Økonomi eller Economy

Også som undervisningssprog vinder engelsk hastigt indpas, og for første gang ser et rent engelsksproget studieforløb dagens lys i Danmark. Fra næste år vil de studerende på vinteroptaget på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet kun møde engelsksproget undervisning på deres vej til en cand.polit.-eksamen.

Det er den skærpede globale konkurrence om studerende og økonomer, sammen med et ønske om at ruste danske studerende til at klare sig godt på udenlandske studieophold, der er drivkraften i det engelske sprogs fremmarch, og derfor finder alle den internationale undervisning fornuftig. 

Når det gælder omfanget, hører enigheden imidlertid op. "Det simple synspunkt, at det ikke ændrer ret meget, at vi går over til engelsk, tror jeg, er forkert, for det er ikke kun et spørgsmål om sprog. Jeg tror, at det betyder relativt meget for indholdet af undervisningen, og at det betyder noget for koblingen til samfundsdebatten og den danske hverdag," vurderer Niels Kærgård, der er økonomiprofessor på Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Han slår derfor til lyd for en grundig debat om sprogstrategien.

Det ser økonomiprofessor og leder af Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Per Baltzer Overgaard ingen grund til. "Jeg finder det temmelig vanskeligt at argumentere for, at nationaløkonomi skulle være en særlig dansk disciplin," siger han. Den århusianske institutleder opfatter derimod fordelene ved internationaliseringen så vægtige, at den akademiske undervisning for ham gerne måtte være rent engelsksproget.

Domænetab

Men det vil øge skellet mellem faget og samfundsdebatten, mener Niels Kærgård. "Den offentlige debat foregår jo på dansk. I det omfang der udvikles nye økonomiske begreber, som ikke får et dansk udtryk, så bliver det sværere. En masse danske begreber som for eksempel handelsbalance er selvforklarende," argumenterer han.

Også økonomiprofessor på Institut for Virksomhedsledelse & Økonomi ved Syddansk Universitet Birgitte Sloth tror, at det betyder noget for folkeoplysningen, når økonomiske fagtermer ikke får et dansk udtryk. "Et eksempel er adverse selection, som er en vigtig økonomisk mekanisme, der blandt andet forklarer, hvorfor man ikke kan have et rent privatfinansieret dagpengesystem, og som burde spille en rolle i den offentlige debat," siger hun og uddyber: "Men det er svært at formidle det økonomiske begreb, fordi det ikke hedder noget på dansk. Birgitte Sloth er selv optaget af at finde dækkende danske betegnelser, men understreger, at nye udtryk kun får gennemslagskraft, hvis de udvikles i det sprog, der bliver talt.

Ifølge institutleder Per Baltzer Overgaard er udviklingen en logisk følge af, at fællessproget i det fagøkonomiske univers er engelsk. "Det domænetab, som gør, at vi ikke kan kommunikere med en bredere offentlighed, følger af, at vores disciplin er international," konstaterer han.

Sproglige barrierer

Alle er til gengæld enige om, at undervisning på engelsk giver sproglige problemer. "Vi har et engelsk økonomfagsprog, som de studerende også kender fra lærebøgerne. Men vi mangler et kulturelt ordforråd, som ikke kun er sprog," siger Birgitte Sloth og forklarer: "Hvis nu man vil bruge praktiske eksempler eller sjove cases af klassiske ting i forelæsningerne, så kan man citere noget fra 'Alice i Eventyrland' eller Biblen, men det ved man måske ikke, hvad hedder på engelsk, og selvom man har forberedt det, hjælper det jo ikke, hvis de studerende ikke genkender det."

Samtidig påvirker det diskussionsniveauet ved forelæsningerne. "Jeg tror, det er en erfaring, de fleste har, at de studerende nogle gange er mindre tilbøjelige til at deltage aktivt i undervisningen, hvis den foregår på engelsk," siger hun.

Også Niels Kærgård peger på sprogbegrænsninger. "Jeg tror ikke, man skal overvurdere, hvor nemt det er for de unge mennesker at tale engelsk. Det føles problemfrit, så længe man taler meget teknisk fagligt, men i en forhandlingssituation, hvor det skal være meget præcist, halter det," fremhæver økonomiprofessoren.

Netop dette er for Per Baltzer Overgaard et centralt argument for at fremme den engelsksprogede undervisning. "Gennem mange år har jeg blandt andet ved konferencer set, at gode engelskkundskaber er helt afgørende for at kunne præge tingene," argumenterer han.

Sprogstrategi

Efter Niels Kærgårds opfattelse er den største hage ved internationaliseringen, at den river undervisningen løs fra den konkrete danske virkelighed, som langt hovedparten af kandidaterne skal ud at virke i. Niels Kærgård foreslår, at man udbyder en stor klynge af relevante fag, hvor man lærer en dansk terminologi og har kontakt til danske institutioner, og samtidig nogle sammenhængende klynger af fag på engelsk, som der også kan komme udenlandske studenter til.

Dekan Troels Østergaard Sørensen har tidligere, som leder af Økonomisk Institut på Københavns Universitet, været primus motor for internationaliseringen af instituttet, og han mener, at kursen skal fortsættes - blandt andet fordi det også går stærkt på andre europæiske universiteter. "På nuværende tidspunkt tror jeg dog ikke, at en ren engelsksproget undervisning vil være naturlig på samfundsvidenskab, fordi langt hovedparten af kandidaterne skal kommunikere på dansk," siger han.