Den globale dagligdag

I den nye bog 'Globalisterne - De gør din verden mindre' gives der et nuanceret og konkret bud på, hvordan verden påvirker Danmark - og hvordan Danmark påvirker verden. 

Globalisering. En stor, abstrakt størrelse, som er nærmest umulig at konkretisere, vil nogen måske mene. Forfatterne Filip Lau og Camilla Mehlsen er uenige. Derfor satte de sig for at undersøge og beskrive globaliseringens væsen og de rødder, den trækker fra Danmark ud i verden og tilbage igen. Ikke for at komme med en kort og præcis definition på fænomenet, men for at vise, at globalisering i høj grad er noget, almindelige mennesker har indflydelse på.  

Da Filip Lau, der er sociolog og partner i innovationsbureauet ReD Associates, og Camilla Mehlsen, der er chef for Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag og fast skribent for Politiken Analyse, i sommeren 2006 tog på en længere rejse, var formålet at møde danskere og danske virksomheder, der tænker og arbejder globalt.

I en blanding af journalistisk research, reportage og egen analyse beskriver forfatterne, hvordan internationale strømninger inden for alt fra mode, design og medier til bioteknologi påvirker os konstant. Og hvordan vi påvirker selv samme strømninger hjemme fra den danske andedam.

Læserne møder blandt andet den danske haute couture designer Jørgen Simonsen, der er tidligere chefdesigner for modehuset Versace og bosat i Paris. Turen går også forbi Silicon Valley i USA, hvor internettjenesten Yahoo! har sit hovedkvarter. Her har danskeren Klaus Kaasgaard titel af Vice President med ansvar for såkaldt User Experience Research.

Mange tusind kilometer derfra i Mumbai i Indien er der gang i salget af importeret dansk design i børstet stål. Og i den kinesiske provins Xiamen bliver der produceret sko fra ECCO, mens den danske vindmølleprocent Vestas folder vingerne ud i USA og Canada fra byen Portland i den amerikanske stat Oregon, hvor Vestas Americas har hovedkvarter.

Bogen kommer vidt omkring og tegner et billede af en broget flok af danskere, danske virksomheder og brands, som har det tilfælles, at de bevæger sig langt ud over fædrelandets grænser.  

"Det irriterede os, at globalisering i de danske medier som regel fremstilles meget ensidigt. Det handler om udflytning af arbejdspladser og billige polske håndværkere, som alt sammen portrætteres som noget skræmmende og en trussel for Danmark. Vi synes, der manglede nogle ansigter og konkrete eksempler at knytte begrebet til. Danskere og danske virksomheder, som opererer ud over nationalstatens grænser. Udgangspunktet er, at globalisering er en positiv udvikling, som i det lange løb kommer alle til gode og skaber flere vindere end tabere," siger Camilla Mehlsen om baggrunden for rejsen og bogens tilblivelse.

Generation global

For langt de fleste yngre mennesker i dag er globaliseringen en selvfølge, mener de to forfattere. Folk mellem 15 og 40 år lever i en konstant global tilstand og oplever det som en naturlig og givet del af hverdagen at handle og tænke globalt. Det kommer for eksempel til udtryk i deres valg af tøj og musik, og de hjemmesider de besøger.

"For vores generation er begrebet globalisering blevet overflødigt. Det er bare en tilstand, der er der. Og det er den tilstand, vi med bogen forsøger at beskrive og dechifrere ned i detaljen. Vi træder et skridt tilbage og spørger, hvorfor det egentlig er blevet sådan, og hvad der kendetegner den generation af 15 til 40-årige, som man kan kalde globalister," siger Filip Lau.

Rejsen ind i globaliseringens ophav begynder i den hollandske by Rotterdam, hvor Europas største havn og containercentrum ligger. Herfra udgår 370 millioner ton fragt årligt. Omkring en halv milliard europæiske forbrugere bliver forsynet med alt fra Barbiedukker til olivenolie.

