Det moderne gymnasium

Skal du være sproglig eller matematisk? For alle, der startede i gymnasiet før 2005, var dette det store spørgsmål. I dag har gymnasiereformen gjort op med den 100 år gamle inddeling og ændret gymnasiernes grundlæggende struktur. I det moderne gymnasium er den enkelte elevs kompetenceudvikling i fokus, og undervisningen er tværfaglig. Samtidig skal hver enkelt skole udarbejde en kvalitetspolitik og indføre kvalitetsmålinger og evalueringer. Det har givet et stærkere fokus på ledelse på landets 150 gymnasier, hvor rektorerne nu har meldt sig ud af deres gamle fagforening, GL, for i stedet at blive en selvstændig enhed under chefforeningen i DJØF.

"I det uddannelsespolitiske billede er gymnasiets rolle strengt taget den samme som altid - nemlig at vi skal sørge for, at så mange som muligt bliver studieforberedt og almendannet, så vi kan føre vores samfund videre på den mest kvalificerede facon," forklarer formand for Gymnasieskolernes Lederforening, Jørgen Christiansen, der også er rektor på Favrskov Gymnasium. Men det er stort set også det eneste, der er som altid.

"Regelsættet har ændret sig med gymnasiereformen. I gamle dage kunne man lidt groft skitseret slå alt op i en regelsamling. Lige fra hvor mange sider man skulle læse i dansk, til hvilke verber man skulle bøje i tysk, og hvilke formler man skulle lære i matematik. Det har man ændret i positiv retning. Nu sætter rammerne fokus på de mål og kompetencer, som de unge skal opnå, men vejen til målet er mindre rigidt beskrevet i reglerne fra ministeriet. Man har altså ikke slækket på de egentlige krav, men blot lagt ansvaret ud på den enkelte skole. Det er indlysende, at det giver et vældigt fokus på ledelse," fortæller Jørgen Christiansen, der betegner reformerne som gode og moderniseringen som nødvendig. Men udfordringerne står i kø. Kommunalreformen har betydet, at gymnasierne ikke længere sorterer under amtet, men nu er overgået til statsligt selveje. Det vil sige, at skolerne nu selv skal stå for en lang række administrative procedurer og rutiner, som tidligere blev løst i amtsgårdene.

"Hvert amt havde sin måde at løse tingene på, og nu er det op til den enkelte skole at klare administrationen efter nogle meget skrappe retningslinjer fra staten. For skolerne betyder det et vældigt øget pres på ledelse og administration. Der er kommet større fokus på bundlinjen," siger Jørgen Christiansen, der ser det som en klar fordel, at flere beslutninger nu træffes lokalt.