Mere gruppearbejde på jura

10.8.2007

af

Jurastuderende lærer meget mere af at formidle et stof end af kun at tage notater. Derfor vinder gruppearbejde og dialog frem på Det Juridiske Fakultet i København.

"Det er slet ikke sikkert, man får tilstrækkelig viden af at tage notater under en forelæsning. Faktisk lærer de fleste af os meget dårligt på den måde. Viden er noget, man tilegner sig i praksis, og derfor skal vi tilrettelægge studiet sådan, at den studerende stimuleres til selv at arbejde med stoffet og tage ansvar for sin egen læring."

 Det siger Mette Hartlev, der er studieleder ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og dermed retter hun et kritisk søgelys mod flere hundrede års tradition for, at jurastuderende sidder i store auditorier og taget notater af det, underviseren siger.

 "Vi er i de senere år blevet mere opmærksomme på, at vi må udvikle jurastudiet, og et af de centrale begreber i den proces er formidling. Populært sagt forsøger vi at tvinge de studerende til at formidle deres stof, for det er først, når man formidler et stof, at man opdager, om man har forstået det til bunds," siger Mette Hartlev.

Jura er diskussionsfag

Når de nye studerende om kort tid begynder på Det Juridiske Fakultet, vil de blive opfordret til at danne læsegrupper med deres medstuderende, og der organiseres studiegrupper, hvor de udover hinanden kan møde en ældre studerende, som de kan stille spørgsmål og blive vejledt af. De ældre studerende får løn for deres indsats, og deres tilstedeværelse giver mulighed for at stille de spørgsmål, som det måske er sværere at stille i et stort auditorium med mange tilhørere.

Samtidig giver gruppen den studerende mulighed for at fremlægge sin viden om et bestemt emne for de andre, og endelig giver gruppen en tidlig forståelse af, at jura i sin kerne er et diskussionsfag, påpeger Mette Hartlev.

 "Det er meget sjældent, at der kun er én oplagt løsning på en given juridisk problemstilling, og derfor kan du ikke bruge udenadslære til særlig meget. Den juridiske spidskompetence er at kunne identificere problemet i den givne sag og sondre mellem, hvad der er relevant og irrelevant og lægge dine argumenter til rette i forhold til din analyse. Den erfaring er vigtig at gøre på et tidligt tidspunkt i studiet," siger Mette Hartlev.

Selvstændige eksamensformer

I bestræbelserne på at motivere de jurastuderende til at arbejde selvstændigt er eksamensformerne også blevet ændret over de senere år. Blandt andet med 24 timers opgaver, hvor de studerende får udleveret et materiale, som de skal sætte sig ind i og analysere, før de møder op til en skriftlig eksamination. Eller som skal besvares hjemme.

 "For år tilbage mødte man op til eksamen på studiestedet og blev eksamineret enten mundtligt eller skriftligt. I visse tilfælde måtte man have hjælpemidler med, men man kunne ikke tage opgaven med hjem. Den slags eksamener har vi stadig, men de er i stigende grad blevet erstattet og suppleret med en række andre eksamensformer, hvor de studerende arbejder med stoffet på en langt mere reflekteret og selvstændig måde," siger Mette Hartlev.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet