Djøfere på humanitære missioner

Til daglig er de embedsmænd, dommere og politifolk. Men når det brænder på ude i verden, drager de på missioner - for at observere valgprocesser, konflikter og fredsaftaler.

Udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab, IHB, blev oprettet i 1995. Dengang handlede det om at opbygge demokratier rundt om i verden, især på Balkan, så fokus var på menneskerettigheder samt organisering og afholdelse af valg. Mange er siden blevet sendt ud i verden for at sikre, at valg går ordentligt for sig.

En valgobservation varer typisk otte til ti dage. To dage til indkvartering og orientering, to dage til indføring i landets valglov, politiske partier og medier og to dage til besøg på valgsteder. Valgdagen starter tidlig morgen og slutter sen aften med besøg på op til 12 valgsteder på en dag. Der er også missioner før og efter valget for at begrænse uregelmæssigheder, for eksempel hvis et parti hindres i at stille op, valgresultatet ændres osv. 

Valget i Albanien i 1996 var et skoleeksempel på valgsvindel. Her blev fyldte stemmesedler fløjet ind til Tirana dagen før valget, nogle personer stemte flere gange osv. Men valget var også et skoleeksempel på, at observatørerne gør en forskel. Da repræsentanter fra OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, efter stemmeoptællingen udtalte på tv, at valget var vellykket trods fejl, kunne observatørerne rapportere om så store svindelnumre, at OSCE siden måtte dementere og kende valget ugyldigt over for en undrende verdenspresse. Både OSCE og Europarådet havde sovet i timen, men heldigvis havde OSCE anbefalet overvågning af Albaniens første valg. Og observatørerne havde gjort deres arbejde.

Missionerne nytter

Valgsvindel finder sted overalt, og valg kendes fortsat ugyldige - for eksempel i Rusland i 2003 og Aserbajdsjan i 2005 - men valgmissionerne har især forebyggende karakter. 

"De giver vælgerne en fornemmelse af, at omverden interesserer sig for deres land og styrker tiltroen til, at processen fører frem mod demokrati. Det øger tilliden til selve valget og mindsker manipulation," siger juraprofessor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet.

Danidas viden om udviklingsprocessen i et givent land bliver også opdateret, og den viden kan bruges til at give et fingerpeg om, hvorvidt udviklingsstøtten skal skrues op eller ned. Ved valget i Zanzibar i 1995 rapporterede observatørerne om eklatant snyd, hvilket bidrog til, at udviklingshjælpen til Tanzania blev stoppet. Siden valgte Danmark dog at yde særlig støtte til forberedelse af valget i Tanzania i 2000.

Elklit har overvåget adskillige valg, siden han i sin kapacitet som juraprofessor blev udpeget til at deltage i valgkommissionen til Sydafrikas første valg i 1994. Det var første gang, Danmark sendte mange observatører - politikere og ngo'er - til et valg. Og det blev optakten til IHB. Elklit har siden bidraget til nye valgsystemer i Bosnien i 1995, i Afghanistan i 2003-04 og indirekte i Irak i 2005.

Efter Østeuropa har gennemgået 2. og 3. generation af valg, bliver der mindre brug for at yde valgstøtte, spår Elklit, men over de næste år vil vi til gengæld se en række nye valg i Mellemøsten. Valgmissioner indgår fortsat i IHB's mandat, men der er kommet nye opgaver til.

Flere store kriser

Siden 2001 har verden udviklet sig i retning af flere store kriser, hvor det brænder på, og den danske udenrigspolitik er blevet mere aktivistisk. Der er nu fokus på militær, sikkerhed og terror. Der er i dag mere brug for at sende IHB'ere ud til humanitære kriser og borgerkrige eller længerevarende fredsaftaler som på Sri Lanka og i Darfur.

I Sudan er cand.jur. Ib Kok Hansen på en større mission som rådgiver for Den Afrikanske Unions fredsindsats, AMIS. Allerede i 2005-2006 var han et år i Darfur som politisk rådgiver i forbindelse med EU's støttemission til AMIS. Opgaven er fortsat at holde kontakt til de politiske aktører fra regeringsmyndigheder, oprørsbevægelser og internationale organisationer samt at rådgive chefen for Den Afrikanske Unions politiindsats om den politiske og sikkerhedsmæssige situation i landet.

"Den Afrikanske Union er en ung organisation, der i 2004 blev stillet over for en næsten uløselig opgave. Ingen af de indgåede våbenhviler eller fredsaftaler bliver overholdt, men alligevel forventer omverdenen, at AMIS løser opgaven. Det kræver stor improvisationsevne, for det handler om at bistå Afrika i at løse afrikanske problemer," skriver Ib Kok Hansen på mailen fra Darfur. Levevilkårene er også en udfordring:

"Det første år boede vi i tomandstelte uden bund eller aircondition. Med temperaturer på 50 grader i skyggen var teltet som en sauna. Man var aldrig alene i teltet, for det tiltrak både rotter, skrubtudser og insekter i alle farver og størrelser. Nu nyder vi den luksus at bo i containere med aircondition."

Fremmer ikke karrieren

IHB-jobbet er en unik måde til at få indblik i et lands kultur og følge udviklingen på nært hold. Man knytter desuden venskaber på tværs af kulturer, og arbejdet er selvstændigt, inspirerende og udviklende. Ifølge Ib Kok Hansen, der til daglig er ansat i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, tilegner man sig faglig viden og metoder og får også øje på muligheder for forbedringer i de danske systemer.

Men arbejdsgiverne er knap så opmærksomme på de nye kvalifikationer, og IHB-jobbet fremmer ikke ligefrem karrieren. Få kontorchefer synes, det er positivt, at en medarbejder har orlov til IHB-opgaver, selvom det er et retskrav.

Der er også problemer i forhold til dagpengesystemet. Danske A-kasser har den opfattelse, at 37 timers arbejdsugen gælder i alle lande og internationale organisationer. Så når IHB'ere kommer hjem til arbejdsløshed og skal på dagpenge, bliver de spurgt, hvor mange timer de har arbejdet om ugen. Ærlige, som de er, siger de, at i den internationale organisation, de arbejdede for, var arbejdstiden 8-17 mandag til fredag og 8-12 om lørdagen. Så siger de danske A-kasser: 'Jamen, så har du jo haft overarbejde. Alle de timer, du har arbejdet mere end 37 timer om ugen i de sidste tre måneder, skal du afspadsere, inden du kan få dagpenge'. 

"A-kasserne kan ikke indse, at der i andre lande og i internationale organisationer kan eksistere andre arbejdstider. Hjemvendte IHB'ere bliver bitre, fordi de straffes for at have udført deres arbejde i overensstemmelse med reglerne i den organisation eller det land, de har arbejdet i," siger Niels Erik Nielsen, bistandsråd i Udenrigsministeriet.

Danmark udsender årligt 125-150 til valgobservationer organiseret af OSCE eller EU.

IHB'erne gennemgår træning i valgobservation samt kurser i konflikthåndtering, international retsorden, EU's krisestyring og støtteindsatser i postkonflikt samfund. Krav om optagelse i IHB er to års arbejdserfaring fra et krigs- eller kriseramt land.