Flere netværk på vej

11.5.2007

af

"Der er mange medlemmer i udlandet og derfor skal vi også være der", siger DJØFs administrerende direktør.

Der findes i skrivende stund kun lokale netværk for djøfere i Bruxelles og i New York. Men der bliver arbejdet aktivt for at få flere i gang, afslører administrerende direktør i DJØF, Mogens Kring Rasmussen. Således er der i øjeblikket aktiviteter for at få noget sat op i henholdsvis Paris og London. Behovet for udenlandske netværk er i høj grad til stede, siger direktøren.

"Vi har mange medlemmer, der hvert år rejser ud til et job i udlandet. Her i Danmark har vi ikke mulighed for at opbygge en ordentlig ekspertise, der kan svare på alle de spørgsmål, der opstår i forbindelse med et udenlandsophold," siger Mogens Kring Rasmussen. "Det kan være alt fra forhold omkring boligkøb og skat, institutionsvalg til eventuelle børn, arbejdstider, ledelsesform og kultur generelt. Klubberne i udlandet kan både være til rådighed for medlemmer, der er på vej ud, og de kan hjælpe med netværk for de, der allerede er i udlandet. Endelig kan de være et kontaktpunkt for de medlemmer, der er på vej hjem igen. Gennem klubberne kan vi herhjemme opdatere de udstationerede om den hjemlige arbejdsmarkedssituation, så de er godt rustede til at komme hjem og finde nyt job.


Djøfere i udlandet

Det anslås, at der pr. februar 2007 er 1.217 djøfere ansat i jobs i udlandet. Det reelle tal er større, da det ikke er alle udstationerede, der melder flytning til DJØF.

DJØF-klubber i udlandet

DJØF Bruxelles, kontakt konsulent Morten Siig på msi@djoef.dk

DJØF New York, kontakt formand Pernille Wichmann Christensen, pernillewc@hotmail.com

Husk at melde flytning!

Hvis du er DJØF-medlem og flytter til udlandet, så husk at give foreningen besked. Kun på den måde kan eventuelle netværk beliggende, hvor du flytter til, få fat i dig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet