Statens chefer på kontrakt

Dermed udfases tjenestemandsansættelse bortset fra de allerøverste chefer.

Aftalen, som er indgået mellem DJØF/AC og Finansministeriet som led i OK 08, er den største ændring i de statslige chefers løn- og ansættelsesvilkår i de sidste 40 år.

Kontaktansættelse

Er fra 1. januar 2009 den eneste ansættelsesform for nyansatte chefer i lønramme 37-40. Undtaget er bl.a. Udenrigstjenestesten, domstolene, politiet, anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og forsvaret.

Vilkår for ansættelse

Aftales mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte chef indenfor rammerne af en rammeaftale om kontraktansættelse.

Kontraktansættelse kan være:

• Tidsubegrænset
• På åremål (følger reglerne i åremålsaftalen)

Lønfastsættelse

Skal afspejle ansættelsesvilkårene og de øvrigt aftalte kontraktvilkår. Skal i øvrigt ske under hensyntagen til den enkelte stillings organisatoriske niveau og ansvarsområder samt chefens kvalifikationer.

Grundlønnen aftales indenfor rammerne af denne basislønskala:

Trin 4: 828.860

Trin 3: 740.845

Trin 2: 550.955-655.00

Trin 1: 484.219-535.000

Der kan aftales varige og midlertidige tillæg og engangsvederlag.

Der indbetales pension af den samlede løn. Alle tillæg er pensionsgivende.

Ansættelsestryghed

Der kan aftales et opsigelsesvarsel fra arbejdsgiver på op til 12 måneder og ved uansøgt afsked, bortset fra ved væsentlig misligholdelse, ydes en fratrædelsesgodtgørelse, der efter 5 års ansættelse udgør 12 måneders løn.

Nuværende chefer

Kan vælge at overgå til kontraktansættelse: Kontorchefer fra 1. januar 2009, øvrige chefer fra 1. januar 2010 og åremålsansatte, når åremålet udløber.

DJØF Offentlige Chefers formand, Per Hansen:

Tror på større mulighed for markedsløn

Er du tilfreds med aftalen?

"Aftalen er lavet med udgangspunkt i vores eget krav om kvalitetsløn, så det korte svar er ja.

De udfordringer, som cheferne i staten mødes med, stiller store krav til deres evne til at løfte den faglige, personlige og strategiske ledelsesopgave. Det skal finde bedre udtryk i deres aflønning. Når vi i bestyrelsen vurderer resultatet, så synes vi, at cheferne fremover har fået et godt udgangspunkt for at aftale differentierede løn og ansættelsesvilkår, der bedre afspejler den centrale rolle, cheferne har i forhold til en fortsat velfungerende offentlig sektor."

Afmonterer denne aftale Finansministeriets lønstyring, som I jo er en skarp kritiker af?

"Nej, det gør den ikke helt, men vi er kommet et godt stykke ad vejen. Aftalen indebærer en decentralisering og flere frihedsgrader til de enkelte ansættelsesområder. Derudover er cheflønspuljerne afskaffet for de kontraktsansatte, og det giver bedre muligheder for en mere fleksibel lokal løndannelse."

I hvilket omfang tror du på, at denne aftale vil bidrage til, at lønnen i højere grad kommer til at afspejle markedsværdien for ledelse i det private?

"Lad mig sige det sådan: Hvis jeg ikke troede på, at mulighederne vil blive bedre, så var der ingen grund til at indgå en aftale om kontraktsansættelse."

Bliver de kontraktansatte chefers løn offentlig tilgængelig?

"Ja. Vi har ingen interesse i at skjule hvilken løn, de kontraktsansatte opnår."

Er fratrædelsesgodtgørelsen på maksimalt 12 måneders løn godt nok som gylden faldskærm?

"Man kan naturligvis altid ønske sig bedre ordninger. Men når fratrædelsesgodtgørelsen også kan kombineres med, at den enkelte chef har mulighed for at aftale et længere opsigelsesvarsel, så er der tale om et absolut fornuftigt resultat."

Da I sidste år lancerede jeres eget forslag om et nyt lønsystem, kaldet kvalitetsløn, skulle det være én mulighed på linie med de nuværende ansættelsesformer - altså en forsøgsordning. Nu bliver det den eneste ansættelsesform for nyansatte chefer?

"Vi havde oprindeligt forestillet os, at det kunne være en god ide at indhøste nogle erfaringer med, hvorledes kvalitetsløn - eller kontraktsansættelse som det nu hedder - kom til at virke i praksis. Vi forestillede os også, at risikovilligheden i forhold til et nyt system ville være større, hvis der var tale om en forsøgsordning. Det ønskede Finansministeriet ikke, og vi har i stedet valgt at aftale en permanent ordning, der foreløbig er afgrænset til departementer og styrelser. Tanken er, at aftalen på et senere tidspunkt skal udbredes til at omfatte flere grupper af chefer i staten - bortset fra dem, der af særlige grunde fortsat skal være tjenestemænd."

Hvad får alle de nuværende chefer ud af denne aftale?

"Hvis de ønsker det, kan de vælge sig over på kontraktsansættelse og få mulighed for at blive omfattet af et system, som er mere åbent og fleksibelt. Forhåbentlig vil det føre til lønninger, der er mere markedsrelaterede. De vilkår for lønforhandling, der kommer til at gælde, kan i langt højere grad sammenlignes med, hvordan det foregår i den private sektor - uden de bindinger, som cheflønspuljen i dag lægger for chefernes lønudvikling."

