Nationaløkonomisk netværksmøde

Klapsalver regner ned over medlem af Infrastrukturkommissionen professor Birgitte Sloth, som netop har givet kommissionens bud på, hvordan man kan investere for at komme trængselsproblemerne på de danske veje til livs. Humøret blandt tilhørerne stiger endnu en grad, da formanden for Nationaløkonomisk Forening, professor Michael Møller, tager tråden op og forklarer, hvorfor der kun er pause mellem hvert andet foredrag: For med pauser følger kødannelser, og på den måde kan man, som økonomen udtrykker det, løse tingene uden priser gennem demand management.

Udgangen fra Magnoliesalen på Hotel Koldingfjord er ganske rigtigt noget af en flaskehals, men folk tager det med munter tålmodighed, og snakken går allerede lystigt, mens de snegler sig ud i forhallen. For når 200 af landets nationaløkonomer stævner sammen til Nationaløkonomisk Forenings årsmøde, er det sociale aspekt i centrum. "Man får noget stimuli inde i lokalet, men det vigtigste foregår herude," mener direktør Niels Buus Kristensen, der står i spidsen for et nyfusioneret forskningsinstitut og netop er i færd med at udveksle erfaringer med en gammel bekendt, som var i samme situation for et par år siden. "Det vigtigste er netværket, for det er netværk med ligesindede, og man skal ikke bruge så meget tid på at forklare sig, fordi andre har samme referenceramme," forklarer han. 

Supersjovt at se hinanden igen

Det var egentlig tænkt som en engangsforestilling, da Nationaløkonomisk Forening i 1998 fejrede sit 125-års-jubilæum med en konference, hvor man i to dage kunne mødes omkring et fagligt program med fokus på nye strømninger i det økonomiske forskningsunivers og foredrag om mere aktuelle politisk-økonomiske  emner. Imidlertid blev folk så begejstrede for arrangementet, at der med professor Niels Kærgårds ord rejste sig "en folkestemning" blandt medlemmerne for at gentage konceptet, og siden har de klassiske bygninger med den smukke udsigt over Kolding Fjord hvert andet år lagt fysiske rammer til den største sammenkomst for landets nationaløkonomer.  

Men traditionen for møder i foreningen går endnu længere tilbage i historien, fortæller en af veteranerne, tidligere minister Erling Olsen, som skal holde aftenens festtale. "Min indgangsreplik i talen er, at jeg i 1940'erne var til et lignende møde på Krogerup Højskole. Da jeg tager hjem, siger en ældre kollega, at vores 75 år gamle forening kan lidt endnu. Og min udgangsreplik er, at jeg tror, det samme sker i morgen: Jeg siger, at vores 135 år gamle forening kan endnu." 

I foyeren mingler universitetslektorer med bankøkonomer og embedsmænd, og stemningen bærer præg af, at årsmødet er blevet en tradition, og at mange kender hinanden. En økonom fra Finansministeriet står og snakker med en tidligere studiekammerat, og netop gensynet med gamle kolleger og medstuderende er med til at gøre årsmødet til noget særligt, som folk ser frem til i lang tid, pointerer hun. "Det er bare supersjovt at se hinanden igen og lære nogle andre at kende, og så dukker der nogle op, man slet ikke vidste, man kunne møde i sådan en sammenhæng," siger hun, men understreger samtidig, at de faglige indslag også er vigtige, fordi de er med til at udvide ens faglige horisont.

En ung økonom fra Forsikring & Pension, der står sammen med to jævnaldrende økonomer fra hovedstaden, ser ligeledes især frem til at få indblik i forskellige faglige områder, som han ikke har fokus på til daglig. "Jeg er lidt overrasket over, hvor mange ansigter jeg kan genkende, så det sociale fylder også meget," konstaterer han og fortæller, at de tre netop har mødt hinanden og stod og talte om, hvad de lavede."

Nyttige input

Adspurgt forklarer næsten alle deltagere konceptets succes med en heldig kombination mellem et attraktivt og alsidigt fagligt program og gode rammer for at netværke. De fleste lægger mest vægt på det sidste, men de faglige indslag er også vigtige for mange - heriblandt Nis Graulund, som er chefkonsulent i SF. Det er ikke mindst foredragene om infrastruktur og miljøøkonomi, som har ført ham til Koldingfjord, og han kan bruge mange input fra årsmødet senere hen i sit politiske arbejde. "Jeg lærer noget nyt, og samtidig betyder det, at jeg ser nogle mennesker, som jeg kan få lyst til at snakke med en dag, og det er tit, folk gerne vil snakke, hvis de kan påvirke nogle politikere," fortæller han. 

I et hjørne af foyeren sidder to kolleger fra Handelsgymnasiet i Køge, som desuden udgiver lærebøger i økonomi. "Vi er lidt skæve her, for vi er de eneste gymnasielærere, der er her, så vi kommer ikke for at netværke, men fordi vi er meget fagligt interesserede og skriver bøger, og det er en smaddergod måde at få noget inspiration på og se, hvad der rører sig i den akademiske verden," siger Henrik Kureer. Økonomen har deltaget i alle årsmøderne og ser blandt andet frem til andendagens workshopper, hvor han blandt en halv snes af de mere snævre forskningsområder i år har valgt at få et indblik i lykkeøkonomi.

Samme forskningsgren er også emne for et af foredragene og bliver af flere fremhævet som et af højdepunkterne på programmet. Det gælder for eksempel professor Michael Møller fra arrangørgruppen, som ser frem til at høre professoren, der skal holde foredraget. "Det er interessant med økonomer, der begynder at interessere sig bredt for det, der egentlig er målet med tilværelsen - nemlig at have det godt," siger han og tilføjer: "Jeg er glad for, at økonomer begynder at beskæftige sig med det, fordi vi har ry for kun at tænke på nationalproduktet." 

Foreningen har fået farve

De områder, økonomer synes, det er relevant at beskæftige sig med, udvider sig hele tiden, og Erling Olsens ældre kollega ville nok også have spærret øjnene op ved synet af gæsterne i foyeren. For forsamlingen består ikke længere kun af jakkesæt, men har fået farve fra bluser, sjaler og tørklæder fra de ganske mange kvindelige nationaløkonomer, der deltager i årsmødet anno 2008.

Knap hver tredje deltager er kvinde, og mens deres mandlige kolleger ser ud til at fordele sig pænt aldersmæssigt, er kvinderne tydeligvis gennemgående så unge, at der må være sket en ændring på den front - også i forhold til foreningens jubilæum for ti år siden. Dengang ville Socialdemokraterne heller ikke have kunnet stillet med en yngre, kvindelig formand til at forklare partiets økonomiske politik fra årsmødets talerstol, som Helle Thorning-Schmidt havde gjort tidligere på dagen.

Måske vil en deltager efter mødet konstatere, at den gamle forening ikke bare kan endnu, men også har fået mere kulør? Og at der er udsigt til, at Nationaløkonomisk Forening fremstår endnu mere vital og farverig ved 150-års-jubilæet?