre den kreative klasse, må tingene også kunne struktureres således, at man faktisk er hjemme engang imellem. Ellers er der vist tale om, at man enten ikke magter sit job, eller at man har en meget dårlig chef," siger han.

Hans valg har givet luft til, at Malene Schultz Jørgensen er gået på fuld tid og har skiftet et deltidsjob i en kommune ud med en stilling som konsulent i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Det kunne måske have ladet sig gøre, selvom Kresten stadig havde en krævende stilling. Men det ville have været svært, erkender parret.

"Man kan ikke bare lade stå til, når rammerne er pressede. Man bliver nødt til at tænke sig om og planlægge. Det gælder ens børns liv, og det gælder balancen i familien," siger Malene, og Kresten supplerer:

"Stress og sammenbrud er eksploderet. Hvis man kigger rundt i bekendtskabskredsen, kan man se, at folk falder som egetræer. Det er gravalvorligt, og det bliver man nødt til at forholde sig til."

Begge er de, efter mange år med en far på konstant overtid, meget bevidste om, at presset på familien kan blive så stort, at den krakelerer.

"Børnene har heldigvis altid trivedes godt, men vi har som ægtepar oplevet faresignaler. Alle vores fordringer til livet, jobbet, fritidsinteresser - det kunne ikke hænge sammen! Og man skal virkelig tænke sig godt om, hvis man løser problemet på den måde, som mange gør - nemlig ved at kvinden går på nedsat tid," siger Malene, mens Kresten fortsætter:

"Så fiser den ene bare rundt i verden og spiller smart, mens den anden har monopoliseret hjemmebanen og retten til at hænge ting op på væggen!"

Au pair-pigen

Hvad har I gjort i de perioder, hvor I har oplevet ubalance i familien?

"For det første har vi altid været gode til at udlicitere det praktiske og har altid brugt en ret stor del af vores indkomst på at købe os til hjælp i stedet for at investere i umulige dimser og designertøj. Vi har udvidet familien med et sæt ekstra hænder og har valgt at have en au pair-pige. Det er en afgørende forudsætning for, at det hænger sammen," siger Malene.

Kresten: "Der er jeg uenig, det er ikke en afgørende forudsætning. Men det er et kolossalt løft i hverdagen ..."

Malene: "Så er mit budskab: Få hjælp, og bed om hjælp. Det handler jo om at erkende, at man har brug for hjælp til både det praktiske og det følelsesmæssige. Ud over at købe os til at få løst praktiske opgaver har vi opsøgt en lifecoach, en parterapeut, for at få gode råd om, hvordan man opnår en bedre balance. Vi har fået sat en meget bedre struktur på vores hverdag. Det kan lyde dødssygt og rationelt, men vi har inddelt tiden i voksentid, hvor Kresten og jeg for eksempel går alene ud og spiser uden børn, i familietid, i alenetid og så en tid, hvor man laver noget sammen med det ene af børnene," fortæller hun.

Rolige morgener

Kresten Schultz Jørgensen fremhæver, at arbejdet med at genoprette balancen blandt andet har betydet, at morgenerne er prioriteret højt. For nogle år siden besluttede familien nemlig at stå op tre kvarter tidligere.

"Forskellen på at stå op lidt over seks eller lidt i syv er en verden. Den betyder, at vi sidder omkring bordet og læser avis, mens børnene tusser rundt og pakker deres ting. Vi har god tid til at komme hen i skolen, og de er glade små mennesker, når de kommer af sted. Vi har morgener i 2. gear," siger han.

At være bevidst om de små valg i dagligdagen er et kernepunkt i familiens måde at få arbejde og familieliv til at fungere. Tv-kiggeri er for eksempel ikke noget, familien bruger mange timer på.

"Så smid dog det fjernsyn ud. Man kan da ikke både flæbe over, at man er stresset og samtidig spilde 20 timer om ugen på ubrugelig underholdning," siger Kresten irriteret.

Har I smidt fjernsynet ud?

"Nej, så hellige er vi heller ikke. Men vi må være de eneste, jeg kender, der ikke har fulgt med i Anna Pihl og Rejseholdet," fortæller Malene.

Netværk

Trods alle forsøg på at få balancen i orden og hverdagen til at hænge sammen kan det alligevel gå galt i familien Schultz Jørgensen. Som for eksempel når Malenes mobil pludselig ringer i toget på vej til Horsens, mens Kresten er i London, og au pair-pigen ikke er hjemme - med en besked om at Anna eller August er syg og skal hentes.

Her er den eneste mulighed at trække på det lokale netværk og ringe til Sofies mor eller Andreas' far og spørge, om de vil hente ungen.

Og det vil de, hvis der er opbygget et tillidsforhold, hvor "man er parat til at dele sin sårbarhed med andre," som Kresten udtrykker det.

"Alle har været ude for en krisesituation med arbejdsløshed eller depressioner. Vi har mange eksempler på, at folk har hjulpet hinanden. Folk vil jo ekstremt gerne række hånden ud," siger han.

Malene: "Nu er det så de store dramatiske linjer, du tegner. Kvinde og kvinde imellem kan det også bare handle om, at man ikke skal fremstå som totalt perfekt. Jeg kan elske en mor for at ringe og sige: 'Shit, det er fastelavn i dag, hvad gør jeg?' Så ved man, at der kan man godt læsse af en anden dag," siger hun.

Et eksempel på et bæredygtigt netværk omkring familien er forældrene til Annas spejderkammerater. Spejdernes forældre har nemlig fundet ud af at fordele hente- og bringetjansen til og fra spejderhytten, så den går på skift.

Så hver femte uge invaderes stuen af piger i grønt, som skal spises af og sendes af sted.

"Det er skønt, og det skaber liv," siger Malene.

Urkræfterne

Hånden på hjertet: Hvis I skal vælge mellem at få arbejdet eller familien til at fungere, hvad vil I så prioritere højest?

Malene: "Familien selvfølgelig, men jeg ville jo ikke være lykkelig, hvis ikke jeg havde et arbejde."

Kresten: "Hvis det bliver sat på spidsen, og der er tale om en krise eller barns sygedag, er man ikke i tvivl. Men det er jo ikke noget lykkeligt liv at forputte sig med familien. Livet består af to urkræfter, at bygge en base og at erobre verden. At erobre nyt land kræver et vist minimum af arbejde, og det er hykleri, hvis man placerer arbejdet på minussiden. Valget mellem arbejde og familie er en illusion. Det er balancerne, der er interessante," siger Kresten og tilføjer med et grin:

"Det lød ... klogt!"