SKAT ansætter stort

"Soulmate ohøj! Aftener ved vandet, middelhavskultur, Karnov 1-4. Skriv trygt, hvis du tænder. Hilsen skat.dk." Nu sætter SKAT alle sejl til, for de skal have fat i ikke mindre end 325 nye djøftyper i ét hug. Man kan se de kreative jobannoncer i DJØF Bladet her i marts, men også mange andre steder, for SKAT kører en veritabel rekrutteringskampagne.

I alt skal de bruge 400, de 75 er øremærket som kontorelever, resten skal helst findes på DJØF-arbejdsmarkedet: Cand.merc.aud.erne - altså kandidater med speciale i revision, økonomer af enhver afskygning, jurister og andre højtuddannede. Sågar en sociolog eller to bliver der brug for.

Men er der så meget sex i SKAT, at de kan få fat i så mange med de rette kvalifikationer på en gang? Lige nu skriger de efter arbejdskraft i revisorbranchen og andre steder, hvor man jagter samme slags kompetencer. SKATs direktør Ole Kjær vedgår, at det er en stor øvelse.

"Ja. Men du kan også se det som en øvelse på, at vi om fire år måske skal ansætte 400 nye medarbejdere på grund af den naturlige afgang - hvert år. Måske ikke lige så mange akademikere som denne gang, men til gengæld bliver det på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen om arbejdskraften er endnu større end i dag."

"Vi ved godt, at mange unge betragter os som en støvet sag," siger han og henter reklamebureauets udkast til 'kontaktannoncerne'. Meningen er, at de skal ramme også dem, som aldrig kunne drømme om at søge ind ved SKAT. Dem, som ikke ved, at vi er en udviklingsorienteret virksomhed, og at vi kan tilbyde mindst lige så gode udviklingsmuligheder for den enkelte som det private. Vi siger, at vi er til Karnov, for man skal interessere sig for den faglighed, vi har her. Men vi skriver det som en kontaktannonce for at vise, og ikke kun sige, at vi ikke er støvede. Vores opgave bliver jo i langt højere grad end tidligere at interagere med skatteyderne. Udvikle nye processer, der passer til den virkelighed og de tendenser, vi ser omkring os. Forstå, hvad folk tænker, når de betaler - eller ikke betaler deres skat. Det er det, vi skal blive bedre til. Og det er kollegaer til at hjælpe os med dette, vi søger."

Nu er læserne - og jobansøgerne - måske forvirrede. For SKAT skal jo også spare folk. Samtidig med fusionen mellem den statslige og den kommunale skatteforvaltning sidste år var beskeden i den nye fireårs finanslovsaftale, at SKAT i 2011 skal være 25 procent færre medarbejdere. Det er stordriftsfordelene og gevinsten af de kommende års effektivisering og digitalisering, der skal indhøstes.

Så hvorfor ansætter I så mange nu?

"Det gør vi, fordi vi fik færre medarbejdere overført fra kommunerne end forudsat, og fordi vi har haft ansættelsesstop i to år. Derfor har vi et efterslæb. Vi er for få til at løse vores opgaver og sikre fremdriften i den udvikling, vi skal igennem," forklarer Ole Kjær.

Der bliver ikke tale om at hyre nu og fyre senere, understreger han. Aldersgennemsnittet i SKAT er så højt, at nedgangen skal klares ved naturlig afgang og uden afskedigelser, og det har medarbejderne fået en garanti om. I årene efter 2011 vil afgangen accelerere yderligere, for så bliver det de store årganges tur til at gå på pension.

I kernen af kvalitetsreformen

SKATs store udviklingsopgave lige nu er at bevæge sig fra en klassisk kontrolkultur til en moderne, integreret service- og kontrolkultur. Fra 'Vi tror, I snyder' til 'Vi hjælper jer med at gøre det rigtigt'. Det kræver folk, der kan tænke i oplysningskampagner, processer, serviceapproach og trække et helt kundecenter med sig. Og så skal der endnu mere strøm på digitaliseringen, hvad der er afsat hele 1,3 milliarder kroner til.

Så de skal bruge folk til udvikling. De har brug for en stor udviklingskapacitet i projektform, og de har brug for folk, som kan bruge begge hjernehalvdele, som Ole Kjær udtrykker det.

"Vi skal løse vores opgaver bedre og billigere og mere serviceorienteret og med færre folk. Det er kernen i det, kvalitetsreformen handler om."

325 djøfere på én gang er mange. Risikerer I ikke at rydde markedet og ikke kunne få nok af dem, I helst vil have?

"Det bliver spændende. Men jeg tror, det er bedre at sætte alle sejl til på én gang, og gå ud med en annoncekampagne, der kan ses og høres i landskabet. Og det er jo altså over hele landet og i 30-40 forskellige enheder, vi ansætter."

SKATs nye kundecenter i Ribe kunne for få måneder siden rekruttere ti akademiske konsulenter med høj kompetence, påpeger han.

"Det kom faktisk bag på mig. Som landsdækkende enhedsorganisation vil vi kunne placere bestemte opgaver geografisk dér, hvor vi har lettest ved at rekruttere, og det er vi allerede begyndt på."

Der kører en lønspiral for djøferne på det private arbejdsmarked, hvor I ikke kan følge med. Hvad skal I tiltrække på?

"Vi kan godt betale ekstra for spidskompetencer, og det gør vi også. Men det er ikke lønnen, folk søger ind til os for. Vi skal tiltrække på, at vi har udfordringer til alle, der vil udvikle sig selv og organisationen."

Og på at SKAT giver en rigtig god uddannelse. At man skal være med til at initiere en kæmpe forandringsproces. At mulighederne er store, hvis man har potentialet - både til at blive leder og faglig specialist. At der er bedre arbejdsforhold og arbejdstider end i det private - SKAT er både til dem, som vil arbejde i døgndrift, fordi de brænder for et projekt, og til dem, som har brug for fast arbejdstid eller måske deltid, som Ole Kjær udtrykker det. Og så er SKAT en pioner i det nyeste i hjemmearbejdspladser, kontorhoteller og anden strategi for, at opgaven kan løses der, hvor medarbejderen helst befinder sig.

"Og vi vil gerne gøre det hele endnu bedre, hvor vi kan," fastslår han.

Og tilføjer noget, der lyder som en stikpille til finansministeren: SKAT vil også gerne gøre det bedre, når det gælder personalegoder.

"Der er den offentlige sektor noget restriktiv. Nu skal netop vi passe på ikke at bringe os ud i skattetekniske problemer, men de IT-teknologiske personalegoder, som er vidt udbredte i den private sektor, bør en så digitaliseret myndighed som SKAT i det mindste også kunne tilbyde sine egne medarbejdere."

Vil være blandt de ti bedste

Har I ikke et problem med jeres image efter de negative avishistorier om skattefolk, der oplevede trusler om tvangsforflytning til Ringkøbing i forbindelse med fusionen?

"Vi er da spændte på at se, om det har påvirket nogen. Jeg tvivler på det. Dem, vi skal ansætte, ved, at de har værdi på arbejdsmarkedet og altid kan få et andet job, hvis det er. Men nu er der altså ingen, der vil blive flyttet nogen steder hen mod deres vilje. Tværtimod har man den fordel, at vi er en landsdækkende enhedsorganisation, så man kan følge med sin kone, hvis hun bliver udnævnt til dommer i Sønderborg - hvis det nu var aktuelt."

Der var også artikler og undersøgelser om, at medarbejderne, også djøfere, oplevede dårligt arbejdsklima og frygtede de faglige konsekvenser af den planlagte reduktion af medarbejdertallet?

"Vi har et mål om at blive verdens førende skatteforvaltning. Og et mål om at vi inden fire år skal være blandt de ti bedste arbejdspladser i staten. Det har vi lagt en strategi for."

Kan I ikke risikere et kultursammenstød mellem de nye, yngre djøfere og jeres mange lidt ældre ikke-akademikere ude i landet?

"Nej, det tror jeg ikke på. Vores skatterevisorer arbejder på et højt fagligt niveau, og de respekterer, at der skal flere ind og drive udviklingen fremad. Jeg tror snarere, vi får et kultursammenstød i forhold til vores nye kundeapproach. Det skal dem, som har været længe i vores system, lære. Til gengæld skal nogle af de nye lære 'faget', men vores erfaring er, at det skattefaglige kan vi rimeligt hurtigt sætte folk med en kandidatgrad ind i."

Staten oplever en stigende personaleomsætning blandt yngre djøfere. Risikerer I ikke, at de nye rejser hurtigt igen, hvis de ikke er tilfredse?

"Vi søger ikke medarbejdere, som på forhånd ved, de vil videre efter to år. Vi tror heller ikke, det er dem, vi tiltrækker. Men vi kommer ikke til at holde alle de 25-års og 40-års jubilæer, vi har været vant til. Og vi kan lige så godt vende det positivt: Hvis man som jurist har en baggrund hos os, så sidder man ikke fast. Så er man attraktiv for advokater, revisorer og andre myndigheder."

Fakta om det nye SKAT

For fem år siden var der 300 djøfere i den statslige skatteforvaltning og op mod et par hundrede i den kommunale skatteforvaltning. I dag er der godt 1.200 højtuddannede ud af de cirka 9.000 medarbejdere i det nye SKAT. I 2011 vil medarbejderantallet være nede på omkring 6.500. Det vil ske gennem naturlig afgang.

Samtidig vil andelen af højtuddannede efter al forventning vokse. De kortvarigt uddannede vil i stigende grad være professionsbachelorer.

Som opfølgning på fusionen er SKAT ved at færdiggøre en ny personalepolitik, her indgår blandt andet talentudvikling. Der er også lavet en tryghedsaftale om håndtering af kommende forandringer - som der bliver mange af i takt med effektiviseringen.

"Her er hovedtanken, at når vores opgavesammensætning ændrer sig, så flytter vi opgaven og ikke personen," forklarer SKATs HR-direktør, Kirsten Otbo.

Der er gennemført et projekt - 'SKAT og ledelse', som involverer alle ansatte i SKAT, og som blandt andet ruster lederne til at tage hånd om forandringer i forhold til medarbejderne - og til at tage godt imod nyansatte. Samtidig er alle 600 ledere i det nye SKAT blevet udvalgt specifikt efter lederevner med hjælp fra et privat konsulentfirma.

Kirsten Otbo vedgår, at der var utilfredshed med arbejdsklimaet blandt mange medarbejderne i forbindelse med fusionen, også blandt djøfere.

"Når man laver om på opgaverne, tror jeg altid, det vil give frustration. Når vi har gennemført vores nye personalepolitik, vil vi meget hurtigt følge op med en effektmåling."