I klemme blandt ildsjæle

I nogle mindre interesseorganisationer er der plads til uhyrligheder, og den politiske ledelse er ofte mere personlig og følelsesmæssig end professionel og saglig. Sådan siger Hanne Nørby, der er tilknyttet DJØF som erhvervspsykolog. Hun har mødt en række djøfere i sin konsultation, der har fået større eller mindre sår på sjælen, efter de har været ansat som ledere i mindre interesseorganisationer.

Det samme gælder i DJØFs Forhandlingsafdeling, hvor de jævnligt behandler fratrædelsessager for medlemmer i mindre interesseorganisationer, der har fået problemer med den politiske ledelse.

Ifølge Hanne Nørby og Helene Rafn, konsulent i DJØFs Forhandlingsafdeling, sker der ofte det, at den politiske ledelse går ind og blander sig i den daglige drift og sagsbehandling.

"De er meget dedikerede og måske personligt involverede i den overordnede 'sag'. Derfor har de svært ved at skille deres personlige sagsoptagethed og det faglige ad, og så går de ind og bruger deres politiske magt over for den administrative leder og medarbejderne. Mange gange forsøger lederen at skærme medarbejderne for indblanding fra politikernes side, men ender selv som syndebuk. Uden det skal lyde koldt og businessagtigt, så mangler den professionelle distance mellem personer og opgaver, og der mangler ofte også en klar struktur i de små interesseorganisationer," siger Hanne Nørby.

Ifølge Helene Rafn er der en tendens til, at den politiske ledelse vil orienteres om og blande sig i hvad som helst ned til den mindste detalje. Hun kommer med et eksempel:

"En enkelt sag kan blusse voldsomt op, og politikerne har tendens til at love mere, end organisationen kan holde, når de er ude og møde medlemmerne. Et af vores medlemmer fortalte om en politiker, der var blevet stjernetosset og var inde og kritisere sagsbehandlingen, fordi der ikke var blevet sendt blomster til et af organisationens medlemmer, der var langtidssyg. Men det havde der bare aldrig været kutyme for tidligere."

I farezonen efter magtskifte

Helen Rafn fortæller også, at konsulenterne i DJØFs Forhandlingsafdeling typisk får en opringning fra en leder i en mindre interesseorganisation, når der har været udskiftning i den politiske ledelse.

"Et bestyrelsesmagtskifte er det farligste tidspunkt overhovedet. Når man som daglig leder er i så tæt kontakt med politikerne, kan der blive problemer, hvis den politiske leder bliver skiftet ud. For selvom den administrative leder prøver at holde den professionelle distance, og hun ikke selv mener, det er så vigtigt, hvem der sidder i bestyrelsen, går det op for hende, at det kan være af afgørende betydning. Hun kan nemlig nemt blive opfattet som den tidligere formands tro støtte," siger Helene Rafn.

Hanne Nørby mener, at en af grundene til, at hun møder en del djøfere i sin konsultation, der i deres arbejdsliv har stiftet bekendtskab med en mindre interesseorganisation, er, at de bliver alt for længe, efter at tingene er begyndt at køre skævt.

"De er typisk selv ildsjæle, der bevidst har valgt at arbejde for en 'sag'. Derfor glemmer de tit at mærke efter, om de selv synes, det er i orden, den måde tingene kører på. De har svært ved at sætte deres egne grænser. Det, der ofte starter og burde ende som en faglig sag, ender meget nemt med at blive et personligt angreb, der går på væremåde, og det gør det ekstra svært at efterbearbejde," siger Hanne Nørby.

Og som Helene Rafn siger:

"Det er ikke sjovt at blive ansat på sine kompetencer og faglighed og fyret på sin personlighed."

Ledererfaring på godt og ondt

En anden grund til, at det kan gå så grueligt galt, er, at det for mange er deres første lederjob, og de ikke har så meget ledelsesmæssig ballast endnu, siger Helene Rafn. Hun understreger dog, at mange djøfere trives som ledere i de små interesseorganisationer, og at det for mange er muligheden for at prøve en masse af.

"Det kan være en rigtig god grundskole i ledelse, hvor man kan være med til at sætte sit aftryk mange steder - markedsføring, personaleledelse, politisk sparring og meget mere."

Men hvordan sikrer man sig, at det primært bliver positive erfaringer, man høster, når man siger ja til at bliver leder i en mindre interesseorganisation?

"Ved ansættelsen skal man bede om en klar udmelding på, hvem der har hvilke kompetencer, hvilke opgaver man har ansvaret for, og hvordan man griber det an, hvis der opstår en konflikt. Samtidig skal man fra starten være meget bevidst om sin egen grænsesætning," siger Hanne Nørby.

Helene Rafn råder lederne i de små interesseorganisationer til som sagt at være ekstra opmærksomme, når der sker en udskiftning i den politiske ledelse.

"Den politiske ledelse vil begynde at kigge efter fodfejl, så vores råd er at sørge for at få alt på skrift og sende alt materiale videre til politikerne. For selvom lederen selv sidder med følelsen: 'Når bare jeg klarer mit job godt og professionelt og har orden i mine sager, så sker der mig ikke noget' - så sker der tit noget. Og det betyder også, at de kan komme til at miste illusionen om, at en fyring altid er begrundet i nogle saglige forhold," siger Helene Rafn.