Hvis Personalestyrelsens motivationsundersøgelse fra 2006 blandt de statsansatte står til troende, foretrækker 40 procent af de AC-fuldmægtige - og endnu flere af statens kortuddannede - selv at forhandle løn direkte med deres egen chef i stedet for at overlade det til tillidsrepræsentanten og HR-chefen.
Alligevel har kun tre større DJØF-klubber og to små deltaget i et forsøg med individuel forhandlingsret, som blev aftalt mellem Finansministeriets Personalestyrelse og DJØF og AC ved sidste overenskomst. Og de to af klubberne var hjemme hos arbejdsgiverne selv i Personalestyrelsen og i Finansministeriets departement.
Søren Burcharth, formand for DJØFs Overenskomstforening, afviser, at det er DJØF, der har boycottet forsøget.
"Det har vi bestemt ikke. Vi har selv indgået aftalen, og vi var meget hurtigt ude med informationsmateriale til vores tillidsrepræsentanter om forsøget."
"For mig er det tydeligt, at den store interesse ikke har været til stede. Det kan der være mange grunde til. Ikke kun i klubberne, men også hos ledelserne, hvor flere har syntes, at det var for besværligt."
I Personalestyrelsen erkender kontorchef Søren Rotvig Erichsen blankt, at man meget gerne havde set flere deltagere i forsøget. Han er også enig i, at det nogle steder er ledelserne, som ikke har villet.
"Det her kan føles lidt skræmmende for nogle chefer. Men de bliver nødt til at påtage sig den ledelsesforpligtelse, det er at forholde sig til løn og melde sine prioriteringer klart ud. Og så er det naturligvis vigtigt at undgå stive procedureregler, så det ikke bliver for besværligt."
Godt at tale direkte med chefen om løn
Men hvad siger de ude på forsøgsarbejdspladserne? Fuldmægtigene melder tilbage, at de godt vil have den direkte forhandling.
"Den enkelte vil gerne tale direkte med sin chef om løn og høre chefens begrundelser. Selvfølgelig vil man da det," siger Jørgen L. Hansen, DJØF-tillidsrepræsentant i Patent- og Varemærkestyrelsen - som huser den ene af de tre deltagende DJØF-klubber.
I Finansministeriets departement siger de to DJØF-tillidsrepræsentanter Kristoffer Böttzauw og Rikke Lilienthal, at individuelle forhandlinger er en kultur, som passer godt til dem.
"Mange af os er i forvejen selv forhandlere, så det ligger tæt op af vores dagligdag. Forsøget har også betydet større gennemsigtighed og bedre begrundelser, som foldes mere ud."
HR-chef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Charlotte Boysen Schmidt fastslår, at leder og medarbejder i vore dage er selvskrevne, kompetente parter til at forhandle løn.
"Løn vedrører i allerhøjste grad den enkeltes performance, personlighed, kompetencer og adfærd. Det virker syntetisk, at en HR-afdeling skal sidde og forhandle med en tillidsrepræsentant om nogle helt andre, som ingen af dem kender rigtig godt."
Individuel forhandling er også en nødvendighed for at kunne bruge løn som ledelsesredskab, fastslår hun.
"Vi er i hård konkurrence med det private erhvervsliv om vores medarbejdere, og vi har brug for at kunne skabe en fri og rigtig løndannelse, hvor vi hverken lønner for dårligt eller for godt."
En af de store fordele er, at man kan forlade den årlige lønforhandlingsrunde og sprede det ud over hele året, mener Finansministeriets personalechef, Karen Marie Olsen. Nu sker lønforhandlingen efter behov og på rette tid og med rette parter - hvad der passer godt til Finansministeriets stil, hvor der i forvejen er stor fokus på belønning af resultater i form af engangstillæg, siger hun.
Op på opslagstavlen med tillæggene
Begge steder har man gjort åbenhed om løn og tillæg til et led i forsøget.
"Åbenhed er medlemmernes stærkeste værktøj i en lønforhandling," siger Jørgen L. Hansen.
I Finansministeriets departement går man længst og offentliggør én gang i kvartalet en liste over alle tillæg med størrelse og navns nævnelse - og begrundelse.
