Det fører til stagnation, endda forlis, når djøferne erobrer 'kaptajnkasketten' fra de fagfolk, der har forstand på sejladsen. Hospitaler skal styres af læger, skoler af skolelærere, DR og TV2 af kulturpersonligheder. Men når djøferne mangler fagkundskaber, erstatter de det bare selv med regeltyranni, paragrafrytteri og profitmaksimering. Det er ikke, fordi jeg mener, at der er noget galt i at uddanne sig. Men når chefen ikke rigtig ved noget om det, han er chef for, kan han ikke føre en ligeværdig samtale med de fagkyndige på sit område. Han kan ikke kontrollere den faglige standard i sin virksomhed. Og problemet er, at djøfere er mennesker, der ikke behersker deres redskaber, men bliver behersket af dem. I svære tilfælde bliver djøferne selv slaver af de regler og de penge, de administrerer, og djøferiet bliver en sygdom, en samfundssygdom og en flugt fra virkeligheden og ansvaret ind i principrytteriet. Når det er sagt, findes der dog masser af gode djøfere også. Det er dem, der kender deres rette plads og slet ikke lider af djøf-mentaliteten.