Forbrug er ifølge de to forfattere det, der driver globaliseringen frem.

"Vi er ikke opmærksomme på, hvor stor en rolle vores forbrug spiller. Ønsket om billige varer er meget væsentligt. Globalisering er også, når du går rundt nede i Netto på jagt efter det bedste tilbud," forklarer Camilla Mehlsen. Da forbruget driver værket, skal man ikke være blind over for den magt, man har som forbruger, tilføjer hun. 

"Uanset om du køber på nettet eller i en fysisk butik, sender dit køb bølger ud i verden. Vi har som forbrugere svært ved at forstå det selv, men vi kan virkelig præge landskabet," konstaterer Filip Lau.

Den rigtige regulering

Efter rejsen ind i globaliseringens væsen og mødet med Danmark i verden runder Filip Lau og Camilla Mehlsen af med syv pointer. En række af dem afliver myterne om, at globalisering er lig med ensretning, tab af arbejdspladser og en trussel mod nationalstaten. En anden væsentlig pointe er, at det er nødvendigt med flere globale regler. Det kom bag på de to forfattere, hvor mange juridiske smuthuller der findes i dag, og hvor elegant virksomhederne manøvrerer i dem.

"Udviklingen går så stærkt, at den lovgivning, man har inden for EU eller nationalstatens grænser, ikke altid er i trit med en global tankegang," siger Camilla Mehlsen og giver som eksempel EU's antidumpinglov, som lægger straftold på sko produceret i Kina. Når den danske skovirksomhed ECCO med sine fabrikker i den kinesiske Xiamen-provins vil undgå at betale den told, nøjes de med at producere dele af skoen i Kina. Og dele vil her sige hele skoen, lige bortset fra sålen. Herefter fragtes de næsten færdige sko til andre fabrikker i Thailand, hvor sålen sættes på, så skoen er klar til at ramme det europæiske marked - uden straftold.

"Det er ikke ulovligt. Antidumpingloven er et udtryk for en protektionistisk tilgang, men eksemplet viser, at det er meget svært at lovgive sig ud af den slags. Virksomhederne arbejder globalt og flytter produktionen fra land til land, så de får det, som de vil have det. Og det behøver ikke nødvendigvis at være skidt. I tilfældet ECCO kan man sige, at det snarere er antidumpingloven, den er gal med, end ECCOs måde at håndtere situationen på," konstaterer hun.

"Det kan måske lyde banalt, men når man kommer fra så gennemreguleret et land som Danmark, er det overraskende at se, hvor stor forskel der er. Der er mange smuthuller og meget Klondyke og det vilde vesten over global samhandel og samarbejde. Det er utroligt, hvor lidt styr og struktur der er på det," supplerer Filip Lau.

De to forfattere mener således, at der er behov for mere overnationalt samarbejde

"De transnationale institutioner, vi har i dag, er ikke tilstrækkelige og har ikke nok autoritet. En ting er, når vi taler samhandel, men det er også et spørgsmål om, hvem der bestemmer og styrer, hvis der for eksempel kommer en stor miljøkrise eller et virusudbrud. Endelig er det også et spørgsmål om at tilgodese dem, der endnu ikke er kommet med i globaliseringen," siger Camilla Mehlsen.

Med den rette autoritet og det rette globale udsyn bag mener Filip Lau og Camilla Mehlsen, at reguleringer er vejen frem mod bedre tider for alle. Som når EU vedtager, at de europæiske lufthavne kun vil modtage fly, der bruger miljørigtig diesel.

"Det rækker ud og får konsekvenser for for eksempel alle de amerikanske, afrikanske og indiske fly. På den måde er EU jo et fantastisk redskab til regulering. Man kan virkelig influere globalt ved at sige, at hvis I vil have adgang til det her kæmpe marked, så skal I opretholde nogle ret stramme love og regler om samarbejde, miljø, korruption og så videre," pointerer Filip Lau.