Hvad kendetegner en djøfer?

Vi har spurgt fire personer, der enten selv er djøfere eller har en holdning til djøfere, hvad de mener, der er det mest kendetegnende for djøferne. Desuden har vi bedt dem kommentere på, hvornår de mener, at djøferne bidrager både positivt og negativt i samspillet med andre faggrupper. Her er, hvad de svarer:

1. Ole Hyltoft, forfatter og medlem af Danmarks Radios bestyrelse

Hvilke ord fra DJØFs medlemskampagnes ordsky, mener du bedst kendetegner djøferne

Jeg ser djøferne som administratorer og indskrænkede. Indskrænkede fordi de ikke ved noget videre om det, de administrerer. Hvis man ikke kender sit fagområde til bunds, må man styre efter principper som ensartethed, lovparagraffer og regnskaber. Det er en dum, ofte umenneskelig og på sigt ineffektiv styring.

Hvornår synes du, at djøferne formår at bidrage med noget positivt i samspil med andre faggrupper?

Djøf-styring er bedre end anarki og nepotisme. Hvis djøferne sørger for rettidig omhu og orden i regnskaberne, giver det tryghed og råderum for de fagfolk, der har de rette forudsætninger for at føre firmaet, kommunen og samfundet fremad mod nye mål og bedrifter.

Hvornår mener du, at djøferne snarere bidrager negativt i samspillet med andre faggrupper?

Det fører til stagnation, endda forlis, når djøferne erobrer 'kaptajnkasketten' fra de fagfolk, der har forstand på sejladsen. Hospitaler skal styres af læger, skoler af skolelærere, DR og TV2 af kulturpersonligheder. Men når djøferne mangler fagkundskaber, erstatter de det bare selv med regeltyranni, paragrafrytteri og profitmaksimering. Det er ikke, fordi jeg mener, at der er noget galt i at uddanne sig. Men når chefen ikke rigtig ved noget om det, han er chef for, kan han ikke føre en ligeværdig samtale med de fagkyndige på sit område. Han kan ikke kontrollere den faglige standard i sin virksomhed. Og problemet er, at djøfere er mennesker, der ikke behersker deres redskaber, men bliver behersket af dem. I svære tilfælde bliver djøferne selv slaver af de regler og de penge, de administrerer, og djøferiet bliver en sygdom, en samfundssygdom og en flugt fra virkeligheden og ansvaret ind i principrytteriet. Når det er sagt, findes der dog masser af gode djøfere også. Det er dem, der kender deres rette plads og slet ikke lider af djøf-mentaliteten.

2. Mette Bock, tidligere chefredaktør på Jydske Vestkysten, cand.scient.pol. og mag art. i filosofi

Hvilke ord fra DJØFs medlemskampagnes ordsky, mener du bedst kendetegner djøferne?

Djøferen er for mig både generalist, helhedsorienteret og en organisator. Det er typisk stillinger, der kræver sådanne kompetencer, som djøfere har erobret de seneste 25 år.

Hvornår synes du, at djøferne formår at bidrage med noget positivt i samspil med andre faggrupper?

Djøfere bidrager rigtig positivt, når de fastholder respekten for faglighed og specialviden hos andre medarbejdergrupper. Gode fagspecialister er ikke nødvendigvis også gode ledere, og djøferne kan i høj grad bidrage positivt i faglige organisationer som gode ledere. Og det gør de, når de samtidig formår at få deres egen faglighed til at spille sammen med den faglighed, som de indgår i. Mange forskellige typer af organisationer har jo i stigende grad efterspurgt djøfernes kompetencer de sidste 20-30 år og ikke uden grund. Men djøferne skal også til at passe på, at de ikke står stille i deres egen succes. De skal lære at udvikle deres egne kompetencer, så de også lærer kompetencer som kreativitet og innovationsevne og dermed også lærer at forstå, at det, der nok har været god ledelse i mange år, ikke bliver ved med at være det. De skal med andre ord kunne forny sig.

Hvornår mener du, at djøferne snarere bidrager negativt i samspillet med andre faggrupper?

Djøfere skaber typisk irritation og modstand, når de - fordi de i en årrække nu har været efterspurgte generalister - begynder at optræde bedrevidende og imperialistisk i forhold til andre gruppers faglighed. Når det går galt, er det, fordi djøferne mangler respekt og ydmyghed over for de fagkulturer, de træder ind. Djøferne kommer bare ind, og konstaterer, at her mangler da generalistviden uden også at have en forståelse for, at der også skal være plads til en anden faglighed. Det er utrolig vigtigt at erkende, at man, selvom man er generalist, ikke altid er den klogeste på alle områder. Der kan faktisk være noget, som de andre faggrupper er bedre til end en selv - også selvom man sidder i chefstolen.

3. Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Hvilke ord fra DJØFs medlemskampagnes ordsky, mener du bedst kendetegner djøferne?

Djøferne er for mig karrieremennesker, fordi de fleste lever i en karrierelivsform, hvor cv'et let bliver Gud. Samtidig er de også elitære, fordi de dominerer den politiske proces og samfundslivet som ministre, partiledere og forvaltningschefer. De sidste agerer mere som politikere, end de ofte selv tror. Endelig er de også professionelle, fordi de udgør en særlig uddannet kaste af 'forståsigpå-ere', når det gælder samfundets 'rette' indretning. Selvom hele den demokratiske ide egentlig var, at demokratiet skulle være til for dilettanten, amatøren, lægmanden, er netop den ide i dag på tilbagetog, og amatøren er mere og mere forvandlet til en tilskuer.

Hvornår synes du, at djøferne formår at bidrage med noget positivt i samspil med andre faggrupper?

Når der er brug for overblik, forandring, fremadrettethed, abstrakt tænkning og kreativitet.

Hvornår mener du, at djøferne snarere bidrager negativt i samspil med andre faggrupper?

Når djøferne, uden at vide det, indirekte skader borgerne med overdrevne procedurekrav, skemaer og evalueringer med mere, fordi de ikke har samme reelle kontakt med borgerne som for eksempel skolelærerne, socialrådgiverne, sygeplejerskerne, lægerne, hjemmehjælperne, pædagogerne og mange andre. Eller når djøferne under dække af at ville forandre og kaste det gamle støvede væk hærger uvidende om deres egne begrænsninger som Djengis Khan. Djøfiseringen kan absolut gå for vidt ved, at man danner teknostrukturer, der skal legitimere deres egen eksistens ved evige omstruktureringer og stadig flere finurlige målinger af det ene og det andet. Politikerne er i stadig højere grad også blevet djøfere. Sammen med djøferne i forvaltningen har de kastet dette land ud i bølger af reformer og omstruktureringer, hvis konsekvenser er vanskelige helt at overskue. På mange områder er der nu mest behov for en reformpause, så systemerne får tid til at tilpasse sig og absorbere alle ændringerne.

4. Michael Christiansen, teaterchef for Det Kongelige Teater og cand.jur.

Hvilke ord fra DJØFs medlemskampagnes ordsky, mener du bedst kendetegner djøferne?

Ordskyen mangler det vigtigste af alle karakteristika, nemlig analytisk. Juristerne er stadig den største faggruppe i DJØF, og som jurist er det også primært som sådan, jeg tænker på djøferne. Juristens opgave er at rense feltet for sludder, komme ind til kernen i et problem og veje argumenter for og imod, og derfor er de først og fremmest analytiske. Mange jurister er det endda i sådan en grad, at det dominerer hele deres tilgang til tilværelsen. De vejer argumenter for og imod i alle livets forhold.

Samtidig er de også resultatorienterede. De inddrages ofte for at samle løsningerne og nå frem til et resultat, som derfor bliver langt mere afgørende for djøferne end selve processen. Derfor kan de også virke kolde og kyniske.

Hvornår bidrager djøferne positivt i samspil med andre faggrupper?

Hvis en djøfer skal være en succes i en faglig organisation, skal vedkommende forstå de præmisser, som organisationen arbejder efter. Vedkommende skal sætte sig grundigt ind i de hensyn, som gælder for organisationen, lære at tale de andre faggruppers sprog og forstå, hvad det er, de brænder for, også selvom det ikke lige er det mest hensigtsmæssige i den pågældende situation.

Hvornår mener du, at djøferne snarere bidrager negativt i samspil med andre faggrupper?

Når djøferne tror, at ledelse er en generel disciplin, der kan udøves uafhængigt af den faglighed, som hersker i organisationen, går det galt. Man kan som djøfer ikke lede et hospital uden en vis faglig forståelse for det produkt, der leveres. På samme måde kan jeg heller ikke være teaterchef uden en forståelse og respekt for det kunstneriske produkt her på Det Kongelige Teater. Det kan godt være, at djøfere i private virksomheder, hvor bundlinjen er det eneste, der tæller, kan styre alene efter nogle generelle ledelsesprincipper. Men i offentlige virksomheder, hvor det økonomiske langt fra er det eneste succeskriterium, men hvor en masse andre ting tæller, er djøfernes udøvelse af ledelse nødt til at foregå i respekt for fagligheden. Det glemmer djøferne dog engang imellem. Og så er djøfiseringen gået for langt.