Den amerikanske drøm: Flekstid og hjemme-pc

26-04-2007
Af: Lene Topp
6 min.

Ni ud af ti amerikanere mener, at alle har behov for balance mellem arbejde og fritid, men kun en ud af syv mener, de har opnået den. Problemet får nu endeligt amerikanske virksomheden til at tage work-life balance-diskussionen alvorligt.

USA må op i det samme gear som Danmark, når det handler om at skabe balance mellem arbejde og fritidsliv. For de kommende små generationer spiller denne balance nemlig en afgørende rolle for, hvor de søger job. Vil amerikanske virksomheder vinde kampen om fremtidens færre talenter, må de derfor tilbyde mere fleksible ansættelser.

Work-life balance har efterhånden været på dagsordenen i Danmark i mange år, og især de seneste år har mange ansatte og arbejdsgivere på offentlige og private arbejdspladser forholdt sig aktivt til spørgsmålet om, hvordan de sikrer den nødvendige balance mellem arbejds- og fritidsliv. I USA er emnet også på dagsordenen, men tilsyneladende har diskussionerne i langt mindre grad end i Danmark ført til implementering af konkrete initiativer.

Der er dog flere af hinanden uafhængige faktorer, som har været årsag til, at man i USA netop nu ser flere konkrete initiativer møntet på at forbedre balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Øget konkurrence om talenterne

Som i Danmark og resten af Europa står amerikanske arbejdsgivere over for en øget konkurrence om talenterne, fordi arbejdsstyrken svinder ind. Allerede i 2005 viste en rundspørge blandt amerikanske arbejdsgivere, at 75 procent forventede, at de i løbet af året ville opleve en skærpet jagt på talenterne.

I og med at knap en fjerdedel af alle arbejdstagere har skiftet job i løbet af det sidste halvandet år, og 75 procent af arbejdsgivere forventer en intensiveret konkurrence om talenterne i de kommende år, vil rekruttering og medarbejderfastholdelse være emner, som vil være at finde højt på arbejdsgivernes dagsorden.

For at forbedre deres rekruttering og fastholdelse af medarbejdere har de amerikanske arbejdsgivere ganske naturligt kigget nærmere på, hvilke kriterier der er de vigtigste, når folk søger nyt job.

Til stor overraskelse for mange arbejdsgivere konkluderer MetLife Employee Benefits Trends Study 2006, at work-life balance nu er det vigtigste kriterium for jobvalg blandt 21-30-årige amerikanere. De traditionelle topkriterier som løn, kompetenceudvikling og mulighed for at gøre karriere er i dag henvist til sekundære pladser.

Kigger man på alle aldersgrupper samlet, rangeres work-life balance for første gang som det næstvigtigste kriterium for jobvalg (uafhængigt af køn) - kun overgået af gode kollegaer/godt samarbejde med kollegaer.

Undersøgelsens resultater kommer bag på arbejdsgiverne, da mange amerikanske ledere og medarbejdere hidtil har anset fleksible arbejdsvilkår og work-life balance som et særligt gode, der kun var tilgængeligt for få udvalgte.

Den voksende prioritering af work-life balance bekræftes af interesseorganisationen Corporate Voices for Working Families (CCWF), som har foretaget en undersøgelse blandt 28 større amerikanske firmaer. På baggrund af undersøgelsen konkluderer CCWF, at work-life balance ikke længere blot er et gode for de få udvalgte, men nu er blevet et emne, som enhver personalepolitik og ledelsesstrategi må adressere for at sikre, at både medarbejdernes og virksomhedernes præstationer optimeres.

Dette afspejles i magasinet Fortunes nyligt publicerede liste over amerikanernes 100 foretrukne private arbejdsgivere, som i 2007 toppes af Google. Her tilbyder alle de højest placerede firmaer deres medarbejdere fleksible arbejdsvilkår, som gør det nemmere for den enkelte at opnå balance mellem arbejde og fritidsliv. Og netop arbejdsgivernes syn på arbejde, familie og fleksibilitet er det område, hvor der kan observeres de største holdningsændringer i løbet af de seneste ti år. Eksempelvis tilbyder 79 af de 100 foretrukne arbejdsgivere nu mulighed for at gå på nedsat tid sammenlignet med 25 firmaer i 1998. Hjulpet til af den teknologiske udvikling er der nu 82 virksomheder, som tilbyder medarbejderne at arbejde hjemmefra mod kun 18 firmaer i 1998.

Disse og andre forbedringer for medarbejderne er en direkte konsekvens af den øgede globale konkurrence. Robert Levering, som er medforfatter til undersøgelsen om de 100 foretrukne private arbejdsgivere, udtaler:

"Flere firmaer har fået øjnene op for, at de, for at være konkurrencedygtige, må være i stand til at tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere. I dag vil ansatte ikke længere finde sig i dårlige arbejdsvilkår. Især kvindelige medarbejdere kræver mere familievenlige miljøer. Så vi forventer, at arbejdsvilkårene vil blive yderligere forbedret i de kommende år, hvor jagten på talenter vil blive yderligere intensiveret."

Fleksibilitet kan måles på bundlinjen

CCWF-undersøgelsen blandt 28 større amerikanske virksomheder viste også, at medarbejdere, som har fleksible arbejdsvilkår, udviser et signifikant højere engagement i deres arbejde, overvejer i mindre grad at skifte job og er samtidig mindre udbrændte og stressede end medarbejdere, som ikke har adgang til fleksible arbejdsvilkår.

Selv medarbejdere med kun en begrænset fleksibilitet, i forhold til hvor og hvornår arbejdet skal udføres, har en væsentlig højere jobtilfredshed, større loyalitet til arbejdsgiveren og er mere engagerede i deres arbejde.

For virksomhederne er udbyttet af denne højere personlige tilfredshed blandt medarbejderne mere innovation, højere kvalitet, bedre fastholdelse af medarbejdere og kunder samt større udbytte for aktionærerne.

Deloitte & Touche var blandt de første i USA, der fik øjnene op for den positive sammenhæng mellem fleksible arbejdsvilkår og økonomisk succes, og de har oven i købet sat tal på det.

"Vi har beregnet omkostningsbesparelserne forbundet med fleksible arbejdsvilkår ved at udregne omkostningen ved af- og tilgang af medarbejdere, som sagde, at de ville have forladt firmaet, hvis ikke de havde haft fleksible arbejdsvilkår. Baseret på denne udregning estimerer vi, at firmaet alene i 2003 sparede 41,5 millioner dollars svarende til 0,75 procent af vores årlige omsætning," udtaler Stan Smith, leder af Deloitte & Touches Next Generation Initiative.

Work-life balance stadig et tabu

Men selvom de store populære private arbejdsgivere nu tilbyder deres medarbejdere mere fleksible arbejdsvilkår end tidligere, er det ikke ensbetydende med, at alle andre har fulgt trop. En undersøgelse fra efteråret 2006, foretaget af Opinion Reasearch Corp baseret på interviews med 1.100 fuldtidsansatte amerikanere, viser, at over halvdelen af de adspurgte ikke havde diskuteret work-life balance med deres nærmeste chef, på trods af at to ud af tre siger, at sikring af fleksible arbejdsvilkår er et fælles anliggende mellem medarbejder og arbejdsgiver. 



Undersøgelsen dokumenterer, at især mænd og yngre medarbejdere er bekymrede for, hvad deres kolleger og andre folk omkring dem vil tænke, hvis de ændrer deres arbejdsform. Samtidig er de også mere bekymrede for, om dette vil resultere i en fyring. En tredjedel af mændene svarede, at pres fra kolleger afholdt dem fra at forbedre deres work-life balance sammenlignet med knap 25 procent blandt kvinderne.

"Programmer og politikker til forbedring af fleksibiliteten i arbejdslivet er luftkasteller," siger Brad Harrington, direktør for 'Boston College Center for Work and Family'.

"Vi bruger for meget tid på dem og ikke nok tid på at påvirke lederes og medarbejderes adfærd. Vi opstiller minimumsstandarder, men vi ændrer ikke arbejdskulturen."

Tilsyneladende er det primært de større amerikanske firmaer, der tilbyder arbejdsvilkår, som gør det muligt at have en balance mellem arbejds- og fritidsliv -tvunget af omstændigheder som skærpet konkurrence om talenterne og prioritering af work-life balance blandt den yngre generation på arbejdsmarkedet. Programmer og politikker til forbedring af fleksibiliteten i arbejdslivet forbliver derfor luftkasteller for mange.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.