Arbejdsgiverne: English please

21-06-2007
5 min.

Arbejdsgiverne har en klar forventning om, at djøferne behersker engelsk på højt niveau i både skrift og tale. Djøferne lever bare ikke altid op til forventningerne.

'I am glad to have got this flat to bid you welcome to this meeting in our shareparty'. Sådan kan det i værste fald lyde, når en djøfer for første gang skal byde velkommen til et møde i det internationale aktieselskab, hvor han lige er blevet ansat.

I hvert fald er djøfernes engelskkundskaber et af de få områder, der ikke får den højeste score, når arbejdsgiverne skal bedømme djøfernes kompetencer. Det viser undersøgelsen 'Djøfernes kompetencer - virksomhedernes behov', som DJØF og Dansk Industri har gennemført blandt arbejdsgivere og djøfere med tre års erhvervserfaring i den private sektor. På langt de fleste områder lever djøferne op til arbejdsgivernes forventninger og krav, men altså bare ikke når det gælder evnen til at kommunikere sikkert på engelsk i skrift og tale. Som en af arbejdsgiverne, Mondos administrerende direktør Anders Christian Andersen, siger ifølge undersøgelsen:

"Det er overraskende, hvor dårlige de er. Sprogene er voldsomt undervægtede. En ting er engelsk, en anden ting er business engelsk. De har jo ikke haft det."

The disadvantages

Men selvom det er et stadigt stigende krav, at det engelske er til ug, og at det i stigende grad er det primære sprog i en række virksomheder i Danmark, er der også en bagside af medaljen: Engelsk som koncernsprog hæmmer kommunikationen. Det er konklusionen i en undersøgelse, som adjunkt Jakob Lauring, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har gennemført sammen med sin kollega, adjunkt Hanne Tange. Arbejdspladser som Novo, Ericsson, Grundfos og Siemens er alle eksempler på virksomheder i Danmark, der har engelsk som fælles koncernsprog. Men Jakob Laurings påstand er, at når kravet til medarbejderne er kommunikation på engelsk, så taber virksomheden på flere felter.

"Kommunikationsformen bliver simpelthen udvandet, fordi medarbejderne klumper sig sammen i sproggrupper,
og det betyder, at organisationen går glip af en masse kommunikation, sparring og vidensdeling medarbejderne imellem."

Og det er ikke nok bare at give uddannelsesinstitutionerne skylden for, at det ikke glider helt så nemt i skrift og tale, når det skal foregå på engelsk, for generelt set foregår en langt større del af kommunikationen på engelsk på universiteter og handelshøjskoler i forhold til tidligere, siger Jakob Lauring.

"Det er på tide at eksportere synderen ud i virksomhederne, for der sker noget med det sociale miljø i virksomheden, når fællessproget er engelsk."

Det har virksomhederne dog langt fra altid for øje. De tænker ofte primært i det faglige, siger Jakob Lauring.

"Og så er der en tendens til, at medarbejderne burer sig inde med deres rapporter og undgår at tale med hinanden mere end højst nødvendigt, for uanset hvor godt vi behersker det engelske, er det ikke vores modersmål, og derfor føler vi os mere komfortable, når vi taler dansk. Derfor er det meget vigtigt, at virksomheden er opmærksom på det sociale miljø i virksomheden. For eksempel ved at indrette virksomheden, så den indbyder til social kontakt og ved at belønne vidensdeling."

Serious talk

Helle Dyrlev, der er HR-manager i Ericsson, hvor koncernsproget er engelsk, kan godt nikke genkendende til, at der ikke bliver sludret og pjattet så meget, når kommunikationen foregår på engelsk.

"Det betyder, at meget af den snak, der foregår, er arbejdsrelateret. Noget skyldes måske sproget, men en del af det skyldes også kulturforskelle. Vi har en speciel dansk humor, som kan være svær for andre nationaliteter at forstå," siger hun.

Jakob Lauring påpeger, at deres undersøgelse giver indikationer på, at nogle medarbejdere simpelthen forlader de virksomheder, der har engelsk som koncernsprog.

"Det er ikke fordi, de ikke kan tale engelsk, men de synes, det er kedeligt at arbejde der, fordi der ikke bliver fyret særligt mange jokes af, og der ikke er den samme hygge som i andre virksomheder. De oplever, at det hele bliver mere fagligt på godt og ondt."

Den mekanisme kender Helle Dyrlev ikke til. Hun siger, at de har en meget lav personaleomsætning i Ericsson. Samtidig understreger hun, at selvom koncernsproget officielt er engelsk, er det langt fra alle medarbejdere, der udelukkende kommunikerer på engelsk. Det varierer fra afdeling til afdeling og fra funktion til funktion.

Og ifølge Jakob Lauring bliver der da også talt meget dansk i de virksomheder, hvor sproget officielt er engelsk. De grupper af medarbejdere, der ikke taler dansk, oplever nemlig, at deres kolleger igen og igen slår over i dansk - og det gælder også lederne, siger Jakob Lauring.



I det daglige taler Helle Dyrlev som regel også mere dansk end engelsk. Men der en forventning om, at medarbejderne mestrer det engelske - og det gør de også, siger hun:

"Jeg har ikke identificeret, at det er et problem." Men de medarbejdere, der ønsker det, bliver tilbudt engelskkurser. Ellers er hendes egen erfaring, at det meget hurtigt kommer ved 'learning by doing'. Hun holder selv møder og præsentationer på engelsk uden problemer, men da hun startede i virksomheden for 13 år siden, var det minimalt, hvor meget hun skulle bruge sit engelske. Og det er da blevet klart bedre hen ad vejen, siger hun.

Application in English

Det er Helle Dyrlevs oplevelse, at især de helt unge medarbejdere er rigtig godt rustet med hensyn til engelskkundskaber. Og hun har også bemærket en helt ny tendens: På det seneste har Ericsson nemlig modtaget ansøgninger - også uopfordrede, der er skrevet på engelsk, og hvor afsenderen har været etnisk dansker.

Men uanset hvad har hun ingen forventninger om, at kommunikationen i Ericsson på et tidspunkt ude i fremtiden udelukkende kommer til at foregå på engelsk.

Og nej, det mener Jakob Lauring heller ikke, der er noget, der tyder på i andre internationale virksomheder i Danmark. Men omvendt er det engelske altså et stigende krav og også flere steder en forudsætning for, at man kommer til at trives på arbejdspladsen. Derfor lyder hans opfordring, at kommende djøfere sørger for at få nogle udenlandsophold enten som studiejob, på sprogskoler eller universiteter.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.