Selvfede djøfere eller....

Virksomhederne vurderer konsekvent djøfernes kompetencer højere end djøferne selv. Men samtidig er de langt hen ad vejen enige om, hvad det er vigtigst, at djøferne er gode til, når de søger ud i en privat virksomhed. De skal være - og de er også analytiske, systematiske og gode til at arbejde selvstændigt. Både arbejdsgiverne og djøferne er enige om, at de tre nævnte kompetencer er de væsentligste evner, en djøfer skal besidde, og de er også enige om, at det gør de.

Det viser undersøgelsen 'Djøfernes kompetencer - virksomhedernes behov', som DJØF og Dansk Industri har gennemført blandt arbejdsgivere i den private sektor og privatansatte djøfere med op til tre års erhvervserfaring.

Jan Helmer, formand for DJØF Privat, er ikke overraskende yderst tilfreds med, at arbejdsgiverne synes, at djøferne har de rigtige kompetencer.

"Det afspejler jo den generelle efterspørgsel efter djøfere, men vi er da glade for at få det yderligere dokumenteret," siger han.

Men hvad er det, der sker? Det er tilsyneladende ikke akademisk hovmod, djøferne bærer rundt på, men hvorfor vurderer arbejdsgiverne generelt set djøfernes kompetencer højere, end de selv gør? En del af det hænger formentlig sammen med, at de djøfere, der har deltaget i undersøgelsen, alle er forholdsvis nyuddannede, og en del af dem bærer rundt på en vis usikkerhed omkring, hvad de egentlig kan bruge det, de har lært, til, siger Jan Helmer.

Og jo, det kan Peder Petersen, økonom i Dong Energy, godt nikke genkendende til. Han blev ansat som bachelor i 2004 og har sideløbende taget sin kandidatgrad.

"Al teorien har man med sig, men den praktiske del skal man tilegne sig, for det er først nu, man skal ud og operationalisere. Og det kan måske godt give en vis usikkerhed i begyndelsen."

Men ude på arbejdspladserne er de tilsyneladende ikke i tvivl. Djøferne har nogle kompetencer, de gerne vil have fat i, og mangler de lidt finpudsning, kommer det hurtigt. Sådan er erfaringerne i hvert fald hos Danfoss, hvor HR-direktør Jan Ryholl dog godt kan genkende en vis usikkerhed hos nytilkomne djøfere.

"De kommer med en generel ydmyghed. Mange djøfere bliver ansat på nogle brede områder, og det kan betyde, at de ikke synes, de ved nok. Men det er ikke noget problem, for de har en nysgerrighed og vilje til at lære nyt, hvilket samtidig er utroligt vigtigt for os."

Og netop omstillingsparathed er også en af de kompetencer, som arbejdsgiverne forventer at finde hos djøferne, og som de ifølge undersøgelsen også får, når de ansætter en djøfer.        

Fat dig i korthed - tak

Mere end 60 procent af djøferne arbejder i den private sektor, og udover de nævnte kompetencer er både djøferne og arbejdsgiverne blevet bedt om at forholde sig til 12 yderligere kompetencer og til, hvorvidt de er væsentlige for en djøfer at besidde, når han eller hun skal ud at prøve kræfter med det private arbejdsmarked. Og som sagt er de i besiddelse af de kompetencer, som både de selv og arbejdsgiverne vægter højest. Men længere nede på listen kniber det lidt et par steder. Hverken djøferne eller arbejdsgiverne giver topkarakter, når det gælder djøfernes evne til at fatte sig i korthed. 

HR-direktør Jan Ryholl er enig i, at det er noget, djøferne som regel skal arbejde med, når de tager skridtet fra studerende til ansat kandidat.

"De kommer fra et miljø, hvor de laver analyser baseret på mange og lange teorier, så der skal ske en afkodning, for nu skal konklusionerne på bordet i en kort form. Men det lærer de også."

Peder Petersen kan godt genkende det fra sig selv

"Som studerende lærer du at bygge op med baggrund, analyser og først til sidst kommer konklusionen - du gemmer til natten. Men hvis du gør det ude i arbejdslivet - så gemmer du også til katten, for det er der ingen, der har tid til at vente på."

English please

Et andet sted, hvor hverken arbejdsgiverne eller djøferne har armene helt oppe over djøfernes formåen, er, når det gælder deres evner til at kommunikere sikkert på engelsk i skrift og tale. Og det er samtidig en kompetence, som arbejdsgiverne finder temmelig relevant - også hos Danfoss. "Det er meget vigtigt. Men generelt set klarer de unge djøfere sig godt på det felt - både mundtligt og skriftligt. Men det er også en klar forventning fra vores side," siger Jan Ryholl.

Peder Petersen har den allerstørste forståelse for, at arbejdsgiverne finder, at det er et problem, hvis djøferne ikke har deres engelskkundskaber i orden.

"Men det overrasker mig, for da jeg læste, var alt litteratur på engelsk, og mange fagtermer har jeg kun engelske ord for."

Købmandskab - tak

Et sidste sted, hvor arbejdsgiverne nogle gange mener, at djøfernes kompetencer ikke helt står mål med, hvad arbejdsgiverne godt kunne ønske sig, er, når det gælder djøfernes evne til at omsætte teoretisk viden til værdi for virksomheden - Læs: Kommerciel forståelse.

Forventningerne er dog ikke helt så store til lige netop de kompetencer hos Danfoss.

"Det er urealistisk at have en forventning om kendskab til en specifik industri eller branche. Men til gengæld har langt de fleste djøfere en vis forståelse for logistik, salg og markedsmekanismer," siger Jan Ryholl.

Jan Helmer, formanden for DJØF Privat, vurderer, at det langt hen ad vejen står ok til, når det gælder djøfernes kommercielle forståelse, men sender bolden videre til både virksomhederne og uddannelsesstederne for en sidste afpudsning af de kommercielle kompetencer.

Han så gerne, at virksomhederne forpligtigede sig til at være mere til stede på uddannelsesstederne, og at især de små og mellemstore virksomheder var bedre til at udbyde studiejobs.

Det kan godt være, at de yngre djøfere ikke er selvfede, når det gælder de kompetencer, de kommer ud i verden med. Men arbejdsgiverne er altså meget langt hen ad vejen rigtig godt tilfredse, og Jan Helmer, formanden for DJØF Privat, sætter heller ikke djøfernes lys under en skæppe.

For ud over de nævnte kompetencer vurderer arbejdsgiverne også, at djøferne er gode til at samarbejde med andre faggrupper, og som Jan Helmer siger, viser det et godt potentiale for at blive ledere.