Hjertet viser vej

Der står en lænestol i lyst læder ved vinduet i Steen Hildebrandts stue i herskabslejligheden midt i Århus. Som så ofte før sidder Steen Hildebrandt lige nu i stolen - det er her, han tænker allerbedst, og det er her, han hviler bedst. Det er her, under PH-standerlampens skær, han læser. Og han læser meget. Der er bogreoler fra gulv til loft i alle tre stuer. Her er vel omkring 8.000 bøger, mener Steen Hildebrandt. Der ligger også to store stakke bøger på bordet ved siden af ham. I bunken nærmest stolen er det overordnede tema karma og spiritualitet. Det er her, ved vinduet blandt bøgerne, han sidder hver morgen klokken fire og mediterer eller bare lader tankerne flyde. Og det er her, han snupper en power nap et par gange i løbet af dagen.

Det er nærmest, som om han er et med den stol - den sortklædte mand mod det lyse læder. Steen Hildebrandt er altid klædt i sort. Det er noget, der bare skete for en ti år siden, siger han - stille og roligt er garderoben blevet skiftet ud, så alt stort set er sort nu.

Det er ellers ikke, fordi der er noget bedemandsagtigt over ham - tværtimod virker han meget levende, mens han sidder der og gestikulerer med armene og pludselig svinger det ene ben over armlænet og lader det hænge og dingle lidt, til han igen sætter sig tilbage i stolen og lukker øjnene. Det virker, som om det er den måde, han bedst fanger de særlige tanker på. Dem, der har direkte forbindelse til hans hjerte. For selvom Mr. Ledelse, som professor Steen Hildebrandt også bliver kaldt, har skrevet et hav af bøger, kronikker og artikler om ledelse og ledelsesteorier, er teorierne skubbet i baggrunden til fordel for hans egen teori, der er groet frem gennem mange års erfaring og tanker. Ledelse skal foregå med hjertet, for adskillelsen mellem hjerne og hjerte, som vores samfund ifølge Steen Hildebrandt bygger på, er en fatal fejltagelse, mener han.

Overbevisningen kommer fra den samme mand, hvis første elever på handelshøjskolen engang i slutningen af 60'erne betegnede som en hård banan.

Han kigger først lidt uforstående, da han bliver mødt med den påstand. Men jo, der er jo nok alligevel noget om snakken, mener han. Dengang underviste han i økonomi, fulgte slavisk lærebøgerne, der var skåret over den læst, der hedder formler, profit og to streger under det hele. "Kølig rationel," kalder han selv sin tilgang til stoffet og til formidlingen dengang - i dag er det i høj grad hjertet og intuitionen, han bruger som vejviser. Det vender vi tilbage til lidt senere, men der er noget, der tyder på, at det nok slet ikke er nogen tosset vej, han har bevæget sig ind på. I hvert fald blev han i juni måned for sjette gang udråbt til årets underviser på Handelshøjskolens MBA. "Han gør undervisningen nærværende ved at invitere til interessante og relevante diskussioner, der foregår i øjenhøjde," lyder en af begrundelserne for valget af Steen Hildebrandt som årets underviser.

En fremtidssikret mand

Hans egen forklaring på de studerendes anerkendelse af hans undervisning er, at han tager dem alvorligt og lytter meget til dem. Og så ikke mindst den lille detalje at han altid er forberedt. Og det gælder både undervisning, foredrag, konferencer og kurser - intet kører bare på rutinen, og han bliver selv ved med at lære, siger han. Hans kollega fra Handelshøjskolen i Århus, professor Anders Drejer, kalder Steen Hildebrandt en fremtidssikret akademiker på grund af hans kommunikative evner.

"Mange i den akademiske verden lytter helst til sig selv, men Steen lytter i høj grad til andre. Han noterer altid på sin blok og finder essensen i det, der bliver sagt. Han er en meget tænksom mand," siger Anders Drejer.

Mindst en gang om ugen sidder Steen Hildebrandt om morgenen på cafe Emmerys i Guldsmedegade i Århus og lytter. Der er så mange, der gerne vil låne hans ører, og der er så mange, der gerne vil høre hans mening. Det kan være tidligere studerende, der gerne vil starte egen virksomhed, eller det kan være én, der gerne vil skrive en bog. Og Steen Hildebrandt stiller glad og gerne op, for, som han siger, det giver ham selv en masse inspiration og input.

En lyttende mand

Steen Hildebrandts søn, Martin Hilde-brandt, der er direktør for Cafe Europa i København og partner i et kafferisteri, synes også, at faderen er en helt unik lytter og i det hele taget meget hjælpsom.

