Gode analyser kan ændre verden

10-05-2007
8 min.

Jørgen rosted er tidligere departementschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har fået skiftende regeringer til gang på gang at lytte til sine anbefalinger. I dag er han chef for tænketanken FORA.

Han var ung fuldmægtig i Finansministeriet. Det var i 80'erne, hvor Poul Schlüter havde overtaget magten efter Anker Jørgensen, betalingsbalancen var i dundrende underskud, og arbejdsløsheden slog rekorder.

Nationalbankdirektøren, embedsværket og de økonomiske vismænd tænkte som gale. Hvordan skulle de bringe Danmark ud af kniben? Var løsningen en stramning af finanspolitikken? Eller endnu en devaluering?

Jørgen Rosted havde gjort sig sin egen analyse. Hans tolkning af tal og statistikker pegede på en tredje vej. Hele problemet lå efter hans mening i, at forbrugere og virksomheder ikke sparede nok op. Snart havde han overbevist sine ældre kolleger og politikere, og grunden var lagt for den senere så berygtede kartoffelkur.

Jørgen Rosted er blevet kendt for at være væsentlig mere åbenmundet end normen for en embedsmand. Flere af Danmarks store økonomiske reformer genlyder af hans argumenter - fra devalueringer og kartoffelkur i 80'erne til erhvervsplanen dk.21 og hjemmeserviceordningen i 90'erne. I dag er han med til at definere Danmarks strategi i den globale videnøkonomi gennem bestyrelsesposter og aktivt engagement i blandt andet Innovationsrådet og den internationale designorganisation INDEX, men frem for alt som chef i FORA - en tænketank og forskningspolitisk enhed under Erhvervs- og Byggestyrelsen.

"Jeg bruger min energi på at samle op, hvad der foregår i verden. Jeg systematiserer og organiserer min viden, så vi får sat en ny dagsorden for, hvad vi skal gøre. Jeg har altid ment, at løsningen på et problem gav sig selv, så snart man fandt ud af, hvad problemet gik ud på. Gode analyser kan ændre verden," siger Jørgen Rosted, der har stået i spidsen for FORA siden år 2002, hvor han valgte at stoppe som departementschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

"Jeg elsker jo magt"

Den 60-årige økonom tager imod i det rødmurede Dahlerups Pakhus på Langelinie i København, hvor FORA holder til. Han er i sort jakke og højhalset sweater. Samme uniform som de arkitekter og designere han i dag bruger en del af sin tid og sit engagement på. Blikket er levende bag de firkantede briller, men kroppen er rolig, og tonelejet ligeså. Kun indimellem folder han hænderne og kigger skråt op i luften, når han lige skal overveje et argument en ekstra gang.

Han er samme morgen blevet ringet op af New York Times, der vil have hans vurdering af, hvorfor Danmark er førende inden for brugerdreven innovation. Svaret kommer til at handle om karakteristika som et fleksibelt arbejdsmarked, en veluddannet arbejdsstyrke og kompetencer inden for ledelse og design - alt sammen pointer, der er undersøgt og uddybet i FORA-rapporten fra 2005, og som er konkretiseret i en handlingsplan til den danske regering.

"New York Times ringer, Harvard Business Review bringer lange interviews, udenlandske professorer kommer hertil. Folk kan ikke forstå, hvordan en regering på så kort tid kan forstå alt det nye, der sker i verden. Selv oplever de, at de ikke kan råbe deres egne regeringer op," påpeger Jørgen Rosted.

Men det kan FORA til gengæld. Den tidligere departementschef har et misundelsesværdigt netværk på Slotsholmen, hvor han som ung spiste frokost med Anker Jørgensen, og siden da har kendt alle. Noget han for alvor kunne gøre brug af, da han skiftede departementschefstolen ud med designermøblerne i tænketanken på Langelinie.

"Jeg elsker jo magt, men det giver mig ikke nogen glæde at sidde der med magten og vide, at hvis jeg ikke sad med den, sad der en anden. Og hvad glæde har jeg af magten, når den er på systemets præmisser?

På Slotsholmen administrerede jeg og sloges om lovgivning, der havde med det kortsigtede, dagen og vejen at gøre. Jeg så de mange muligheder, der lå derude. Og ville hellere bruge min tid på at få mere viden og fakta ind i beslutningsprocessen. Det skaber bedre beslutninger. Det viser sig gang på gang, selvom jeg har fået at vide hele mit liv, at det er naivt at tro det," siger Jørgen Rosted og uddyber:

"Folk tror, at politikerne ved nok til at træffe beslutninger. Og at de træffer forkerte beslutninger, fordi de er uenige. Det er kynisk, men det er den almindelige opfattelse. Ingen vil have lange analyser og rapporter. De er ikke til at sælge. Men jeg er overbevist om, at der er hårdt brug for dem."