Hvad vil dit råd være til de chefkolleger, der kommer og spørger dig, om de skal vælge sig over?

"Mit ubetingede råd til dem er at søge rådgivning i DJØF. Nu skal vi først bruge nogle kræfter på at få aftalt mere præcise overgangsmuligheder for de allerede ansatte. Det vil ske frem til sommerferien, og når de er på plads, vil vi også i DJØF kunne give den enkelte chef en topprofessionel rådgivning, så alle de chefer, der måtte ønske at overgå på kontrakt, er rustet til fingerspidserne til at tage dette skridt."

Professor, leder af Master of Public Administration, SDU, Kurt Klaudi Klausen:

I skulle have taget departementscheferne og de andre med

Hvad er denne aftale udtryk for?

"At man nu får bragt chefansættelserne i staten i overensstemmelse med dét, som har været gældende praksis i resten af den offentlige sektor i en årrække. Tjenestemandsansættelser er i dag undtagelsen i kommuner og regioner, og kontraktansættelser er den nye norm, men det er som institutionaliseret praksis.

Her bliver det knæsat som ufravigeligt princip. Det er i pagt med tiden og den modernisering, der er gået hen over den offentlige sektor med kontraktstyring både internt og i forhold til eksterne kontrahenter."

Tror du, cheferne vil vælge sig over?

"Tiden er løbet fra tjenestemandsansættelser. Mange offentlige chefer, som de seneste år har fået valget mellem tidsubegrænsede ansættelser og tidsbegrænsede kontraktansættelser, har valgt det sidste. Det har både konkrete og symbolske årsager. Når der eksempelvis er en lønforskel på 25 procent, så er en karrierebevidst chef, der ønsker at fremstå dynamisk, ikke i tvivl om hvilket signal, der skal sendes."

Hvad kommer det til at betyde på sigt?

"Det vil - forudsat at mange vælger den tidsbegrænsede kontrakt - både fremme fleksibiliteten i forhold til ansættelser/afskedigelser og karrierer. Det betyder, at traditionen for fastlåste karriereforløb kan brydes. Det betyder også, at der kan brydes med den puritanisme, som har karakteriseret offentlige lederlønninger. Den udvikling kan på samme tid medføre løndifferentiering og lønstigning - og bedre den offentlige sektors muligheder for at klare sig i konkurrencen om at tiltrække og fastholde dygtige chefer. Hvilket passer fint overens med intentionerne i kvalitetsreformen.

Man må dog undre sig over, at princippet ikke gælder departementschefer, og over at Udenrigstjenesten, domstolene, politiet, anklagemyndigheden og forsvaret er undtaget."

Personalestyrelsens direktør, Lisbeth Lollike:

Sigtet er differentierede vilkår

Hvorfor har I villet indgå denne aftale?

"Det er der flere årsager til. En af de væsentligste er, at aftalen understøtter indsatsen for at fremme god ledelse i det offentlige. De stigende forventninger til den offentlige service skal jo kombineres med en øget mangel på arbejdskraft. Det stiller store krav til lederne. Det er derfor en vigtig opgave, at vi får rustet lederne, så de kan løfte den faglige, personlige og strategiske ledelsesopgave så kvalificeret som muligt. I sommerens trepartsaftaler indgik der en række initiativer med det sigte. Det er i det perspektiv, at vi er blevet enige om at indgå denne nye rammeaftale."

Hvad får I ud af den?

"Helt konkret er sigtet, at der i højere grad end tidligere kan aftales differentierede vilkår, som er tilpasset den enkelte chefs situation. Det gælder ansvarsområder, opgaver og kvalifikationer, men også rekrutteringssituationen på den pågældende chefs område og chefens resultatmål. Det er noget, der længe har været efterspurgt. De lokale arbejdsgivere vil gerne selv kunne ansætte chefer på nogle vilkår, der passer til arbejdspladsen og den nye chefs behov.

Og så mener jeg, at der er lige dele sund fornuft og fremtidssikring i aftalen. De enkelte arbejdspladser skal være gearet til at kunne indrette sig efter udfordringerne. Aftalen bringer dem et godt skridt nærmere det mål."

Målet er også at ligne den private sektors løndannelse mere?

"Det nye og fleksible cheflønsystem minder på mange måder om nogle af de dynamiske principper, som den private sektor udformer deres kontrakter efter. Hidtil har det været sådan, at chefstillinger skal klassificeres ved aftale mellem Personalestyrelsen og centralorganisationen. Nu er udgangspunktet, at lønnen skal aftales mellem den enkelte ansættelsesmyndighed og den nye chef. Dermed har personaleorganisationerne også rykket sig lidt væk fra nogle af deres traditionelle mærkeområder. De skal ikke længere godkende kontrakten, men blot orienteres om den."

I slipper den lønstyring, som I traditionelt har ført over for ministerierne på chefområdet?

"Som sagt er fleksibiliteten et nøgleord. Det gælder ikke bare cheflønsaftalen, men for hele forliget. Men når det så er sagt, så er det jo altså stadig sådan, at lønnen aftales inden for nogle fastlagte intervaller. Det handler om at få mere fleksibilitet ud på den enkelte arbejdsplads, så kontrakten kan målrettes det lokale behov. Jeg synes, vi har fundet en meget fin balance. Vi har dels med intervallerne givet nogle pejlemærker, som aftalerne kan rette sig efter, og dels givet den lokale arbejdsplads mere frihed. Ønsket har været at decentralisere processen og gøre det hele lidt mere ubureaukratisk. Det har længe været efterspurgt."