"Mange af mine venner har altid nydt at komme i vores hjem, fordi min far har taget sig tid til at tage nogle dybe og fine samtaler med dem. Når jeg i dag møder nogle af mine gamle venner, som jeg ikke har set længe, siger de altid: 'Hils din far mange gange'. Han vil fandeme andre mennesker det godt," lyder det fra Martin Hildebrandt.

Han har ofte selv haft følelsen af, at han måske ikke lige passede ind i billedet som professorsøn. Men det er i hvert fald ikke faderen, der har forsøgt at presse ham ind i den ramme.

"Jeg har aldrig følt, at der var noget, jeg skulle og burde i forhold til ham. Han har altid accepteret og respekteret mig, som jeg er," siger Martin Hildebrandt.

Han fortæller om dengang, han var 16 år, og de boede i Ringkøbing i Vestjylland, og han kom og fortalte, at han og en kammerat havde planer om at starte et mobilt diskotek.

Steen Hildebrandt bakkede dem 100 procent op, og da de ikke havde kørekort, lovede han også at hente og bringe dem og deres grej. Så når de stod klokken tre om natten i en eller anden større eller mindre vestjysk provinsby, ringede de bare efter Steen Hildebrandt.

En mand med hjerte

Men selvom Steen Hildebrandt nyder og bliver beriget og inspireret af at være sammen med andre mennesker, er roen og den stille fordybelse også afgørende for ham.

Hans dag slutter senest klokken 23 om aftenen, og den starter som sagt igen hver morgen klokken fire - han elsker den ro, der er i de tidligste morgentimer. Og det er også her, han er allermest produktiv. Men inden han sætter sig bag pc'en og skriver mails, skriver et nyt kapitel i den eller de bøger han arbejder på lige i øjeblikket (Steen Hildebrandt har skrevet, været medforfatter eller bidraget til omkring 200 bøger, red.), eller om han går i gang med en kronik, så snupper han først lige en stille stund i lænestolen ved vinduet, hvor han lader tankerne flyde. Steen Hildebrandt har mediteret i 25-30 år. Og uanset om han er ude eller hjemme, om han sidder i toget eller må køre ind til siden, når han kører i sin bil, skal han helst have en stille stund, hvor han lukker øjnene en halv time et par gange om dagen.

I skrivende stund er Steen Hildebrandt i Japan sammen med blandt andet Christian Stadil, direktør for Hummel og erklæret buddhist, og journalist Trine Beckett. De arbejder på en bog om spirituel ledelse eller karmaledelse. De skal blandt andet tale med munke, der fungerer som mentorer for store erhvervsledere, og med direktører, der har et bevidst fokus på karma. Karma og virksomhedsledelse - hvordan er det lige, det hænger sammen? Det er noget med, at alt, hvad vi gør, har en konsekvens for os selv, for vores virksomhed og omverdenen i det hele taget, og at alt, hvad man i en virksomhed foretager sig, kommer tilbage til en, siger Steen Hildebrandt.

Men hvad er det med alt det her karma og spiritualitet, og hvad er det, Steen Hildebrandt taler om, når han siger, at fremtidens ledelse handler om at følge sit hjerte og bruge sin intuition?

"Jeg tror, min egen styrke er, at jeg orienterer mig ud fra mit hjerte og min intuition. Nogle vil nok anse mig som lidt flippet, når jeg siger noget, der bygger på intuition, og man bliver måske også en anelse mere sårbar, når man har sine følelser i spil. Men når nu jeg har et stempel som professor, har jeg også en legitimitet til at tale om ledelse, og det betyder, at det er nemmere for mig at tale om intuition og stadig få lydhørhed. Og den visdom, vi har i hjertet, er vi altså nødt til at få ført ind på ledelsesbanen," siger Steen Hildebrandt.

En spirituel mand

Men hvad skete der, da han langsomt skiftede managementbegreberne ud med 'Følg dit hjerte, og brug din intuition'?

"Man bliver klogere med alderen. Får mere overblik, mere indsigt og mere udsyn. Som helt ung kan det være svært at se alle perspektiverne og konsekvenserne," siger Steen Hildebrandt.

Det var noget, der begyndte at tage form op gennem 70'erne og 80'erne, hvor Steen Hildebrandt siger, at han i virkeligheden uformelt gennemførte et psykologisk studium. Han var meget optaget af, hvad der skete med mennesket under forskellige påvirkninger. Det var også i den periode, han mødte dr. phil. Jes Bertelsen - stifteren af Vækstcentret i Nørre Snede, der ifølge stedets hjemmeside er et center for bevidsthedstræning og rammen om et spirituelt fællesskab.

