Nødvendig ytringsfrihed i arbejdslivet

Forvaltningsretseksperter er enige om at udtalelsen var klart sagligt begrundet og lå inden for området for offentlige ansattes ytringsfrihed. Alligevel har han fået "ørerne i maskinen".

I dag siger han til djøfbladet: "Jeg vil fremover veje hvert enkelt ord på en guldvægt eller helt undlade at gøre brug af min ytringsfrihed."

I en anden kommune påpegede en tillidsmand for nylig, at hendes medlemmer i hobetal bliver nedkørte af stress. Det resulterede i en skriftlig påtale fra kommunens ledelse.

De to sager demonstrerer en almindelig viden: At ytringsfriheden for offentlige og private ansatte er en juridisk formalitet. Virkelighedens verden ser anderledes ud.

Anvendelsen af den medfører typisk mundkurv eller marginalisering i organisationen.

En af de muligheder, der findes, er imidlertid, at der er en stor gruppe, der hvert år forlader arbejdsmarkedet definitivt. De har bedre muligheder for at bruge deres ytringsfrihed.

Det er der nogle få eksempler på. Den tidligere generaldirektør i DR: Christian Nissen er et af de større af slagsen. Hans nye bog indeholder som bekendt en offentliggørelse af urimelige krav fra hans arbejdsgiver, dvs. regeringen. Men han har - helt forudsigeligt - også fået at vide, at han herefter godt kan glemme alt om bestyrelsesposter mv.

Konklusionen er altså, at mange seniorer kunne bidrage med relevante debatoplæg om de organisationer, de lige har forladt. Det stiller store krav til pressen om at kunne skille skidt fra kanel og på en fair måde støtte analytiske bidrag fra nye efterlønnere og pensionister.

Den generelle ytringsfrihed i forhold til arbejdslivet bliver formentlig aldrig reel. Men blandt andet jævnlige inputs fra seniorer vil kunne føre til fejlretning og evt. sporskifter. Og de er nødvendige, såfremt de aktive på arbejdsmarkedet hverken internt eller eksternt har mulighed for at sætte problemer i deres organisationer under fælles debat.