Enten forbud mod indrejse eller statue

Jørgen Rosted fører håndfladerne sammen og fletter sine fingre. Når han er overbevist om noget, må folk høre! Sådan har det været, siden han var dreng i Taastrup som nummer to ud af tre børn. Moderen læste til fodterapeut, og faderen var arkitekt. Hjemmet var ikke specielt politisk, men Jørgen Rosted havde en glødende interesse for samfundets indretning. Da en af hans venner havde været i USA og kom hjem, overbevist om at løsningen på alle sociale problemer var fuld grundskyld (et skattesystem, der udelukkende er baseret på beskatning af jord, red.), brugte Jørgen Rosted hele natten på en telttur på at overbevise kammeraten om det modsatte. Og selv som helt lille talte Jørgen Rosted sine lærere eller forældre imod, hvis han syntes, de tog forkerte beslutninger. Det kunne have endda ret håndfaste konsekvenser - hvilket dog aldrig anfægtede Jørgen Rosted. Han stod fast på sine holdninger. Dengang som senere i livet.

"Som departementschef var jeg engang til møde på Bornholm, og efter lange diskussioner sagde en af embedsmændene: 'Jørgen, enten forbyder de dig adgang, eller også rejser de en statue af dig'."

Rosted er stadig velkommen på øen, hvor han også har sommerhus. Men statuen lader vente på sig.

Danmark er bagud

Den tidligere departementschef kigger skråt ud i luften. Han er blevet kaldt en hybrid mellem en systembærende systemkritiker og en bekymret verdensborger. I øjeblikket drejer både systemkritikken og bekymringerne sig om Danmarks rolle i den globale videnøkonomi, hvor vi, selvom vi i øjeblikket er et foregangsland, når det gælder brugerdreven innovation, halter håbløst bagud på andre områder. Rosted peger på særligt tre:

For det første de videregående uddannelser, hvor vi i modsætning til lande som Sverige og USA mangler ambitiøse mål omkring, hvor mange procent af en årgang der skal have en videregående uddannelse. For det andet er vores forskning alt for lidt målrettet. Vi er kun fem millioner mennesker, og vi kan ikke vide alt om alting. Derfor må vi specialisere os, argumenterer analysechefen. Endelig er vi elendige til at få vores virksomheder til at vokse. Og det er det største problem, mener Rosted, der i samme åndedræt opridser handleplaner for, hvordan vi kan forbedre os. Det handler især om at skabe samarbejde og netværk mellem uddannelsesinstitutioner og erhverv. Ligesom vi efter amerikansk forbillede bør udvikle innovationsmiljøer, der kan løfte de kæmpe investeringer, som er nødvendige for at skabe vækst i stor målestok.  



Heldigvis går udviklingen i den rigtige retning, vurderer Rosted.

"Der er ildsjæle, der kæmper for forbedringer på området, og det skal nok lykkes. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver hårdt, hårdt arbejde at få tingene til at ændre sig. Det er derfor, jeg også er så aktiv i Innovationsrådet," siger Jørgen Rosted med en for ham karakteristisk argumentationsrække. Danmark har brug for noget. Derfor involverer han sig.

Design skal føre Danmark frem

På samme måde falder ordene, når lederen af FORA taler om design. Jørgen Rosted er en af initiativtagerne til INDEX - en international netværksorganisation for design, som har indstiftet en designpris, der ikke blot vurderer design ud fra form og æstetik, men også ud fra faktorer som etik og bæredygtighed og innovation.

"Danmark skal have  en position som det sted, hvor vi forstår brugerne og at bruge design. Vi skal skabe løsninger, der gør livet bedre for mennesker. Det var også derfor, vi fik ideen til INDEX. Konkret tænkte jeg, at vi ville lave fremtidens nobelpris for design. Det blev så til INDEX-prisen."

Jørgen Rosted udruller tankerne bag. Han har masser af argumenter for at involvere designere langt mere i udviklingen af velfærdsstaten og af dansk erhvervsliv. Designerne er dygtige til innovation, de kan omsætte borgernes eller brugernes abstrakte behov til konkrete produkter eller services. De bidrager med de kompetencer, som er nødvendige for at klare sig i det globale vidensamfund, hvor man ikke kan nøjes med at forretningsudvikle to gange hvert århundrede - som i industrisamfundet. Og Jørgen Rosted fortsætter med anbefalinger til, hvordan det danske samfund kan blive bedre til at udnytte potentialet.

Han kunne have talt meget længere, men deltagerne til FORA-chefens næste møde venter allerede i foyeren. Rosted runder af. Resten af hans argumentationsrække kan man læse i de analyser, der ligger på FORAs hjemmeside. De analyser som folk ikke vil have, men som gang på gang alligevel har vist sig at ændre verden. Når nogen gider læse, hvad der står i dem.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.