"Jes Bertelsen har betydet rigtig meget for mig, for min tro, viden og forståelse for mennesket og ledelse," siger Steen Hildebrandt.

Men hvad det egentlig er han kan ham Jes Bertelsen er lidt diffust for nærværende skribent. Ifølge Steen Hildebrandt er han meget optaget af vores opfattelse af, hvad et menneske er - er vi bare kød og blod, eller findes der en spirituel dimension? Både Jes Bertelsen og Steen Hildebrandt tror på det sidste.

Forfatteren Peter Høeg har også i mange år opfattet Jes Bertelsen som sin spirituelle læremester, og det kom der en del presse ud af i forbindelse med, at han udgav sin seneste bog 'Den stille pige'. Nogle taler om religion, andre om new age i forbindelse med Vækstcentret og Jes Bertelsen. Er Steen Hildebrandt ikke bange for, at folk skal ryste på hovedet af ham?

"Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg opfatter Jes Bertelsen som en lærer, men samtidig er det heller ikke noget, jeg taler særlig meget om. Jeg er jo klar over, at jeg løber en risiko for at blive opfattet som en nyreligiøs discipel, der bliver hjernevasket af en guru. Men omvendt - det, jeg tror på, vil jeg også stå ved offentligt. Men jeg er ikke nogen vækkelsesprædikant, og jeg vil ikke pådutte andre en bestemt opfattelse. Jeg har bare et ønske om at være ærlig omkring, hvad jeg står for," siger Steen Hildebrandt.

En arbejdsom mand

Han er et tænksomt, men også et ekstremt produktivt menneske. Steen Hildebrandt er allestedsnærværende. Hans forfatterskab fylder allerede flere hyldemeter. Han er fagbogsredaktør på dagbladet Børsen, han skriver kronikker, han underviser, forsker og holder foredrag, og så er han en af journalisternes yndlingskilder, når det gælder ledelse. Han vender så vidt muligt altid hurtigt tilbage, når journalister forsøger at få en kommentar fra ham, for han er meget bevidst om at kommunikere sin viden ud. Det kan være svært at forstå, hvordan én mand kan overkomme så meget. Men noget, der kan gøre Steen Hildebrandt ked af det, er, når nogle spørger ham, om han har andre til at skrive sine bøger eller kronikker for sig - det har han ikke, understreger han. Og hvis nogle kommer med de påstande, er det bare fordi, de er misundelige, siger hans kollega Anders Drejer.

"Jeg kender mange, der gerne vil være i Steens position, men så kan de bare skrive kronikker selv. Problemet er bare, at kronikkerne skal være så gode, at de også bliver bragt. Det er Steens."

Anders Drejer afviser også, at Steen Hildebrandt tænker så meget i kommunikation, at journalister kan få en kommentar fra ham om stort set hvad som helst.

"Tværtimod. Det er han et alt for pænt menneske til. Jeg har i flere sammenhænge oplevet, at han siger: 'Det ved jeg for meget om', eller 'Det ved jeg ikke noget om, så det kan jeg ikke udtale mig om'. Og alt det, han ikke har lyst til at udtale sig om, sender han videre til mig," siger Anders Drejer med et grin.

En glad mand

Men hvordan overkommer Steen Hildebrandt det alt sammen? Han virker jo ikke stresset - manden, der stille og roligt time efter time sidder der i stolen og svarer på alt, hvad han bliver spurgt om med et stort nærvær, Beethoven som lydtapet og jævnligt akkompagneret med bip fra computeren, der vidner om, at der er landet endnu en e-mail i hans indbakke.

"Jeg er simpelthen på den grønne gren - jeg brænder for det, jeg laver. Der er ikke ret meget, der trækker negativt på kontoen, tværtimod føler jeg, at jeg hele tiden bliver belønnet," siger Steen Hildebrandt.

Langt langt de fleste dage er gode dage, kan han konstatere, når han lægger hovedet på puden om aftenen.

"Jeg er typisk tilpas og glad, når dagen er slut. Jeg kan godt være træt både mentalt og fysisk, men jeg er ikke kørt ned. Inden jeg går til ro, forsøger jeg at kalde billeder af dagen frem - de mennesker, jeg har mødt, de specielle sætninger, der er blevet sagt, og de følelser, jeg har haft. Jeg tror, det er mentalhygiejnisk sundt at tænke over det, man har fået fyldt på, i stedet for bevidstløs at fare videre hele tiden."