Embedsværket må leve med blame game

Hans opgave er alene at lave den klare, balancerede beretning i dialog med den undersøgte part. Men måske vil han fremover deltage, når Statsrevisorerne holder pressemøder.

---

I samspillet mellem embedsmænd, ministre og Folketing føres ansvaret for opståede problemer i styrelser og ministerier systematisk ned til embedsmændene - og i mindre grad ministeren. Eller sagt på en anden måde: Problemer i de politiske beslutninger transformeres til ledelsesmæssige problemer på embedsmandsniveau. Sådan lød det i sidste nummer af DJØF Bladet fra professor på Copenhagen Business School, Peter Skærbæk, som i fem år har forsket i Rigsrevisionens beretninger om sager, hvor noget gik galt.

Undervejs var han også ude at tale med involverede embedsmænd, og det billede, han fik med hjem, var, at de oplever dén proces, der kører i pressen og i den politiske verden i kølvandet på en beretning fra Rigsrevisionen, som et stort blame game. Nuancerne i sagen og embedsmændenes forklaringer kommer ikke frem, selvom de står i beretningen. Og at de oplever, at negativ revisions- og presseomtale har konsekvenser for karrieren.

Men hvis det opleves sådan, er det i hvert fald ikke Rigsrevisionens intention, fastslår rigsrevisor Henrik Otbo.

"Vores undersøgelser skal afdække et hændelsesforløb, ikke placere et ansvar. Vi skal undersøge, hvad der faktuelt er sket, hvad ministeriet i givet fald måtte have gjort galt, og hvad der kan forbedres fremover. Det er vores rolle, og vi holder fast i, at vores undersøgelser ikke er personligt orienterede. Men det er samtidig fuldstændig rigtigt, at hvis man har været ansvarlig for et forløb, som bliver kritiseret, vil man føle sig udsat. I ekstreme sager vil ens karriere måske også blive påvirket af det.

Men det generelle billede er, at statslige embedsmænd, der har været omtalt og kritiseret i kommissionsundersøgelser og tilsvarende, godt kan få ganske fine, efterfølgende karrierer," understreger han.

"Der er ikke i dansk centraladministration - og skal heller ikke være det - en kultur for, at folk skal hænges op på sager og have stoppet deres karriere."

Til gengæld kan han godt i nogle tilfælde. følge embedsmændenes reaktion på pressens fremstilling af sagerne. Men med aviser er det sådan, at når de skriver om en sag, man selv kender til, så synes man sjældent, at de får alle vinkler og alle parters synspunkter med.

"Sådan er det, og det må man leve med. Og det tror jeg også, de fleste embedsmænd accepterer i dag."

Ikke rigsrevisors rolle at styre pressen

Kan I ikke gøre noget for, at flere nuancer fra jeres beretninger kommer med, når politikerne og pressen tager over?

"Nej. Vores opgave er for det første at sikre, at vores beretninger er korrekte. Og for det andet, at de har den rigtige balance, hvor administrationen kommer til orde i beretningen, og hvor vores kritik og bemærkninger fremstilles med den rigtige vægt. Det er magtpåliggende for mig, at der er en meget, meget høj grad af enighed med det undersøgte ministerium om vores fremstilling af et givent hændelsesforløb," siger Henrik Otbo. "Revisionsprocessen sker i åbenhed og i samarbejde med de undersøgte institutioner, og det er også den tilbagemelding, jeg får fra departementscheferne. Jeg ville være meget ked af det, hvis embedsværket kom og sagde, at en af vores beretninger giver en skæv fremstilling. Der kan altid være sager, som er så bøvlede, at det kan være svært for de berørte at finde den helt store glæde ved revisionsprocessen. Men i langt de fleste sager er der god tilfredshed på begge sider af bordet, også selvom man er ked af konklusionen på den ene side af bordet."

Man taler om en nul-fejlskultur i centraladministrationen, som kan hæmme innovationen. Bidrager I ikke til tider til den?

"Det må være sådan, og det er også mit hovedindtryk af kulturen, at hvis man laver meget og er med på, at ministeren vil køre nogle nye ting igennem, så laver man også nogle fejl. Det har vi forståelse for. Vi skal have forståelse for hændelige fejl, for tilfældige fejl, og for de fejl, der må og vil ske, når man tænker nyt og ændrer.

Vi skal have forståelse for administrationens arbejdsvilkår, samtidig med at vi skal kunne fange de systematiske fejl og fejlvurderinger og rapportere om dem. Og en beretning skal have den rigtige balance. Det er min vurdering, at ministerierne siger meget tydeligt fra, hvis vi ikke skulle have fundet den balance. Og at vi så har en god dialog om det.

Vi må til gengæld ikke ret gerne lave fejl i vores beretninger, så internt taler vi lidt om, at vi selv har en nul-fejlskultur."

Burde I, som Peter Skærbæk mener, kunne kritisere alt og alle? Altså også kritisere Folketinget for dårlige beslutninger, som gør, at administrationen kommer i problemer?

"Vi er en uafhængig revision under parlamentet. Vi skal på Folketingets vegne kigge regeringen og dens administration efter i kortene. Jeg synes, at det er den rigtige ordning. Hvis vi kunne hoppe ind og ud undervejs og kritisere midt i det lovgivende arbejde, så kunne vi jo blive beskyldt for at politisere.

Men jeg synes, at det er rigtigt nok at sige, at der kan være politisk vedtagne ordninger, som er så bøvlede, at de ikke lader sig gennemføre. Der skal vi så også være den instans, som kan gå ind og dokumentere, at her er der et problem med at få tingene til at virke i forhold til den hensigt, som Folketinget havde."

Skal se mere på om statens penge bruges fornuftigt

Rigsrevisionen har lige fået et vink om, at den bør udvide fokus fra den juridisk-kritiske revision - altså den, som vurderer om love og sædvanlig praksis er overholdt, herunder om lovens intentioner og eventuelt opstillede målsætninger er nået - og fremover i højere grad inddrage spørgsmålet om effektivitet i forvaltningsrevisionen. Altså populært sagt sætte borgerne mere i centrum og undersøge effekten af de tiltag, som staten sætter i værk: Virker de efter den hensigt, politikerne havde med dem? Hvad koster de?

Og bliver pengene brugt fornuftigt bedømt ud fra kriterier som sparsommelighed, produktivitet og effektivitet?

Vinket kommer i en såkaldt peer review - en ligemandsvurdering, som er meget populært blandt de forskellige landes rigsrevisioner i disse år - hvor den danske Rigsrevision er blevet vurderet af dens søsterorganisationer i Norge, Canada, Polen og Sverige.

Kan man sige, at I får besked på, at I er lidt for meget bogholder i dag?

"Dét, vores udenlandske kolleger siger, er, at de synes, at vi skal have lidt flere farver på paletten, og den anbefaling har vi taget til os, og det arbejder vi hårdt på. Det skal ikke forstås sådan, at vi fremover skal lave færre juridisk-kritiske undersøgelser, for det er en kerneopgave for enhver rigsrevision. Så det er en balancegang. Men vinklingen bliver lidt anderledes og kompleksiteten lidt større," forklarer Henrik Otbo.

Helt konkret har Rigsrevisionen netop påbegyndt tre undersøgelser, hvor man ser på effekten af nogle ordninger inden for følgende tre ministerområder: Socialministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Integrationsministeriet.

Den slags undersøgelser stiller store krav til metode, ekspertise og validitet, og Rigsrevisionen agter da også at hente eksperter ind fra universitets- og andre forskningsmiljøer, hvor man er skrappe til evaluering af effektivitet.

"I det hele taget vil vi i stigende grad skulle ud og hente eksterne eksperter ind til nogle af vores undersøgelser. For vi skal sikre os, at vi er optimalt gode også på dette område."

Sagligt, seriøst og balanceret

Søsterorganisationerne anbefaler også, at Rigsrevisionen får sig en mere up front mediepolitik. Men det siger Henrik Otbo blankt nej til. Der bliver ikke noget med pressemeddelelser og pressemøder, når Rigsrevisionen offentliggør en beretning.

"Vi har en klar mediepolitik, og den er, at det er Statsrevisorerne, der står for pressekontakten. Arbejdsdelingen er, at vi laver den klare, balancerede rapport, og at vi kommunikerer via vores rapporter. Vi skal bevare den høje grad af saglighed og faglighed."

Men hvis I nu holdt pressemøder, ville I jo netop kunne understrege nuancerne og balancen i jeres beretninger?

"Statsrevisorerne har holdt enkelte pressemøder, måske kommer der flere - og måske vil jeg også deltage. Men jeg synes, at kontakten til pressen tilkommer Statsrevisorerne. Og de seks statsrevisorer udøver rent faktisk deres virke på en meget upolitisk måde set i forhold til Folketingets normale stående udvalg. Der er et meget stærkt ønske om konsensus blandt Statsrevisorerne, og jeg må sige, at deres bemærkninger er meget saglige, meget seriøse og meget balancerede. Men naturligvis også kritiske."

Men den mølle, der kører i pressen under et stormløb på en minister, kan give befolkningen det indtryk, at staten er befolket med inkompetente ledere?

"Ja, det kan det, og det er helt forkert. Der er et dygtigt lederskab i den statslige sektor og en meget velfungerende regnskabsaflæggelse. Der er langt mellem de store, væsentlige problemer, og der er stor gennemsigtighed.

Den offentlige sektor er underlagt langt flere krav end den typiske private virksomhed, og den offentlige leder har mange flere forskellige udfordringer, end det er typisk i en privat virksomhed. Jeg tror, at mange erhvervsfolk bliver overraskede over, hvor mangfoldige kravene og faldgruberne er. Og hvor stort kravet til gennemsigtighed er, også når der bliver begået fejl."

Men det får altså ikke rigsrevisor til at holde pressemøder. Til gengæld får 'de undersøgte' - ministerierne og deres embedsmænd - fremover mulighed for at sige deres mening om revisionsprocessen i årsrevisionen. Efter et pilotprojekt i årsrevisionen sidste år bliver det nu fast procedure, at alle, der har haft besøg af Rigsrevisionen i årets løb, får tilsendt et evalueringsskema.

Vil I offentliggøre disse evalueringer?

"Vi har kun ganske kortfattet omtalt resultatet af pilotprojektet i vores virksomhedsberetning. Men ja, det vil være en god ide, at vi gør det til et princip at lægge resultatet af vores kunders evalueringer ud på vores hjemmeside."