Vejen tilbage efter stressnedtur

En sygemelding er heller ikke nødvendigvis det, der skal til, for at komme på benene igen. Rent faktisk kan en længere sygemelding i mange tilfælde gøre det sværere at vende tilbage til arbejdspladsen, viser erfaringerne fra Stressklinikken.

Deres privatliv ligger i ruiner, de sover dårligt om natten, og de har svært ved at koncentrere sig. Sådan ser det ud for rigtig mange af dem, der henvender sig på Stressklinikken i Hellerup, og sådan ser der også ud blandt mange af de djøfere, der opsøger klinikken. Forskellen er bare, at det i modsætning til de øvrige besøgende er de færreste djøfere, der er sygemeldt på grund af deres stress. Og bliver de endelig sygemeldt, er det ofte, fordi de er blevet fysisk syge af stressen.

Det er meget symptomatisk for djøferne, for i og med at mange af dem sidder i en lederstilling, føler de sig også uundværlige, siger Jørgen Lund, speciallæge og partner i Stressklinikken.

De fleste kommer via deres arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring, andre betaler selv, og nogle bliver sendt af deres arbejdsgiver. Og alle har en forskellig stresshistorie, men stressen kan ifølge Jørgen Lund deles op i to hovedårsager - det ydre pres og det indre pres. Det ydre pres bliver for hårdt, når der er et misforhold mellem de krav, man bliver mødt af, og de ressourcer man har til rådighed. Det indre pres bliver for stort, når man i sit job går for meget på kompromis med sine livsværdier, siger Jørgen Lund.

"Hvis man er tvunget til at arbejde mod sine egne holdninger, og man føler, man sætter sin egen troværdighed på spil, kan det gøre rigtig ondt."

Ofte er det en kombination af både et ydre og et indre pres, der får den enkelte til at bukke under for stressen.

Problemløsning på arbejdspladsen

Jørgen Lund er fortaler for, at den stressramte medarbejder så vidt muligt skal have løst sine problemer på arbejdspladsen. Og hvis en medarbejder er sygemeldt på grund af stress, er den bedste løsning generelt set også, at han eller hun kommer tilbage på arbejdspladsen så hurtigt som muligt - helst efter et par uger.

"Vi tror ikke, det hjælper med langtidssygemeldinger. Problemet er opstået på arbejdspladsen, så det er også optimalt set her, problemerne skal løses," siger han. Men ingen regler uden undtagelser. For som sagt er der ikke to stresshistorier, der er ens, og i de tilfælde, hvor man bliver trykket på sine livsværdier, kan den bedste løsning ofte være, at man kigger sig om efter et nyt job. For som Jørgen Lund siger, er det svært ene mand eller kvinde at ændre kulturen, arbejdsmoralen og holdningerne i en hel organisation. Og så er der dem, hvor stressen har udviklet sig til en depression, eller dem, der er blevet fysisk syge af stressen - de behøver oftest mere tid hjemme.

Tarzansyndromet

Mange af de stressramte går meget alene med deres problemer, siger Jørgen Lund, men det er en rigtig dårlig ide, og hans råd er, at den stressramte involverer sine nærmeste.

"De fleste oplever det som en soloting, og ofte er deres privatliv ved at gå rabundus," siger Jørgen Lund. Det gælder især også djøferne. De forsøger at holde den gående på arbejdet, fordi de føler, de er uundværlige, og mange lider samtidig af et Tarzansyndrom, hvor det er vigtigt at signalere, at man har styr på alting.

Når en stressramt person møder op på Stressklinikken, går en af de første øvelser ud på at klarlægge, hvordan vedkommende er havnet i stressens snærende bånd. Hvordan ser balancen ud mellem de krav, der bliver stillet, og de ressourcer, der er til rådighed? Og hvordan får den enkelte lagt en strategi for, at han eller hun ikke havner i stressfælden igen? Og inden den stressramte involverer sin chef, sin bestyrelse eller sine kolleger, skal han eller hun lave en prioritering af sine arbejdsopgaver oppefra. For som Jørgen Lund siger, er de jo de nærmeste til det, for de kender deres eget job bedst. Altså: 'Hvis jeg skal bruge 40-45 timer på det her job, hvad er så det vigtigste, og hvad gør, at mit job bliver sjovt igen?' Det, der så er tilovers efter den øvelse, skal uddelegeres, og det er her, arbejdspladsen skal involveres.

