Vær med i debatten om djøferen

23.3.2007

af

DJØF-kommentaren

Har du været inde på forsidenafmedaljen.dk? Hvis ikke, vil jeg gerne opfordre dig til at prøve.

Klik ind, se din stemme tælle med i ordskyerne, prøv en tur gennem medlemspanelerne og følg med i, hvad vores 4 bloggere har på hjertet - og ikke mindst hvad andre djøfere svarer dem.

Hvorfor egentlig? Det var der en kollega, der spurgte mig om forleden. Hvorfor er det lige, vi skal bruge tid - og kontingentpenge - på at svare på spørgsmål om, hvad der optager os som djøfere? Om lederegenskaber, kreative evner, om ligestilling og om balance i hverdagen eller ej? Og hvorfor spilde dyrebar tid på at se, hvad andre djøfere mener - hvad kommer det mig ved?

Svaret er: Medlemskampagnen "Forsiden af Medaljen" er sat i verden for at formulere en ny, fælles og medlemsdefineret profil, som skal være med til at sikre, at vi også i fremtiden står stærkt på arbejdsmarkedet.

Vil du ikke gerne have indflydelse på, hvad der bliver sagt og ment om dig? Hvis vi ikke selv skal gøre det, hvem skal så? 

Et af de ord, flest djøfere har valgt at beskrive sig selv med på www.forsidenafmedaljen.dk er ordet "Engageret". Og jeg er glad for at kunne sige, at det kan mærkes.

Rundt om i hele landet inviterer djøfere i disse dage kolleger til miniworkshops, der handler om vores professionelle virkelighed - vores roller på arbejdspladsen og i samfundet. Og på kampagnesitet lever udforskningen af, hvem vi er, hvordan vi bliver opfattet og hvordan vi gerne vil se os selv nu på 3. uge.

Rigtig mange har opdaget, at det både er sjovt og tilfredsstillende at involvere sig i, hvad en djøfer er for en størrelse. Vi fortsætter frem til 16. april, og der kommer hele tiden nye workshops, nye meninger, nye oplæg til debat og nye ordskyer til. Prøv det!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet