Hvad blev der af afbureaukratiseringen?

I finanslovsaftalen 2008 er ordet afbureaukratiseringsreform ikke nævnt, i stedet optræder der i et bilag nogle hensigtserklæringer om at udarbejde handleplaner i 2009. Hvorfor har I sænket ambitionsniveauet?

"Regeringen har iværksat et omfattende arbejde med afbureaukratisering. Vi har ikke sænket ambitionsniveauet - tværtimod. Kommunale medarbejdere på kontant- og starthjælpsområdet, ældreområdet, handicapområdet og området for udsatte børn og unge har været med til at pege på forslag til afbureaukratisering. Nu arbejder vi med forslagene, og vi vil i år komme med de første initiativer. Vi går også i gang med andre områder, for eksempel folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet."

I har sat et mål om, at erhvervslivets administrative byrder skal reduceres med 25 procent. Hvorfor tør I ikke sætte et konkret mål for at nedbringe den offentlige sektors egne administrative byrder?

"Regeringen vil sætte målsætninger for afbureaukratisering i den offentlige sektor. Derfor vil vi udarbejde - og offentliggøre - forpligtende handlingsplaner. Men vi kommer ikke uden om, at det er en del af kerneydelsen, når lægen skriver journal, eller der dokumenteres for en afgørelse om tildeling af hjemmehjælp. Som Finn Borch Andersen også peger på, er der ofte en god grund til, at den enkelte regel er sat i verden. Derfor handler det ikke kun om regler. Det handler om, hvordan motoren bliver tunet, så alle dele i den offentlige sektor arbejder godt sammen og yder den bedste service til borgerne. Vi skal se på, hvordan reglerne spiller sammen, og hvordan de spiller sammen med it, arbejdsprocesser og praksis ude i kommunerne."

En undersøgelse har vist, at DJØF-lederne i kommuner og regioner oplever, at deres ledelsesrum er stærkt indsnævret, og at det skyldes flere regler fra Folketinget og centraladministrationen - ikke fra lokalpolitikerne. Hvad vil du gøre ved det?

"Både trepartsaftalen og de mange initiativer i kvalitetsreformen er udtryk for, at regeringen anerkender betydningen af god ledelse og af, at de offentlige ledere har det fornødne rum til at udøve deres ledelse. Den opgave kræver, at vi kigger på de regler og procedurer, som lederne er underlagt - fra statens side og fra den enkelte kommune."

Hvordan vil du leve op til regeringens løfte om at gøre en ledelsesreform med et klart ledelsesrum til lederne til en selvstændig søjle i kvalitetsreformen?

"Et større ledelsesrum kræver en indsats på flere fronter. Med trepartsaftalen har vi lagt op til flere initiativer, der kan understøtte den indsats. I Dialogforum for Offentlig Ledelse skal vi blandt andet drøfte, hvilke barrierer der er i dag for ledelsesrummet, og hvilke muligheder vi har for at ophæve disse barrierer? Vi har sat 200 mio. kr. af til uddannelse af ledere. Med kvalitetsreformen udvikler vi en række kvalitetsudviklingsredskaber, der skal understøtte lederens arbejde. Dertil kommer, at ledelsesrummet også afhænger af, hvor fleksible arbejdstidsreglerne er. Under overenskomstforhandlingerne prøvede vi f.eks. fra statens side at give rektorerne på gymnasierne større ledelsesrum ved at foreslå opblødninger i gymnasielærernes arbejdstidsregler, så de blev mere nutidige og fleksible - men det kunne vi desværre ikke blive enige med de faglige organisationer om."

DJØFs formand skriver, at djøferne er dødtrætte af både at skulle opfinde nye regler i en fart i mediestormene, af selv at skulle leve med reglens administrative byrde - og af til sidst at blive skældt ud for, at reglen er indført. Er det ikke politikernes ansvar at få bremset regelmøllen?

"Det er politikernes ansvar at sikre de rigtige rammer for den offentlige sektor. Jeg tror, de fleste i Folketinget er enige om, at vi skal være varsomme med påføre de offentligt ansatte yderligere administrative opgaver. Men jeg vil gerne understrege, at det er alle politikeres ansvar - også de lokale politikeres. Hvis lokale politikere tager ansvaret for lokale problemer, kan vi undgå, at disse mediestorme rammer Christiansborg, og Folketinget fristes til at gribe ind."