Forskere versus virksomheder

DEA arbejder på at forbedre relationerne mellem virksomheder og de samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere.

Dansk Erhvervsforskningsakademi er kommet med ti bud på, hvordan barriererne mellem virksomheder og samfundsvidenskabelige forskere bliver brudt ned.

En naturvidenskabelig forsker ... Det forstår virksomhederne, hvad er. For når forskeren har afsluttet sit projekt, er der ofte kommet en eller anden form for håndgribeligt produkt ud af det. Men en samfundsvidenskabelig forsker eller en humanistisk forsker for den sags skyld - hvad er det lige, de kan bidrage med til en dansk virksomhed? "Noget med mennesker, kommunikation eller globalisering," lyder det noget abstrakte svar fra virksomhederne ifølge en rapport fra DEA - '10 ideer for fremtidens erhvervsforskningssamarbejde med humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere'. 

DEA har analyseret relationerne mellem virksomheder og de samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere, og ud fra resultatet er de kommet med ti ideer til, hvad der kan bringe forskerne og virksomhederne tættere sammen. For selvom der heldigvis findes mange og gode eksempler på samfundsvidenskabelige forskere og virksomheder, der har fået det bedste ud af hinanden, kan det stadig blive meget bedre, siger Lars Nørby Johansen, formand for DEA. Og her sætter han først og fremmest fingeren på universiteterne.

"Der er et væsentligt paradoksproblem - der er en mangfoldighed af kontakter mellem universiteterne og virksomhederne, men samtidig er der et stort behov for en professionalisering af det samarbejde, hvis der skal vokse flere egentlige forskningsprojekter ud af kontakten."

Lars Nørby Johansen nævner blandt andet et ufleksibelt meritsystem, der betyder, at forskerne må udføre dobbeltarbejde, fordi de bliver nødt til at skrive en rapport til virksomheden og siden omskrive de videnskabelige resultater i en nærmere bestemt form, så de kan leve op til meritreglerne.

En anden barriere er den verden til forskel, der ligger mellem forskerne og virksomhederne, siger Lars Nørby Johansen.

"Det er jo to meget forskellige kulturer. Forskerne er langsigtede og sandhedssøgende, mens virksomhederne er mere kortsigtede og bundlinjefikserede."

Og ifølge rapporten betyder det, at forskerne og virksomhederne har vidt forskellige forventninger og succeskriterier for forskningssamarbejdet.

DEA er som sagt, på baggrund af konklusionerne i deres rapport, kommet med ti bud på, hvordan den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsverden kan bringes tættere på erhvervslivet og omvendt. De foreslår også, at virksomhederne og forskerne skal forpligtes til at formulere et fælles mål. Alt for mange forskningssamarbejder går nemlig galt, fordi parterne ikke har sat sig ned og er blevet enige om målet med deres samarbejde. Og så vil DEA gerne have tingene vendt lidt på hovedet. Fokus er nemlig for det meste på at få universitetsforskerne ud i virksomhederne, men hvad nu hvis virksomhedsdirektøren blev professor, spørger de.

Som et 11. bud, eller et ekstra bud, kan der måske også ligge en gevinst i at tilbyde erhvervsforskerne en økonomisk gulerod, hvis de indgår et samarbejde med en virksomhed, siger Lars Nørby Johansen. For som det ser ud lige nu, ligger der som sagt et gedigent ekstraarbejde i form af formidlingen af de videnskabelige resultater for de forskere, der vælger erhvervsforskningen.