Medarbejdere forudsiger fremtiden

Hvis du kunne købe aktier i, hvem der bliver USA's næste præsident, eller hvilket hold der vinder superligaen, hvor ville du så sætte dine penge? Og hvor ville du satse pengene i forhold til fremtiden for din arbejdsplads? Når I jeres mål, eller er det på tide at slå koldt vand i blodet?

Prediction markets giver medarbejderne mulighed for at investere i aktier i udsagn om virksomheden. Aktiernes kurs afspejler deres popularitet, og derigennem hvad medarbejderne tror på.

"Det foregår helt konkret ved, at man tildeler hver medarbejder en konto med virtuelle penge. Så får medarbejderne anonymitet, og man beder dem købe aktier i fremtidige begivenheder. Det kunne være, om et stort projekt bliver færdigt til tiden. Det kunne også være, hvor vidt man når sine salgsmål. Medarbejderen køber aktier i det, han tror, vil ske. Hvis medarbejderen får ret, bliver han belønnet. I første omgang med virtuelle penge og så er det så op til virksomheden, om de virtuelle penge kan oversættes til præmier eller i sidste ende penge," fortæller Jesper Müller-Krogstrup. Han er cand.polit. og medstifter af firmaet Nosco, der indtil videre er det eneste danske firma, der udvikler prediction markets for virksomheder.

10.000 dollars for fejl på rumraket

Tankegangen bag prediction markets er, at negativ viden, som for eksempel at en deadline vil blive overskredet, ikke er noget, medarbejdere af sig selv går videre til chefen med. En markant undtagelse fra den tankegang er den amerikanske rumfartsadministration NASA. De belønner direkte medarbejderne med 10.000 dollars, hvis de påpeger alvorlige fejl ved deres rumfartøjer. Meget logisk, situationen taget i betragtning.

Det er ikke tilfældigt, at Jesper Müller-Krogstrup er økonom, da der ligger økonomisk teori og tankegang bag prediction markets. For eksempel er aktiemarkedet utrolig hurtigt til at samle informationer om aktieselskaberne. Da rumfærgen Challenger eksploderede i1986, blev det hurtigt klart, at det var en defekt del, der var skyld i ulykken. Delen var lavet af en af fire underleverandører.

"Aktiemarkedet gik med det samme ud og udpegede den underleverandør, som de mente, var den skyldige. Det viste sig rent faktisk at være det firma, som aktiemarkedet udpegede. Det er, fordi der sidder en masse mennesker og handler ud fra deres eget bedste. Hvilken virksomhed, tror de, bliver straffet i sidste ende? Lynhurtigt falder prisen på den pågældende virksomhed. Det er fuldstændig samme mekanisme, som vi bruger. Det er der blevet forsket meget i - hvordan får vi mest mulig information ud af folk," fortæller Jesper Müller-Krogstrup.

Medarbejder-idebørs

Danske Bank eksperimenterer for tiden med prediction markets i form af en medarbejder-idebørs. Hvis en medarbejder får en ide, uploader han eller hun den til en idebank. Så kan kollegerne købe aktier i de ideer, de tror på. Det nye er, at det ikke kun er den, der får den gode ide, der bliver belønnet, men også dem, der gennemskuer, at ideen er god. Også TV2 har haft et nyhedsaktiespil, og Politiken startede et op under forrige valgkamp.

Prediction markets falder under fænomenet sociale medier. Under disse finder du også blogs i forskellige afskygninger, medarbejderwikis, billedfildeling, podcasts og hvad den nye teknologi ellers kan diske op med. Sociale medier er en måde at udnytte den fælles intelligens og viden, der findes i virksomheder og verden generelt. Populært sagt er gruppen ofte mere intelligent end selv det mest indsigtsrige individ.

Kritikken af prediction markets er blandt andet, at medarbejderne kommer til at bruge for meget tid på at købe aktier, og at det bedste ville være, hvis de gik direkte til chefen med alle problemer. Da fænomenet er så nyt i Danmark, et det svært at sige, om kritikken er berettiget. Tiden må vise, om prediction markets er endnu en døgnflue i managementkulturen eller et reelt bud på et brugbart værktøj for virksomhederne. Måske skulle der laves et prediction market om fremtiden for prediction markets.