7.3.2008
af
Eva Bøgelund
Bedre barselsregler i offentlig sektor vil brede sig.
Lønkampen løb med alle overskrifterne. Men det største spor, som de offentlige overenskomster 2008 vil sætte på det danske arbejdsmarked, bliver den nye seks ugers lønnede barselsorlov til mændene. Det vurderer ugeskriftet Mandag Morgen, som skriver, at det er et gennembrud, som vil brede sig og blive et centralt krav på det private arbejdsmarked næste gang, de skal forhandle.
For fagforbundene er klar over, at der skal øremærkning til, for så står mændene langt stærkere, når de skal forsvare deres ønske om barsel over for deres arbejdsgiver og i 'køkkenbordforhandlingerne' med barnets mor.
DJØF- og g andre funktionærmænd er den gruppe mænd på det danske arbejdsmarked, der i dag tager den største andel af forældreparrets samlede afholdte orlov: 9,7 procent ifølge 2007-tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER