Sundhedssektoren mangler sammenhæng/samspil

Indfrielse af forventningerne til fremtidens velfærdsydelser forudsætter innovation og forbedret teknologi. Sundhedssektoren er det område, hvor problemerne med uindfriede forventninger og potentialet for forbedringer nok er størst. Denne artikel skal ses som et bidrag til at sikre overlevelsen af den danske sundhedsmodel.

Situationen er i dag den, at der mangler sammenhæng og samspil i sundhedssektoren, og at mange patienter unødigt belaster kapaciteten på sygehusene. Diagnosekompetencen hos de praktiserende læger må derfor oprustes, oprettelsen af de kommunale sundhedscentre må forceres, hjemmesygeplejen må styrkes også for at kunne øge vægten på egenindsatsen blandt de 1,5 millioner kronisk syge danskere og visitationen på sygehusene må foregå i tværfaglige teams, som langt hurtigere dirigerer patienterne til behandling på specialistniveau.  

De praktiserende læger må i et samarbejde med de kommende sundhedscentre udgøre kernen i forebyggelsesarbejdet med betydelig vægt på livsstilsændringer.

Der må introduceres et resultatansvar i sundhedssektoren, hvilket forudsætter eksistensen af kvalitetsstandarder og forpligtigende resultatmål både i sygehus- og i primærsektoren omfattende behandlingsresultater, patientrettigheder, information og ventetider, servicedækning og brug af medicin. Det igangværende arbejde med udvikling af resultatmål inden for rammerne af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) må fremmes.

Første trin er gennemførelsen af gennemsigtighed i sundhedsvæsenet. Næste trin vil være indførelse af resultatansvar gennem en konkurrence om ressourcerne forankret i 'servicekontrakter' indgået mellem sygehusene og regionerne og bredt sammensatte sygehusbestyrelser. Senere bør der etableres managementkontrakter, som indebærer fuld autonomi, for de enkelte sygehuse.

Gennemslagskraften af ovennævnte forslag forudsætter en styrket virksomhedskultur. Management må derfor trænes i kollektiv resultatmanagement.

Information og kommunikation må henvende sig til patienter og deres organisationer, medier og politikere og fokusere ikke blot på behandlingsresultater, patientrettigheder og ventetider, men også på visioner, mål, udfordringer og planer.

Der må videre indføres en uafhængig kvalitetssikring af behandlingsresultater, patienttilfredshed og af de såkaldte utilsigtede hændelser samt af den efterfølgende opfølgning.

Fokus i den danske velfærdsservice er stadigvæk på at administrere og ikke på at styre. Derfor er ressourceanvendelsen i sundhedssektoren ude af kontrol. Dette er kun muligt, fordi sundhedsydelserne fremstilles i et marked, som hidtil stort set har fungeret uden konkurrence, og fordi patienterne kan sammenlignes med 'svage trafikanter' med uklare tilbagemeldinger.

At rette op på denne situation forudsætter: for det første at udviklingen af en strategi, som understøtter sammenhængene og samspillet i sundhedsydelserne - baseret på en socialt forankret og innovativ 'entreprenørkultur' - for det andet at den nuværende topstyring afløses af decentral resultatmanagement. I denne forbindelse vil de allerede annoncerede patientundersøgelser og patientombudsmanden kun spille en mindre rolle.