Arbejdspladsens ansvar

Selvom det er de færreste, der allerede har involveret deres chef, når de møder op på Stressklinikken, er det som regel et af de råd, de bliver mødt med som noget af det første, siger Jørgen Lund. Hans erfaring er, at ni ud af ti chefer eller bestyrelser er meget positive over for en medarbejder eller en chefkollega, der erkender, at han eller hun er ved at segne af stress.

"De er positive af rent humanistiske grunde og selvfølgelig også, fordi det er umådeligt kostbart at skifte en medarbejder og ikke mindst en leder ud," siger Jørgen Lund.

Og hvordan skal en leder eller en bestyrelse så takle sådan en melding? Hvis deres kollega er sygemeldt, er det altafgørende, at de holder kontakt til vedkommende - vel at mærke på hans eller hendes præmisser. Chefen kan foreslå et møde, hvor de snakker om, hvordan de bedst får den stressramte på benene igen og får fjernet årsagerne til stressen. Det kan foregå over telefonen, hjemme hos den sygemeldte eller på neutral grund, for eksempel en cafe. For i første omgang kan det gøre ondt værre, hvis den sygemeldte skal møde op på arbejdspladsen. Men det er vigtigt, at de får lavet en plan, der på ingen måde får den stressramte til at føle sig presset.

"Det er afgørende, at de betingelser, der bliver stillet op, er de rigtige, ellers bliver de bare fanget i den samme fælde igen," siger Jørgen Lund.

Han anbefaler også, at chefen og den strssramte skal indgå en klar aftale om, hvorvidt de øvrige medarbejdere skal orienteres. Det skal være helt op til den enkelte, siger Jørgen Lund.

"Nogle har det sådan, at det er en privat sag, og det ikke rager andre, mens andre rent faktisk begynder at rejse rundt og holder foredrag om stress, og hvordan man undgår den, fortæller han.

For heldigvis er det sådan, at langt de fleste lærer af deres erfaringer. Det betyder som regel også, at de meget tidligere kan mærke symptomerne, hvis stressen begynder at snige sig ind på dem igen. Og mange af dem kan, til gavn for deres omverden, også læse, hvornår menneskene omkring dem er stressramte. Og her er det, at en del af dem så vælger at øse af egne erfaringer, efter de har fundet ud af, at de ikke er nogle svæklinge, fordi de gik ned med stress, men at de omvendt er blevet stærkere ved at have overvundet stressen.

Tilbage efter stress

Gode råd til dig:

• Kend dine egne stresssignaler
• Stress er ikke et soloproblem - involver  familie, chef, kolleger og venner
• Motioner
• Prioriter det væsentligste i dit arbejde - uddeleger eller drop resten
• Skift job - hvis dit nuværende job ikke er i harmoni med dine livsværdier
• Gå hjem i god tid - det signalerer, at du har styr på dit arbejde
• Planlæg møder med fast bagkant
• Hold pauser

Gode råd til din arbejdsgiver:

• Hold kontakt til den sygemeldte medarbejder - på hans eller hendes præmisser
• Lav en klar aftale om gradvis tilbagevenden
• Lav en plan for, hvordan din medarbejder bedst kommer i gang igen
• Sørg for forankring af planen
• Hold faste møder med din medarbejder, hvor I sikrer, at planen forløber hensigtsmæssigt
• Vær villig til at bruge ressourcer på at få medarbejderen ordentligt i gang igen
• Sørg for balance mellem din medarbejders ressourcer og de krav du stiller
• Vær bevidst om, at du er rollemodel - det er en udbredt misforståelse, at chefen kommer først og går sidst
• Sørg for at få integreret en stresspolitik

Kilde: Jørgen Lund, speciallæge og partner i Stressklinikken