Tillæggene skal frem i lyset, så man kan se, at det ikke bare er dem, som råber højst, som får, siger Rikke Lilienthal. Offentliggørelsen betyder, at cheferne skal være i stand til sagligt at gøre rede for de prioriteringer, der foretages.
"Det stiller store krav til, at de virkelig har overvejet det og kan stå fuldt ud inde for deres fordeling af tillæg. For de bliver konfronteret med det," siger Kristoffer Böttzauw.
Det hører personalechef Karen Marie Olsen også fra cheferne.
"Så siger jeg til dem, at frustrationerne og spørgsmålene jo ligger der under alle omstændigheder, og at listen er en god anledning til at få talt om det i åbenhed."
Hun og Charlotte Boysen Schmidt peger begge på, at en af udfordringerne er at klæde cheferne på til de individuelle forhandlinger og give dem de rigtige redskaber. Alle chefer er langt fra fødte forhandlere. Og som Charlotte Boysen Schmidt siger, så er nogle heller ikke så gode til at sige tingene på den rigtige måde som andre.
Det er i høj grad dér, forbedringspotentialet er, fastslår Kristoffer Böttzauw og peger på cheferne.
"De skal trænes i, at det er en dialog om løn - ikke en monolog."
Finansministeriets djøfere fik flere og større tillæg
Så er der det økonomiske resultat af forsøget - og her skiller suppen.
I Finansministeriets departement har AC-gruppen fået større og flere faste tillæg på dét halve år, de har kørt med forsøget.
Sådan skal det også være, siger Kristoffer Böttzauw og Rikke Lilienthal.
"Det, kollegerne går efter, er jo ikke en ny proces, men at få en god løn. De skal kunne mærke, at de får noget ud af det, og at de kan påvirke deres løn," siger Rikke Lilienthal.
I Patent- og Varemærkestyrelsen er Jørgen L. Hansen ikke tilfreds.
Han påpeger, at der kun er brugt 0,7 procent af en lønsum på 23,5 mio. kr. på varige tillæg, og at djøferne stadig har et pænt lønefterslæb for konsulenterne i forhold til djøf-gennemsnittet i resten af staten - som bliver svært at hente hjem på denne måde.
"Det er ikke imponerende. Processen har ikke været sluppet nok løs. Mine medlemmer føler, at der har været for megen løbende opfølgning fra ledelsen side. De føler, at de ikke har rykket resultatet ret meget under forhandlingen."
Han mener ikke, det er klogt at slippe tillidsrepræsentantens og DJØFs forhandlingsret.
"Man er nødt til at sikre en ordentlig løndannelse. Især er man nødt til at sikre en tilfredsstillende fordeling mellem varige og midlertidige tillæg. Så længe det ikke er sandsynliggjort, at individuelle forhandlinger kan sikre denne fordeling, skal der flere forsøg til," siger han.
"Og måske skal vi forhandle summen centralt, før den individuelle forhandling går i gang."
På bordet ved OK 08
Charlotte Boysen Schmidt håber, at organisationerne er parate til at gå videre ved OK 08. Men der skal ikke presses noget igennem, understreger hun.
"Det er chokerende få, der har deltaget i forsøget. Så det ser ud som om, det her skal trilles langsomt i gang, og det er fair nok. Men vi vil blive meget kede af det, hvis forsøgsordningen ikke bliver videreført."
Personalestyrelsens krav ved OK 08 er, at individuel forhandling gøres til en permanent del af fuldmægtigenes overenskomst.
"Statens ansatte bør naturligvis kunne forhandle løn direkte med deres chef. Forsøgene viser, at det har fungeret godt. Det øger dialogen mellem medarbejder og chef og afliver dermed myter. Medarbejderen får simpelthen en mere klar og konstruktiv tilbagemelding, og det er præcis dét, som undersøgelser viser, at medarbejderne efterspørger," siger Søren Rotvig Erichsen.
Søren Burcharth siger, at forsøget er et overordentligt spinkelt grundlag at konkludere noget på.
Men hvad tror du, dine medlemmer vil?
"Jeg tror, at så længe, der ikke gives et reelt økonomisk råderum for cheferne, og vi fortsat har problemer med at få ny løn til at fungere på grund af en centralistisk lønstyring, så vil der være en skepsis overfor det."
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER